- Vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i.
Det fortæller klimaminister Lars Aagaard i et interview i P1 Morgen.
Han vil have, at den brede del af befolkningen bakker op om klimatiltagene, så der ikke kommer tiltag, der skaber større social ulighed, og hvor vi risikerer at miste arbejdspladser og dermed velfærd.
- Klima er ikke det eneste problem, der skal håndteres. Vi skal have et velfungerende samfund, samtidig med at vi forandrer. Derfor skal vi have politik fra midten. Vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i, siger Lars Aagaard.
I interviewet siger han, at Danmark i forvejen er ambitiøs med klimamålene, og at vi ikke kan løse klimaudfordringerne alene, men at alle lande også skal bidrage.
Umuligt at ændre noget, hvis 80 procent skal være enige
Men hvis 80 procent af danskerne skal være enige om den førte klimapolitik, kan vi lige så godt skyde en hvid pil efter at løse udfordringerne.
Det siger professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, hvor han forsker i danskernes holdninger.
Han fortæller, at danskerne kun er blevet enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at der skal gøres noget ved dem. Men derefter forsvinder enigheden.
- Når man ser på villigheden for CO2-afgifter og at gå ned i velfærd for at hjælpe klimaet, så forsvinder enigheden. Hvis 80 procent af danskerne skal være enige, så må vi erkende, at vi ikke kan gøre noget, siger Kasper Møller Hansen.
Han siger endda, at han ikke umiddelbart kan komme på noget politisk emne, hvor 80 procent af danskerne er enige.
Miljøorganisation kalder det farligt
I miljøbevægelsen Greenpeace kalder klimapolitisk leder Helene Hagel ministerens udtalelse for en kæmpestor spinmaskine og farlig.
- Det eneste formål er at få det til at se ud, som om de laver en klimapolitik, der repræsenterer flertallet af danskerne. Men det afspejler ikke, hvad klimakrisen og videnskaben kræver af os. Konsekvensen vil være, at vi aldrig kommer op i tempo med at bekæmpe krisen, siger Helene Hagel.
På Hawaii er der i øjeblikket omfattende naturbrande. Amerikanske medier beretter om over 50 døde og siger, det er den næstværste naturbrand i USA de seneste 100 år. Se optagelser fra naturbranden her:
Hun mener ikke, at tab af job - og dermed skatteindtægter og velfærd - er en konsekvens af en mere ambitiøs klimapolitik.
- Nogle job vil blive udfaset, men andre vil opstå. For vi skal jo stadig producere fødevarer og energi. Lige nu har vi bare muligheden for at gøre det planlagt og mere begavet, fordi vi selv kan styre udviklingen. Ellers risikerer vi, at ydre omstændigheder vil tvinge os til at omstille os, og så gør vi det i panik og som den sidste udvej, siger Helene Hagel.
Grøn tænketank: Kæmpe arbejde for politikerne
I den grønne tænketank Concito har man også bemærket, at Lars Aagaard nu har sat tal på, hvor mange procent af danskerne, han mener, skal støtte op om den førte klimapolitik.
- Hvis vi skal have 80 procent af befolkningen til at støtte op om den nødvendige klimapolitik, så kræver det, at politikerne nu får skabt nogle visioner, som vi kan se os selv i, siger Charlotte Jensen, der er adfærdsanalytiker i Concito.
Hun peger på, at Concitos egne undersøgelser viser, at danskerne faktisk ikke er så bange for forandringer, som nogle politikere måske går og tror. Men det kræver, at borgerne føler sig involverede i beslutningerne.
DR har forsøgt at få klimaminister Lars Aagaard til at uddybe, hvad det vil betyde, hvis 80 procent af befolkningen skal kunne se sig i den førte klimapolitik.
Vi ville også gerne have spurgt ministeren om, hvorfor regeringen ikke er villig til at træffe upopulære beslutninger om klimatiltag, når den kunne afskaffe store bededag, som ikke havde stor opbakning i befolkningen.
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets presseafdeling har Lars Aagaard ikke mulighed for at stille op. Dog henviser man til Lars Aagaards udtalelser i P1 Morgen.