Efter et langstrakt forhandlingsforløb er regeringen meget tæt på at kunne indgå en bred politisk aftale om fremtidens boligskat med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.
Det betyder ifølge DR Nyheders oplysninger, at boligskattestoppet ophæves, men at det efter 2021 bliver muligt at indefryse alle boligskattestigninger – både grundskyld og ejendomsværdiskat – som en slags statslån, der først skal betales, når boligen sælges.
Indtil det nye system træder i kraft i 2021 bliver det muligt at indefryse stigninger i grundskylden.
Ifølge DR Nyheders oplysninger er partierne enige om en række punkter i den historiske boligskatteaftale, der ventes at falde på plads en af de nærmeste dage.
Der skal ikke betales rente af den grundskyld, der indefryses de næste tre år. Efter 2021 skal der betales 1,24 pct. i rente af indefrosset boligskat.
Det nye boligskattesystem træder i kraft i 2021, når aftalen om det gældende boligskattestop udløber, og de nye ejendomsvurderinger er klar.
Sikkerhedsmargin på 20 procent
De nuværende boligejere skal ikke betale mere i boligskat i 2021 end i 2020. Det bliver sikret med en rabat, som bevares, indtil boligen sælges.
Men efter 2021 kan boligskatten stige, hvis boligens værdi stiger. Men stigningen vil altså kunne indefryses.
Når de nye ejendomsvurderinger er klar i 2019, vil staten fastlægge grundskyldspromillen i hver enkelt kommune. Den model skal sikre, at grundskylden ikke stiger ved overgangen til det nye system.
Udgangspunktet for det nye boligskattesystem er, at mange af de gældende vurderinger er forkerte. Det blev i 2013 kritiseret voldsomt af Rigsrevisionen.
Der bliver derfor opbygget et helt nyt system til at vurdere ejerboligerne. De nye ejendomsvurderinger vil dog stadig være usikre. Derfor kommer der en sikkerhedsmargin på 20 procent, så der kun betales boligskat af 80 procent af værdien.
Det vil sige, at der skal betales ejendomsværdiskat af 3,2 mio. kr. for et hus, der er vurderet til 4 mio. kr.
Ejendomsværdiskatten bliver ifølge DR Nyheders oplysninger på 0,55 pct. af beskatningsværdien op til 6 mio. kr. - det vil sige en vurdering på 7,5 mio. kr. Værdien derover beskattes med 1,4 pct.
Regning: Cirka 20 milliarder i 2025
Den samlede regning for omlægningen af boligskattesystemet bliver på omkring 20 mia. kr. i 2025. Alle pengene kommer i første omgang fra det såkaldte økonomiske råderum.
Regeringen havde oprindeligt lagt op til at betale en del af regningen med et lavere rentefradrag, men det er efter krav fra De Konservative pillet ud af aftalen.
Det betyder, at boligejerne ikke selv betaler noget af boligskatteregningen.
Når de nye ejendomsvurderinger er klar, får boligejere, der har betalt for meget i boligskat på grund af forkerte vurderinger, automatisk penge tilbage.
Man kan få penge tilbage for perioden fra 2011 til 2018.
Ifølge DR Nyheders oplysninger er det kun mindre ting, der stadig forhandles om - blandt andet hvad boligskattepakken betyder for lejere i almennyttige boliger.
I begyndelsen af april opgav regeringen at komme igennem Folketinget med sit udspil til fremtidens boligskat. En såkaldt flad skat på ejendomsværdien på 0,6 procent for hele boligens værdi var ikke acceptabelt for DF, S og R.
Modstanden mod den model skyldtes både den sociale og geografiske profil - det koster mange milliarder at fastfryse grundskylden, som også var en del af det oprindelige udspil.
Da regeringen i januar lancerede sit boligudspil tog det udgangspunkt i den tidligere Venstre-regerings udspil fra efteråret, men der var to vigtige ændringer:
Den nye VLAK-regering foreslog for det første en ejendomsværdiskat på 0,6 procent for alle boliger og gik dermed væk fra den tidligere Venstre-regerings forslag om at hæve procentsatsen for boliger til en værdi over seks millioner kroner.
Derudover ville trekløverregeringen fastfryse grundskylden, indtil det nye ejendomsvurderingssystem træder i kraft i 2021. Fastfrysningen af grundskylden er en konservativ mærkesag, som partiet fik skrevet ind i regeringsgrundlaget.