Traditionen tro bød årets grundlovsdag på en lang række politiske taler landet over.
Alle partilederne var på en talerstol et sted i landet i dag, hvor fejringen af Grundlovens 175-års fødselsdag var en genganger på talepapiret.
Udover jubilaren gik emner som demokratiets tilstand, det europaparlamentsvalg, der er lige rundt om hjørnet, krigen i Gaza og Ukraine igen i mange af talerne.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt benyttede også sin tale til at lufte idéen om en egentlig dansk nationaldag, ligesom man har i Norge og Sverige.
Og så var der også plads til et par stikpiller sendt i retningen af de tre regeringspartier.
Ny grundlov?
Næsten lige så sikkert som politiske taler på grundlovsdag er diskussionen af, om der er behov for at få opdateret Grundloven.
Grundloven har kun været ændret få gange. Senest for 71 år siden – i 1953 – hvilket statsminister Mette Frederiksen (S) fremhævede i sin tale i Landstingssalen på Christiansborg. Her var også kongeparret til stede.
- Grundloven føles velkendt for de fleste, selvom det nok er de færreste, der har læst den sådan helt ord for ord. Et spørgsmål: Hvor mange gange står der egentlig demokrati i vores grundlov?
- Nu har jeg selvfølgelig læst lidt op på teksten til i dag og kan derfor med sikkerhed sige, at der ikke står demokrati et eneste sted i Danmarks riges grundlov. Til gengæld står der kongen 41 gange.
Men trods det mener statsministeren ikke, at der er behov for at få en ny udgave.
- Vi har en god grundlov, der sikrer vores rettigheder som frie borgere i et demokrati: trykkefrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og religionsfrihed.
’Et historisk svigt’
Fra Christiansborg bevæger vi os mod Svinninge, hvor Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, fortalte om den stolthed og ærefrygt, der rammer hende, hver gang hun går op ad trappen til netop Christiansborg.
Hun synes dog, at der er for mange debatter, der foregår bag Christiansborgs tykke murer, hvilket fik lov at fylde i hendes tale med den ene spydige bemærkning efter den anden mod regeringen.
Her var det især den kommende CO2-afgift på landbruget, der blev kritiseret.
Og så talte hun i skarpe vendinger imod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og regeringens linje overfor Israel og Hamas, hvor hun mener, regeringen er "på vej ud på et helt galt spor".
- De bruger efterhånden mere tid på at kritisere Israel end at lægge pres på Hamas.
- Tænk at Danmark, det land, der er berømt i hele verden for vores indsats over for at redde de danske jøder under 2. verdenskrig, nu er ved at lade jøderne i stikken. Det er et historisk svigt, og jeg kommer aldrig nogensinde til hverken at støtte eller til at anerkende en stat med en bestialsk terrororganisation som Hamas ved magten.
'Barnemorder'
I Storms Pakhus i Odense fik krigen mellem Israel og Hamas også lov til at fylde, da Lars Løkke Rasmussen fejrede både Grundloven og Moderaternes to års fødselsdag i sin tale.
Her var det dog i højere grad måden, vi taler sammen, eller nærmere råber ad hinanden herhjemme, der var omdrejningspunktet.
Formanden fortalte om en episode på Københavns Universitet, hvor han var inviteret til at tale om Europa, men blev afbrudt af tilråb som "barnemorder".
- Det er ikke et problem, at folk er uenige med mig. Det er ikke et problem, at folk synes, at regeringslinjen i forhold til det, vi ser i Gaza, er forkert. Men det er et problem, hvis ikke vi kan tale om det.
- Det nytter altså ikke noget, hvis vi stopper med at tale sammen. Og det nytter specielt ikke noget, hvis os, der har et folkeligt embede, afholder os fra at sige det, vi mener. For så leger vi i virkeligheden kispus mod noget helt grundlæggende i vores demokrati: Retten til at meninger kan brydes.
'EU er for vigtigt til dårlig politik'
Fra Odense sendte Lars Løkke Rasmussen en stikpille i retningen mod Skanderborg og Alex Vanopslagh (LA).
For ifølge Moderaternes formand, forsøger Liberal Alliance at få EU-valget til at handle om et spørgsmål om sugerør og skruelåg. Men kritikken preller af på Vanopslagh, for plastiksugerøret er et eksempel på, at "EU er for vigtigt til dårlig politik".
- Vi har ikke brug for et EU, som bruger kræfter på at tvinge papsugerør ned hos alle biografgæster. Vi har ikke brug for et EU, som dikterer, hvordan vi skal fordele en barsel mellem en mor og en far. Vi har heller ikke brug for et EU, der dikterer, hvor mange kvinder der skal være i en virksomheds bestyrelse.
Når danskerne skal til stemmeurnerne 9. juni, er det præcis fem år siden, at Vanopslagh blev formand for Liberal Alliance. Her er hans største ønske til en jubilæumsgave at "slippe af med Henrik Dahl", lød det fra talerstolen med et smil på læben.
En nabo fra helvede
I Skerninge var det ikke smilet, men den mere alvorstunge mine, SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, havde fundet frem. Hendes tale drejede sig i høj grad om Putin.
- Rusland er naboen fra helvede. Derfor står vi også overfor en kæmpe udfordring for at sikre, at pyromanen Putin ikke får held med at antænde flere brænde.
- Rusland forsøger at påvirke personer, partier og bevægelse i Europa. Rusland har spillet en aktiv rolle i terrorangrebet mod Israel den 7. oktober, fordi uro og destabilisering gavner Putin og svækker Vesten. Vi kan derfor ikke lukke øjnene for den trussel vores demokratier, demokratiske fællesskaber og institutioner står overfor. Derfor bliver valget til Europa-Parlamentet uhyggeligt vigtigt.
- Vi skal ikke tage fejl, der er både partier og politiker i Vesten, der gerne går Putins ærinde for at hive en egen politisk sejr hjem.
Og så kom hun med en klar opfordring til at gå ned og stemme på søndag.
- Lad os vise Putin og alle de andre despoter og tenorister, at demokratiet er stærkt, vitalt og spillevende.