Hackerangreb, russiske troldefabrikker og cyberkrig.
Det vil forsvarsforligspartierne ruste Danmark bedre til, viser et udkast til en aftaletekst om et nyt forsvarsforlig, som DR Nyheder har set.
I alt vil man ifølge DR Nyheders oplysninger sætte næsten 1,4 milliarder ekstra kroner af til at styrke indsatsen mod it-sikkerhed og cyberangreb over den kommende forligsperiode.
Martin Lidegaard, forsvarsordfører for Radikale Venstre, siger, at det er altafgørende at styrke Danmarks beskyttelse mod de nye digitale trusler.
- Hvis vi nu skal være helt ærlige, så er der ikke mange eksperter, heller ikke i NATO, der tror på, at Rusland vil angribe Danmark med konventionelle våben. Men vi ved, at allerede i dag kommer der cyberangreb hver dag på danske virksomheder, på den danske stat, og derfor er vi simpelthen nødt til at styrke vores cybersikkerhed, siger han.
Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet, peger på, at det er en ny udfordring, der kræver et markant løft:
- Hvis man med cyberangreb angriber vigtige institutioner i Danmark lige fra vores el til vores pengesystemer, så får vi jo ganske, ganske store udfordringer. Derfor skal vi være på forkant med det her. Og det, vi bare ved omkring cyber, er, at den viden, vi har i dag, ikke er nok, siger han.
Nyt center og en halv milliard til ny pulje
En del af de 1,4 milliarder kroner, der ifølge aftaleudkastet står til at gå til øgede muskler til at sikre mod cyberangreb, går blandt andet til et nyt cybersituationscenter, der skal overvåge og skabe et bedre overblik over truslerne.
Samtidig fremgår det af aftaleudkastet, at der oprettes en pulje på 500 millioner kroner, som skal gå til it- og cybersikkerhed. Men derudover har man ifølge DR Nyheders oplysninger ikke ønsket at konkretisere det nærmere endnu. Man skal først være klogere, lyder det fra Henrik Dam Kristensen.
- Vi kender ikke udfordringerne om et år eller to. Derfor skal aftalen også være robust, når det gælder cyber.
Samtidig lægger man i forligskredsen op til at ensrette Danmarks samlede forsvar mod cyberangreb ved at styrke Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Og så skal flere ministerier og myndigheder blive bedre til at arbejde sammen omkring cybersikkerhed:
- Den strategi mangler vi, og den vil vi altså også kræve i det kommende forsvarsforlig, siger Martin Lidegaard.
Ekspert roser flere penge til "bekymrende" udfordring
Initiativerne på cyberområdet, der ifølge aftaleudkastet er en del af et kommende nyt forsvarsforlig gældende fra i år til og med 2023, får ros fra Henrik Breitenbauch, centerleder og forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Det er et vigtigt område at investere flere penge i. Cyberområdet er et område, som vækker bekymringer blandt alle de folk, der beskæftiger sig med sikkerhedspolitik, og derfor er det vigtigt, at staten også følger med på det her område, siger han.
Udover den generelle styrkelse af området, roser Henrik Breitenbauch især det faktum, at der ifølge aftaleudkastet altså sættes en halv milliard kroner af til en pulje, der skal styrke cybersikkerheden herhjemme.
Rosen går især på, at man endnu ikke har besluttet, præcis hvad pengene skal gå til. Fremtiden vil nemlig vise, hvad der bedst virker, og hvad der bedst kan betale sig, mener Henrik Breitenbauch.
- Det synes jeg faktisk er en meget intelligent måde at lave politik på. Netop fordi vi ikke præcis ved, hvad det er for nogle områder, der vil vokse i betydning, og vi ikke ved, hvad det er for en type initiativer, som vil være de væsentligste at sætte ind med.
- Så det her er et politikområde, som vi ved er vigtigt, men vi har ikke klarhed over, hvor der præcis skal sættes ind, siger han.
Det nye forsvarsforlig ventes præsenteret inden længe. Fordi der endnu ikke er landet en endelig aftale, har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke ønsket at kommentere historien.