For andet år i træk har regnemaskinen i Finansministeriet regnet på, hvad flygtninge- og indvandrere koster det danske samfund.
Analysen viser, at indvandrere og deres efterkommere i 2015 kostede statskassen en nettoudgift 33 milliarder kroner i 2015. I 2014 lød det tilsvarende tal på 28 milliarder kroner. Stigningen skyldes ifølge Finansministeriet det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af året.
I efteråret 2015 tog strømmen af asylansøgere til Danmark for alvor til, og billederne af flygtninge, der gik på den sønderjyske motorvej, gik landet rundt. Det ses også på tallene for antallet af asylansøgere. Det år søgte 21.316 personer asyl i Danmark, mod 14.792 personer året før.
Trækker man indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ud af regnestykket, viser det sig, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kostede 36 milliarder i 2015 mod 33 milliarder i 2014.
Til sammenligning kostede personer af dansk oprindelse statskassen 2 milliarder i nettoudgifter i 2015.
Regnestykket bag
For at komme frem til resultatet har Finansministeriet set på, hvad den enkelte person bidrager med til statskassen - fraregnet udgifter til sundhed, offentlige ydelser og lignende. Dermed får man det såkaldte nettobidrag. Det afhænger i høj grad af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den store nettoudgift til ikke-vestlige indvandrere skyldes ifølge Finansministeriet, at langt flere af disse står uden for arbejdsmarkedet.
I en pressemeddelelse fremhæver Finansminister Kristian Jensen (V) betydningen af, at få ikke-vestlige flygtninge og indvandrere i job.
- Indvandring til Danmark er kun en gevinst, hvis indvandrerne kommer i arbejde. Det koster os rigtig mange penge, når indvandrere kommer til Danmark og i stedet ender på offentlige ydelser. Og det er jo penge, som vi i stedet kunne have brugt på ældrepleje, skoler, lavere afgifter eller mere politi.
- Derfor skal vi blive ved med at stille krav om, at når man kommer til Danmark, så skal man arbejde og bidrage til fællesskabet, siger han.
Flere kommer i job
Omvendt rummer Finansministeriets analyse også en fremgang i indvandrerenes beskæftigelse.
Siden det andet kvartal af 2015 er beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere steget med 23.000 personer. Og sammenligner man med danskere og vestlige indvandreres frekvens, så er ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens steget mere.
Tendensen med at flere kommer i job forklarer regeringen med sine udlændingestramninger. 225-timers-reglen, den lavere integrationsydelse og den nye grunduddannelse til flygtninge, IGU, er alle tiltag, der har til formål at få flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet, lyder det.
Finansministeriet anslår, at hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskere i 2015, så ville statskassen have sparet 17 milliarder kroner.