En af påskens store historier var nyheden om, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2014 kostede den danske statskasse 33 milliarder kroner om året, mens danskerne gav et overskud på 56 milliarder kroner.
Tallene vakte stor opmærksomhed - både i medierne og blandt politikere. Men en stor del af forskellen mellem danskernes og indvandrernes bidrag til statskassen skyldes, at netop 2014 var et helt særligt år for dansk økonomi.
Korrigerer man regnestykket, giver danskerne faktisk også underskud, fortæller Detektor. Dertil kommer, at en del af forklaringen på indvandrernes og efterkommernes underskud skyldes, at mere end 80 procent af efterkommerne er under 25 år. Derfor går langt størstedelen af udgifterne til børn og unge, der endnu ikke betaler skat.
2014 er et særligt år
Historien om indvandrernes belastning på statskassen bygger på en ny analyse fra Finansministeriet, hvor man har undersøgt, hvordan indvandrere og deres efterkommere påvirker de offentlige finanser. Og her fremgår det ganske rigtigt, at indvandrere og efterkommere kostede statskassen 28 milliarder i 2014. Ser man alene på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er tallet 33 milliarder.
Læser man analysen fra ministeriet, er der dog et vigtigt forbehold, som stort set ikke omtales i mediernes dækning af rapporten. Ser man på danskernes bidrag på 56 milliarder kroner er det nemlig påvirket af, at 2014 var et ekstraordinært år for den danske stat.
I 2014 betød den tidligere regerings beslutning om at fremrykke beskatningen af danskernes kapitalpensioner nemlig, at den danske stat fik en ekstraordinær indtægt på 75 milliarder kroner i form at skat på udbetalingen.
Ekspert: Indtægten fra pensioner forvrænger billedet
Når Finansministeriet renser for den ekstraordinære indtægt i analysen, bliver billedet et helt andet. Så viser det sig, at danskerne faktisk kostede staten 17 milliarder i 2014, hvilket ministeriet også skriver i rapporten. Det ville være mere retvisende, slet ikke at medtage de store ekstraordinære indtægter, som staten fik i 2014, fortæller professor i økonomi, Bo Sandemann Rasmussen:
- Det forvrænger billedet, for det er en engangsindtægt, som vi ikke kommer til at se igen i de kommende år. 2014 er et misvisende år at vælge, på grund af den her særlige indtægt. Det ville altså være mest korrekt at se bort fra den, siger han.
- Analysen vil være påvirket af, hvilket år man vælger at tage udgangspunkt i. Det ville betyde, at hvis man kiggede på for eksempel 2012 eller 2016, så ville billedet blive helt anderledes end i 2014, for der var ikke nogle tilsvarende indtægter.
Samme melding lyder fra forskningschef ved Rockwoolfonden, Jan Rose Skaksen, som også har beskæftiget sig med de økonomiske konsekvenser ved indvandring:
- Det er ikke en indtægt, man kommer til at se igen. For år 2014 er på den måde et meget atypisk år. Det er også et år, hvor skattetrykket er meget højt på grund af den ekstra beskatning, siger han til Detektor.
Finansministeriet: Vi sammenligner ikke tallene
Detektor har spurgt Finansministeriet, hvorfor de ikke nævner direkte, at nettobidraget for danskere mindskes med 74 milliarder kroner og dermed går fra et bidrag på 56 milliarder kroner til et minus på 17 milliarder kroner, når man korrigerer for de særlige forhold i 2014. Til det svarer ministeriet i en mail:
- Til pressemødet blev præsenteret tal for forskellige grupper af indvandrere og efterkommere, og der blev ikke lavet sammenligninger med personer af dansk oprindelse. Det er baggrunden for, at Finansministeren ikke eksplicit nævnte, at personer med dansk oprindelse ville give et negativt nettobidrag, hvis der renses for de særlige midlertidige forhold i 2014, skriver ministeriet til Detektor.
I pressemeddelelsen om rapporten skriver ministeriet dog, at danskernes bidrag er positivt påvirket af udbetalingen af kapitalpensioner i 2014. Men hverken på pressemødet eller i pressemeddelelsen nævner ministeriet, at danskerne også ender som en udgift for statskassen, hvis man korrigerer for de særlige forhold i 2014.
Detektor har også spurgt ministeriet, hvorfor de ikke vælger et andet år end 2014, når 2014 nu er påvirket af den ekstraordinære skatteindtægt fra udbetalingen af kapitalpensioner.
- Med analysen har Finansministeriet ønsket at give et aktuelt statusbillede af indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Analysen er bl.a. baseret på detaljerede registerdata fra det seneste tilgængelige registerår, som ved udarbejdelse af analysen var 2014. Det har derfor ikke været muligt at anvende mere aktuelle tal.
Størstedelen af udgifterne går til børn og unge
I omtalen af rapporten fik flere medier nævnt, at en stor del af udgiften til indvandrere og efterkommere forklares med, at der er mange unge i netop den befolkningsgruppe. Faktisk er 91 procent af de ikke-vestlige efterkommere under 30 år. Og samlet set er mere end 80 procent af alle efterkommere under 25 år. Derfor må man, ifølge de eksperter Detektor har talt med, forvente, at mange i de grupper enten går i daginstitution eller er under uddannelse og derfor ikke betaler skat endnu.
Men den store gruppe af børn og unge kan også ende med at være positivt for Danmark, forklarer professor Bo Sandemann Rasmussen:
- Den gruppe, som analysen drejer sig om, kunne i princippet godt over deres liv give et overskud. Det behøver ikke være negativt set over hele livsforløbet. For kommer man som indvandrer og får et arbejde, så vil man formentlig ende med at give et positivt bidrag. Og det siger analysen ikke noget om.
Hvis gruppen ikke talte med i regnestykket, ville de ikke-vestlige indvandrere derfor kun koste den danske stat 16 milliarder.