Grafik: Her er der problemer med nitrat i drikkevandet

Almene vandværker har sjældent problemer med nitrat i drikkevandet. Værre ser det ud for de private vandboringer, hvor op mod hver femte har problemer med nitrat i vandet.

(Foto: © GRAFIK: Mads Rafte Hein, (c) DR)

Som det ses i grafikken har almene vandværker sjældent problemer med nitrat i drikkevandet. Når det sker, slår kommunerne hårdt ned på det.

- Kommunerne tvinger dem til at bore dybere eller flytte boringen. De kan også blande sig ud af problemet, hvis de har flere boringer, siger konsulent i vandværkernes forening, Danva, Claus Vangsgaard.

Men det sker også, at et alment vandværk må lukke på grund af nitrat. Det vil formentlig ske for det lille Hillerslev vandværk i Thisted Kommune.

- Vi ligger lige midt i et landbrugsområde, og vi tror ikke på, at vi kan finde renere vand ved at bore dybere, siger Hillerslev Vandværks formand, Jens Gregersen.

Lille vandværk overskrider grænsen

Det lille vandværk med cirka 200 forbrugere må søge nye vandveje, efter at den seneste måling viser et nitratindhold på 51 milligram per liter vand.

- Grænseværdien er 50 milligram, så vi er nødt til at gøre noget. Det ender nok med, at vi lukker vandværket og i stedet kobler os på Thisted Vand eller det nærliggende Nors Vandværk, siger Jens Gregersen.

Private boringer mest berørt af nitrat

At de 200 forbrugerne hos det lille almene vandværk bliver berørt af for meget nitrat i deres drikkevand er atypisk. Som grafikken viser, er det yderst sjældent, at almene vandværker oplever problemer med at overholde EU’s grænseværdi for indhold af nitrat i drikkevandet.

Anderledes ser det ud for private vandboringer. Her er det knap hver femte af de i alt cirka 60.000 private vandboringer i Danmark, som – ifølge data fra GEUS – oplever problemer med at overholde grænseværdien for nitratindhold i drikkevand.

Danva: Landbrugspakke vil presse vandværker

Regeringens nye landbrugspakke giver landmændene ret til at gøde 20 procent mere, og cirka 60 procent af landbrugets samlede forbrug af kvælstof tabes til miljøet, hvor en stor del vaskes ud til vandløb, søer og fjorde eller siver ned i grundvandet.

I går meldte regeringen ud, at den vil efterkomme De Konservatives ønske om at få en tillægsaftale, der vil reducere kvælstofforureningen, og selve landbrugspakken indeholder også en række tiltag såsom efterafgrøder, der skal kompensere for den øgede nitratforurening.

Alligevel mener Danva, at den øgede gødning vil presse visse vandværker.

- Vi har ikke overblikket over, hvad det vil betyde endnu, men de kompenserende tiltag virker først fuldt ud om nogle år, og i mellemtiden vil den øgede gødning presse vandværker der, hvor der i forvejen er problemer med nitrat, siger Claus Vangsgaard.

Hos Landbrug & Fødevarer er man ikke bekymret for, at den ekstra gødning vil sætte sig spor i drikkevandet.

- Der kommer kompenserende tiltag allerede fra 2016, og det er desværre blevet lidt overset i hele den her diskussion om landbrugspakken. Selvom den målrettede regulering først kører fra 2018, så er der altså andre miljømæssige tiltag i pakken inden da, så vi mener ikke, at det vil være noget man kan måle i boringerne, siger direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen.