Skærpet straf for brug af våben, zoneforbud, visitationszoner og indskrænkning af prøveløsladelse.
Den nye bandepakke, der er lige på trapperne, sætter hårdt mod hårdt over for rockere og bandemedlemmer.
Forskning viser imidlertid, at de hårdere straffe ikke har den ønskede effekt, lyder det fra Henriette Nobili Christiansen, specialkonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd
- Forskning viser, at det har ingen eller decideret negativ effekt – altså straf og sanktion kan virke kontraproduktivt og gør det oftest, siger hun.
De mange stramninger virker simpelthen ikke, fordi bandemedlemmer og rockere arbejder efter en anden logik, siger Steffen Jensen, der er professor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet
- Der ligger en forestilling, en slags konsekvenslogik om, at man kan gøre det så dyrt at lave kriminalitet eller være medlem af en bande, så folk lader være med at gøre det.
Her henviser han dog til, at folk ikke nødvendigvis gør sig de overvejelser, når de skal beslutte, om de skal være medlem af en bande eller ej.
20 år med bandepakker
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forventer i denne uge at præsentere den nye bandepakke, der har overskriften ”Bander Bag Tremmer”.
-Når vi skal dæmme op om for den her kriminalitet blandt rockere og bander, ja så gør vi det bedst ved, at de sidder bag tremmer. Så laver de jo ikke ulykker så længe, sagde justitsministeren tilbage i januar, da han præsenterede udspillet.
Der er dog ingen forskning, der underbygger, at skærpet straf gør rocker- og bandeproblemerne mindre, siger Henriette Nobili Christiansen. Det er derimod forebyggelse og resocialiserende tiltag, der har den største effekt.
- Man siger jo internationalt, at man ikke skal være hard on crime, men smart on crime. Straf og sanktion over en bred kam forebygger ikke ny kriminalitet, siger hun.
Den første bandepakke kom i 1996. Det var daværende justitsminister Bjørn Westh (S) som fik vedtaget ”Rockerloven” i kølvandet på 1990’ernes rockerkrig. Siden har skiftende justitsministre vedtaget yderligere fem større lovpakker på området.
Professor i forebyggelse og radikalisering ved DPU Aarhus Universitet Line Lerche Mørck tvivler på, om de mange pakker har virket:
- Alt det skærpede og sanktionsmæssige fokus vi ser går stik imod alt, hvad vi ved forskningsmæssigt, og det er både internationalt og i dansk sammenhæng. Det der med, at man kun laver sanktioner, at de skal være så længe som muligt i fængsel, det har man jo prøvet i USA, og der har man verdens største bandeproblemer, siger hun.
S-ordfører: Bandepakke er vigtig
Til trods for at flere forskere stiller spørgsmål ved, om de mange bandepakker virker efter hensigten, så står retsordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen fast på, at bandepakkerne er vigtige.
Kriminaliteten udvikler sig nemlig hele tiden, og derfor skal man kunne sanktionere, siger hun.
- Det handler om, at man har redskaber til at bekæmpe det billede af rocker -og bandekriminalitet, som vi ser i dag. Der bliver vi bare nødt til at erkende, at det ser anderledes ud end tidligere. De finder nye veje, og derfor bliver lovgivningen selvfølgelig også nødt til at følge med, siger Trine Bramsen.