Så blev det officielt.
Vederlagskommissionens anbefalinger til et nyt løn- og pensionssystem for danske politikere ligger på bordet i sin helhed.
Blandt de mest centrale anbefalinger er en lønstigning på 15 procent til ministre og folketingspolitikere, til gengæld skæres der i pensionsordningerne, så de kommer til at minde om en almindelig arbejdsmarkedspension.
Pensionsbidragssatsen for folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsrådsformænd skal ifølge forslaget i fremtiden ligge på 17,42 procent, svarende til hvad en akademiker får i staten og kommunerne.
For ministre vil satsen fremover ligge på 25 procent, svarende til samme niveau som en departementschef.
Med forslaget fra kommissionen bortfalder også det skattefri og månedlige tillæg på 5.000 kroner, lige som eftervederlaget gøres mindre.
Folketingspolitikere lønnes i dag med omkring 660.000 kroner om året, mens ministre får mellem 1,17 millioner kroner og 1,46 millioner kroner om året. Kommissionen foreslår, at folketingsmedlemmers løn hæves til 869.617 kroner om året.
Ministre skal op i løn med mellem 1,390 millioner kroner og 1,79 millioner kroner.
Det er dog ikke en enig kommission, der fremlægger anbefalingerne. Kommissionsmedlem Jes Lunde er kommet med en såkaldt mindretalsudtalelse, fordi han er uenig i, at folketingspolitikere og ministre skal stige i løn.
2014: Alle anbefalinger følges
Kommissionen er også blevet bedt om at kigge på borgmestre og regionsrådsformændenes løn- og pensionsforhold. Her er der lagt op til, at borgmestre skal have et lønhop på 30,5 procent, ligesom almindelige byrådspolitikere fik i 2014.
Borgmestre får i dag mellem 532.435 og 744.247 kroner i årligt vederlag alt efter, hvor store deres kommuner er. Med forslaget hæves borgmestrenes løn - afhængigt af kommunens indbyggertal - til mellem 694.834 kroner og 1,21 millioner kroner.
Regionsrådsformændenes løn hæves til 1,087 millioner kroner om året.
Det fremgår af kommissionens anbefalinger, at statens samlede udgifter til politikernes lønninger vil være mindre end i dag - hvis anbefalingerne indføres i sin helhed. Der vil dog være en overgangsperiode med større udgifter, indtil reformen slår helt igennem.
Vederlagskommissionen blev nedsat i 2014, og i den forbindelse aftalte S, V, R, K og SF at følge anbefalingerne – uanset hvad de måtte være.
Men efter at Politiken 6. januar kunne fortælle, at de 179 folketingsmedlemmer og landets ministre stod til at få en lønforhøjelse på 15 procent, smuldrede forhåndsaftalen fuldstændig.
Ét efter ét trak partierne sig fra aftalen.
- Det er alt for voldsomme stigninger, der lægges op til, så vi synes ikke, det er en god ide at anbefale Folketinget, at man skal gennemføre en sådan reform, sagde S-gruppeformand Henrik Sass Larsen.
Også Venstres gruppeformand, Søren Gade, gik imod kommissionens anbefalinger, før de var fremlagt.
- Det er min holdning og min anbefaling til Venstres folketingsgruppe vil være, at vi siger nej, hvis det er det, som rapporten indeholder, sagde Søren Gade og erkendte, at Venstre dermed ville bryde aftalen mellem partierne fra 2014.
Om formiddagen havde fungerende politisk ordfører Jacob Jensen (V) ellers udtalt - efter at SF som første parti trak støtte - at hans parti såmænd stadig bakkede op om anbefalingerne, og at han mente, at SF løb fra en aftale.
Vrede borgmestre
Politikernes afvisning af anbefalingerne fik helt usædvanligt kommissionsformand Michael Christiansen til bryde tavsheden og melde, at debatten var "kørt af sporet".
Han understregede, at anbefalingerne ikke kommer til at koste samfundet en krone mere, end det allerede i dag gør at give politikere løn.
- Jeg kan allerede nu sige, at summen - når det er fuldt implementeret over tid, og det gælder for alle - så vil det være et rent nulsumsspil, og det vil sige, at der ikke er tale om, at den samlede samfundsmæssige omkostning vil stige noget som helst, sagde Michael Christiansen.
Christiansborg-politikernes afvisning af anbefalingerne om lønstigninger fik også en række vrede borgmestre på banen.
Det var ganske enkelt "useriøst", "til at græde over" og "for at score nogle point", lød det fra både socialdemokratiske borgmestre og V-borgmestre.