Rettelse: Det fremgik tidligere, at den hollandske Koninginnedag blev afholdt 30. april på grund af dronning Beatrix' fødselsdag. Det er imidlertid på grund af hendes mor, dronning Juliana, at fejringen blev afholdt på denne dato.
I dag er det grundlovsdag i Danmark. 5. juni blev Danmarks Riges Grundlov nemlig underskrevet i 1849, og vi tog det afgørende skridt væk fra enevælde mod folkestyre.
I mange lande er sådan en markant, historisk dag udråbt til landets nationaldag, en helligdag og en festdag. Men ikke herhjemme. Faktisk har Danmark som en af meget få nationer slet ikke nogen officiel nationaldag.
Men tidligere blev grundlovsdag markeret markant mere - indtil tiden omkring Første Verdenskrig:
- Det, der gav grundlovsdag saft og kraft de første halvtreds år, det var, at der var kamp om magten i samfundet. En tredjedel af Københavns befolkning var på gaden i store optog. Hver klasse og politisk gruppering markerede deres position i forhold til demokratiet, siger Anette Warring.
Hun er historiker og har undersøgt grundlovsdag gennem tiderne.
Efter Anden Verdenskrig og besættelsestiden ebbede fejringen af grundlovsdag imidlertid ud, fordi langt de fleste danskere nu var enige om demokratiet:
- Man begyndte også at tale om en særlig dansk national karakter. En fortælling om, at vi skulle have særligt gode anlæg for demokrati, helt tilbage fra landsbyernes råd. Så kan man polemisk spørge, hvorfor man skulle fejre dagen, hvis den nærmest er en selvfølge, siger Anette Warring.
Men hvis Danmark skulle have en nationaldag, er grundloven selvfølgelig i princippet ikke den eneste mulige markering. Andre lande bruger nationaldagen til at markere alt fra frihedskrig til forbrødring, fra kongens fødselsdag til skytshelgeners dødsdag.
Irland: St. Patricks Day
Hvis der er en nationaldag, der er kendt i hele verden, må det være den irske Saint Patrick’s Day. 17. marts fejres den med grønt tøj, Guinness-øl, trekløvere og folkemusik på irske barer og med parader gennem storbyer kloden rundt.
Eksporten af nationaldagen begyndte dog ikke som et markedsføringsfremstød, men med millioner af irske immigranter, der tog fejringen af St. Patrick med over Atlanten til USA.
St. Patrick var en missionær og biskop i 500-tallet, der ifølge legenden kristnede irerne. Derfor er han Irlands skytshelgen, selvom han faktisk aldrig blev helgenkåret af den katolske kirke. St. Patricks Day bliver afholdt på hans dødsdag – sådan er det nu engang, når man er helgen …
En mulig lignende nationaldag i Danmark ville være 3. februar, dødsdagen for Skt. Ansgar. Han mislykkedes i 800-tallet med at kristne danskerne, men tæller alligevel som Danmarks skytshelgen.
Frankrig: Bastilledagen
Bastilledagen, som franskmændene selv simpelthen kalder "le quatorze juillet" (den 14. juli, red.), har sit navn efter begivenhederne 14. juli i 1789, hvor rasende franskmænd stormede Bastille-fængslet i Paris, befriede de få fanger og halshuggede kommandøren. En af de første blodige begivenheder i Den franske revolution.
Men selvom Frankrigs nationaldag netop fejres 14. juli, så er dagen faktisk valgt på grund af en lidt anden begivenhed.
På etårsdagen for Bastille-stormen, 14. juli 1790, afholdt franskmændene nemlig den kæmpestore, forsonende ”Festival for føderationen”. Den franske hovedstad fejrede, at Frankrig efter et år med revolution nu havde en konstitution og fred og fordragelighed mellem Paris’ borgere og de kongelige. At kongen så bare to et halvt år senere blev halshugget er en anden historie …
Nutildags byder Frankrigs fejring af 14. juli på fyrværkerishow i flere franske byer og en af de største militærparader i Europa: Kampvogn efter kampvogn ruller forbi Triumfbuen i Paris, kampfly og helikoptere drøner lavt ind over byen, og alt fra alpine tropper til fremmedlegionen marcherer i paradeuniformer ned ad Champs‐Élysées.
En mulig lignende nationaldag i Danmark ville være 21. marts 1848, den dag folket gik til Christiansborg og krævede enevælden afskaffet. Stemningen var revolutionær – men det foregik fredeligt.
USA: Independence Day
Hvert år den 4. juli fejrer USA landets frigørelse: På den dag i 1776 erklærede de 13 britiske kolonier i Nordamerika sig nemlig uafhængige af Storbritannien.
