Oversvømmelser i Norge, ekstreme naturbrande på Hawaii og i Grækenland, hagl som tennisbolde i Italien, varmen i Sydeuropa, en juli i Danmark, der aldrig har været vådere.
Det er nogle af de vejrhændelser, som sommeren 2023 vil blive husket for, og som ligger forud for de forhandlinger om klimaet, som politikerne herhjemme i næste uge tager hul på igen.
Her skal man drøfte de konkrete tiltag, som skal til for at nå 2025-målene om at reducere CO2-udledningen med 50 til 54 procent. Et tal, der bliver holdt op mod udledningen i 1990.
Klimaeksperter har påpeget, at klimaforandringerne har spillet en rolle i mange tilfælde i det ekstreme sommervejr, og både partier og grønne organisationer mener, at når det kommer til at finde løsninger, så skal tempoet sættes op.
Hos Enhedslisten efterlyser man en krisementalitet hos regeringen.
- Det, vi mangler, er at se konkret handling. Mange af regeringens klimainitiativer handler om at investere i teknologiske løsninger, og jeg synes, det er glimrende, at vi forsker i teknologiske løsninger, det er bare ikke tilstrækkeligt, siger Peder Hvelplund, der er gruppeformand i Enhedslisten.
Ifølge ham skal ambitionerne hurtigere og højere op allerede for 2025 end det nuværende kortsigtede mål.
- Ja, det bliver vi nødt til, for ellers risikerer vi, at de konsekvenser, vi kommer til at se på sigt, bliver fuldstændig uoverstigelige og får enorme konsekvenser for folks dagligdag, siger han.
Klimaminister: Store konsekvenser ved at skærpe målene voldsomt på den korte bane
Men at håndtere klimaudfordringen kræver ifølge Lars Aagaard (M), Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, at man holder hovedet koldt.
Ifølge ham skal Danmark gå forrest med at nå målet om at halvere CO2-udledningen med 50 procent i 2025 og 70 procent i 2030. Og derudover satse på en massiv udbygning af grøn energi.
- Men det vil have store konsekvenser at skærpe målene så voldsomt, som der bliver talt om på den korte bane. Og det vil jeg stille og roligt sige, at det tror jeg ikke, den danske befolkning bredt set er med på, siger ministeren.
Han nævner blandt andet, at man risikerer, at arbejdspladser må lukke ved det. Derudover ville vi stadig få "store temperaturstigninger, selv hvis vi lukkede Danmark i morgen".
Der skal være en social balance, og Danmark skal stadig kunne hænge sammen, mener ministeren.
- Gør Danmark det ubalanceret socialt herhjemme, så mister vi opbakning. Gør vi det ubalanceret i forhold til hvor resten af verden går hen, så får vi ikke nogen klimaeffekt og vedvarende opbakning til at føre klimapolitik, siger Lars Aagaard.
Regeringen har tidligere fremlagt sit bud på et tiltag, som går på at en større andel af biobrændsler skal fyldes i benzin - og dieseltankerne.