Både i Kommunernes Landsforening og nødhjælpsorganisationen Dansk Flygtningehjælp hilser man regeringens undersøgelse af muligheden for flygtningelandsbyer velkommen. Men samtidig understreger man dog på det kraftigste, at der skal være tale om en midlertidig løsning.
- Vi ser mange ulemper ved deciderede flygtningelandsbyer, så håbet er, at undersøgelsen kan kaste lys over fordele og ulemper, så politikerne på den baggrund kan træffe et kvalificeret valg, lyder det fra KLs formand Martin Damm, der advarer mod ghettodannelser.
Regeringen forventes onsdag at stemme for, at den inden 1. marts skal have fremlagt et egentligt beslutningsgrundlag for etablering af statslige flygtningelandsbyer.
Hovedformålet med landsbyerne må og skal dog være integration, er meldingen fra Kommunernes Landsforening. Ifølge Martin Damm risikerer man nemlig at skyde sig selv i foden ved ikke at få flygtninge ud i det danske samfund hurtigst muligt.
Politisk uenighed mellem store partier
Men netop det er den store uenighed mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der sammen med de Konservative har presset regeringen til at få undersøgelsen klar inden 1. marts.
Socialdemokraterne vil gøre det muligt for flygtninge at tage et job og lære dansk uden for landsbyen, hvor Dansk Folkeparti ikke mener, at der skal påbegyndes nogen integration. Og det er lige præcis det, der kan blive konsekvensen af flygtningelandsbyerne, advarer KL.
- Vi har jo før set, at vi samlede en masse flygtninge i nogle boligkvarterer, og det viste sig at hæmme integrationen voldsomt, siger Martin Damm.
- Flygtningelandsbyer må være en midlertidig løsning i og med, at det grundlæggende er en slags isolation og ghettoplacering af flygtninge, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, der anerkender, at det kan aflaste de kommuner, der har store problemer med at finde boliger til flygtningene.
Ifølge KL kan en løsning være at få hjælp til at etablere såkaldte “lette boliger” i de hårdest ramte kommuner.