Danmark har længe stået i et særdeles godt lys blandt de øvrige Nato-lande, herunder ikke mindst USA.
Men det kan være slut, hvis de danske politikere ikke hæver udgifterne til Forsvaret forud for næste års Nato-topmøde, advarer general Knud Bartels, der netop er trådt tilbage som formand for Natos militærkomite, i dagens udgave af Berlingske.
På Center for Militære Studier er leder Henrik Breitenbauch enig i, at den danske stjerne risikerer at falme blandt de øvrige Nato-lande, hvis vi ikke er i stand til at opretholde samme aktivitetsniveau som tidligere – som ifølge Knud Bartels ikke kan lade sig gøre på grund af en manglende ”dybde og bredde” i det danske forsvar.
- Der vil komme et større pres udefra, især fra USA, hvis vi ikke er i stand til at deltage i internationale missioner på samme niveau som tidligere, siger Henrik Breitenbauch.
Henrik Breitenbauch peger på, at ”de ydre trusler” fra blandt et mere aggressivt Rusland har forandret sig på en radikal måde i forhold til sidste gang, de danske politikere lavede forsvarsforlig i 2012, hvor man skar Forsvarets budget med 2,7 milliarder kroner.
- Presset på Danmark for at øge forsvarsbudgettet generelt vil blive forstærket, for vi kan ikke længere spille kortet med, at vi deltager aktivt ude i verden, og så er det ikke sikkert, at vi får en ”rabat” i forhold til et budget, som er røget ned på den samlede rangliste over bidragene i Nato-landene, siger han.
Professor: Forsvaret kommer med en anden regning
Medlemslandene er ifølge Knud Bartels blandt andet bekymrede for, at det forestående danske milliardindkøb af nye kampfly vil medføre nedskæringer andre steder i forsvaret.
Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der er ekspert i sikkerhedspolitik, er enig i, at tiden, hvor det danske forsvar kunne vælge missioner til og fra nærmest efter forgodtbefindende, er forbi.
Der er en ny situation med Rusland, som i de senere år har markeret sig militært – ikke mindst i Ukraine – som ikke kan ignoreres.
- Hvis Forsvaret ikke bare skal klare en bonde med en kalasjnikov i Helmand, men kunne stille op over for Putins Rusland, skal vi pludselig have en dybde i forsvaret, som Bartels ikke mener, at vi har, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Han er enig med Knud Bartels i, at der er behov for et anderledes dansk forsvar, når vi har en anderledes sikkerhedstrussel.
- Jeg tror, Bartels har ret i, at vi har indrettet Forsvaret efter, at verden var relativt fredelig, og at vi kunne vælge lidt til og fra. I en verden, hvor vi ikke kan vælge, men bliver nødt til at forholde os til Rusland, og hvad der sker i Arktis, så kommer Forsvaret med en anden regning.
- Men det kræver også, at vi prioriterer meget hårdere, for til syvende og sidst kan det danske samfund ikke betale et forsvar, der er gigantisk stort, for vi skal også have sygehuse og børnehaver, siger Mikkel Vedby Rasmussen.