Dagen er en amerikansk helligdag og bliver fejret med familiepicnics, flag og fyrværkerishows. I flere byer er der også 4. juli-parader, blandt i andet hovedstaden Washington D.C.
4. juli bliver dog ikke markeret lige patriotisk af alle befolkningsgrupper. For den oprindelige, indianske befolkning var uafhængigheden starten på, at de for alvor blev fortrængt og udslettet. Og for efterkommere af de sorte slaver vækkede uafhængighedserklæringens ord om at ”alle mænd er skabt lige” ikke megen genklang. Mange sorte fejrer i stedet ’Martin Luther King Day’ efter den sorte borgerrettighedsforkæmper.
En mulig lignende nationaldag i Danmark kunne være 15. juni, som er datoen for genforeningen i 1920 med Sønderjylland, som blev tabt til Tyskland i 1864.
Holland: Koningsdag
Hollænderne er berømte for at lyse tribunerne op i orange beklædning og accessoires til fodboldlandskampe. Men de går også helt orange den 27. april, hvor de fejrer den hollandske kong Willem-Alexanders fødselsdag.
Dagen byder på blandt andet markeder og koncerter – og masser af orange-klædte hollændere på gader, stræder og kanaler i landets større byer. Kongen selv bruger dagen på at besøge en hollandsk by, og i år gik hans fødselsdagstur således til byen Emmen
Koningsdag er noget så sjældent som en mærkedag, der flytter dato. Den første storstilede 'Koninginnedag' blev afholdt for dronning Wilhelmina på hendes fødseldag 31. august 1890. Fra 1948 blev fejringen flyttet til dronning Julianas fødselsdag 30. april - og den dag holdt dronning Beatrix' faktisk fast i, da hun overtog kronen i 1980. Beatrix har nemlig fødselsdag 31. januar, hvor det kan være lige lovlig koldt til udendørs fest.
En mulig lignende nationaldag i Danmark ville være Kong Frederiks fødselsdag, den 26 maj. Dagen fejres i øvrigt allerede med motionsløbet Royal Run, som over 90.000 danskere deltog i 2024-udgaven af.
Sverige: Svenska flaggans dag
Søreme om svenskerne ikke har en nationaldag med rødder 500 år tilbage i tiden. De var dog utrolig lang tid om at gøre datoen den 6. juni til officiel nationaldag.
På datoen 6. juni 1523 blev Gustav Vasa valgt til Sveriges konge. De blå-gule løsrev sig dermed fra Kalmarunionen med Danmark og Norge og erklæderede selvstændighed. Og på samme dato i 1809 vedtog Sverige en vigtig forfatningsændring, der indskrænkede monarkiet og gav en ny regeringsform.
Men ingen af de to begivenheder førte til, at 6. juni i første omgang blev nationaldag. I stedet skulle der en driftig købmand til, der i 1915 fandt på at afholde "det svenske flags dag" som en indsamling til soldaterne.
Den fejring blev en tradition, og siden 1983 har 6. juni været svensk nationaldag. Siden 2003 har dagen også haft status som helligdag, hvor kongen holder tale og svenskerne afsynger ’Du gamla du fria’ som fællessang.
En mulig lignende nationaldag i Danmark kunne være det danske flags egen dato: 15. juni, også kaldet Valdemarsdag, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen i 1219.
Norge: 17. mai
Er der et nordisk land, der formår at fejre deres grundlovsdag, så er det Norge. Den 17. maj går skolebørn og musikkorps i folkedragter og med flag gennem mange norske byer i såkaldte "barnetog". Alene i Oslo deltager over 30.000 i optoget, der ender ved det kongelige slot – og dertil kommer en hel masse tilskuere.
Dagen er en helligdag i Norge – og dagen er ekstra festlig, fordi den også markerer afslutningen på "russen", som er de norske studenters overordentligt festlige periode, før de skal til eksamener.
17. maj markerer den dag i 1814, hvor den norske rigsforsamling underskrev grundloven, der gjorde Norge frit. Friheden varede dog ikke længe, for allerede tre måneder senere måtte Norge gå med til en union med Sverige. Men trods dette bestod den norske grundlov – og siden 1870’erne har det været tradition at fejre grundlovsdagen med optog, musik og lokale madskikke.
En mulig lignende nationaldag i Danmark ville være Grundlovsdag, 5. juni. Den dag i 1849 blev Danmarks Riges Grundlov underskrevet af Frederik den 7.
I år, på grundlovens 175-års dag, forsøger Folketinget i et samarbejde med DR at sætte lidt gang i grundlovsdag som en festdag. Det har blandt andet ført til en helt ny grundlovsssang. Hør sangen blive tryktestet i P2 her: