Før var de fire – nu er de tre.
Dansk Folkepartis gruppe i Europaparlamentet har i dag måttet se Rikke Karlsson melde sig ud af partiet i protest mod gruppeformand Morten Messerschmidt. Hun har ikke kunnet få lov at se regnskaberne for en europæisk partisammenslutning (Meld) og en fond (Feld), som hun og de tre øvrige DF’ere er tilknyttet, giver hun som begrundelse i en pressemeddelelse.
Men hvor andre udmeldelser og eksklusioner tidligere i Dansk Folkepartis historie ikke har betydet noget nævneværdigt for partiet, så kan sagen være en anden i tilfældet Rikke Karlsson, vurderer lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.
- Sagen er ikke helt behagelig for Dansk Folkeparti. Normalt er det sådan, at nogle medlemmer kan være utilbens, og så melder de sig ud, og så sker der ikke mere, fordi de medlemmer typisk er på kant med partilinjen, siger Johannes Andersen.
- Men i dette tilfælde handler det om regnskaber, økonomi og kontrol med fonde. Det er ikke kønt, hvis man misbruger ressourcer, selvom det er uklart, at det er det, der er på spil her, siger han.
Ikke første gang
Rikke Karlsson blev i 2014 valgt til Europaparlamentet med 9.205 personlige stemmer, mens spidskandidaten, Morten Messerschmidt, fik 465.758 personlige stemmer.
Men hvor stemmeslugeren Messerschmidt i høj grad har trukket læsset for Dansk Folkeparti ved de seneste europaparlamentsvalg, er det også Messerschmidt, der kan ende med at stå i et dårligt lys, vurderer Johannes Andersen.
- Hvis han får nogle ridser i lakken, når det drejer sig om at forvalte nogle af de penge, han er sat til at forvalte, så er det helt klart, at rigtig mange af de vælgere - der stemte på ham, fordi han var et friskt pust i EU-debatten - nok vil overveje, om de også vil stemme der næste gang, siger Johannes Andersen.
Det er ikke første gang, at et europaparlamentsmedlem forlader Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt. I 2011 forlod Anna Rosbach angiveligt partiet i protest mod retorikken og politikken.
- Der er ingen tvivl om, at Morten Messerschmidt i kraft af sin store styrke blandt vælgerne også internt i partiet har en rimelig stærk position. Han har heller ikke undladt at være ret så håndfast, når han laver udmeldinger. Hverken udadtil eller indadtil, og det, tror jeg, kan være vanskeligt for en lille gruppe at arbejde med, siger Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.
Topstyring kan give bagslag denne gang
Topstyring er ikke noget særsyn i Dansk Folkeparti, hvis ledelse ved flere lejligheder selv har betegnet det som en klar styrke for partiet.
Sådan har det også forholdt sig indtil videre, men det kan med Rikke Karlssons udmeldelse ændre sig, mener Johannes Andersen.
- Dansk Folkepartis topstyring har historisk set været en styrke for partiet, fordi det har været med til at give en ensartet profil udadtil i forhold til vælgerne. Men i dette tilfælde er den topstyring måske blevet brugt til at skjule nogle økonomiske dispositioner, som Rikke Karlsson i hvert fald har ønsket at få belyst nærmere. Hvis de ikke er helt pæne i kanten, er det til stor ulempe for partiet, siger han.
Rikke Karlsson sad forud for sit valg til Europaparlamentet i byrådet i Rebild, hvor hun stod i spidsen for at belyse kommunens forvaltningskultur, som var pilrådden.
Karlsson går svær politisk fremtid i møde
Hun anklagede i en artikel – helt ekstraordinært – en kommunal topembedsmand for at lyve og fortie vigtige oplysninger til kommunens socialudvalg. Sagen endte med, at borgmester Anny Winther (V) måtte erkende, at kommunen havde svigtet børnene i en sag om grove seksuelle overgreb begået af en far.
- Hun er vant til at agere, og når hun så føler, at hun løber panden mod en mur, som tilfældet er nu, så er det udtryk for, at der virkelig er en stærk intern kontrol fra Morten Messerschmidts side, og det kan nok være svært at leve med den hele tiden, siger Johannes Andersen.
Men trods Rikke Karlssons drivkraft i enkeltsager som Rebild-sagen kan hun gå en besværlig politisk fremtid i møde efter udmeldelsen af Dansk Folkeparti.. Også selvom hun er niece til Søren Espersen, der er næstformand i partiet.
- Når hun går ud af Dansk Folkeparti, så er hendes politiske karriere sat rigtig langt tilbage, og det er ret tvivlsomt, om hun kan komme tilbage igen, siger Johannes Andersen.