15 års arbejde med at kortlægge grundvandet er slut, så nu ved kommunerne, hvor der skal sættes ind for at beskytte grundvandet. Se rapporten.
På baggrund af kortlægningen er der udpeget cirka 7.000 kvadratkilometer områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler.
Heraf er 5.000 kvadratkilometer udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet.
Det svarer til et areal på størrelse med den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.
- Nu er det op til kommunerne at beslutte, hvilke indsatser de vil gennemføre, så grundvandet i deres område får den bedst mulige beskyttelse. På den måde kan borgerne trygt tappe vand fra vandhanen, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Arbejdet med at kortlægge grundvandsressourcerne blev sat i gang i 1999 og er udført af de tidligere amter og Naturstyrelsen med faglig bistand fra forsknings- og rådgivningsinstitutionen GEUS og Aarhus Universitet.
Danva, der er vandsektorens interesseorganisation, siger, at kortlægningen giver stor viden om, hvor der skal sættes ind, hvis grundvandet skal beskyttes mod aktiviteter som industri, byudvikling og landbrugsdrift på overfladen.
/ritzau/