Når færingerne i dag skal vælge to nye mandater til Folketinget, er der stor sandsynlighed for, at mandaterne går til mandlige politikere.
Siden 1953 er det nemlig sket 22 gange. Kun én gang tidligere er en kvinde valgt til Folketinget på Færøerne.
Det var i 2001. Her tog Lisbeth Petersen fra Sambandsflokkurin sig af det ene af de to færøske mandater.
Nu skriver vi 2022, og mønstret ser ikke ud til at ændre sig.
- Det bliver næppe bedre med kvinderepræsentationen fra Færøerne i Folketinget i år, siger Rólant Waag Dam, der er journalist på Færøerne.
Selvom der har været tre andre færøske kvinder i Folketinget som stedfortrædere, er de to færøske mandater til Folketinget altid gået til en mand. Altså lige med undtagelse af valget i 2001.
Og det er ikke kun karakteristisk ved folketingsvalg.
Det er et symptom på en generel tendens i færøsk politik – både i det færøske parlament og i høj grad i regeringen. Det forklarer adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet Hallbera West.
Hun forklarer, at repræsentationen af kvinder i det færøske parlament lige nu ligger på 24 procent.
- Vi har været oppe omkring de 30 procent, men det er dykket igen, siger hun.
Mere ligestilling på partiernes opstillingslister har været et politisk fokusområde over de senere år. Det ændrer dog ikke ved, at Færøerne både halter efter Grønland og langt efter lande som Sverige og Island på området.
- Det her problem med, at der er så få kvinder, det er svært at få helt op på den politiske agenda, siger Hallbera West.
Skæver man til, hvem der sidder på ministerstolene i den færøske regering, bliver det endnu mere tydeligt.
Her er det udelukkende mænd, der sidder på magten.
"Mandsstyret"
Den skæve fordeling særligt i det færøske landsstyre går ikke ubemærket hen i befolkningen.
- Heroppe i Færøerne har man i lang tid ikke snakket om et landsstyre, som man normalt kalder det, men om et ”mandsstyre”, fordi ministrene i regeringen i dag alle sammen er mænd, siger Rólant Waag Dam.
Kigger man på de seks partier, der stiller med kandidater til folketingsvalget denne gang, er der 24 kvinder og 36 mænd.
Hallbera West forklarer, at undersøgelser viser, at ligestilling er noget, som folk går op i, når de bliver spurgt.
Det er dog ikke alene et spørgsmål om ligestilling på listerne. Der har nemlig vist sig et særligt mønster i måden, vælgerne stemmer.
- Hvis man snakker om, hvem det er, der skal vælge kvinder, ser det ud til at være ret tydeligt, at kvinderne er sådan lidt fifty fifty, når de vælger, mens mændene i meget høj grad vælger mænd, så det har været en kulturtendens at sige, at det er noget, kvinderne skal sørge for, siger hun.
Det er dog ikke som sådan noget, der har været et tema i valgkampen.
Både Rólant Waag Dam og Hallbera West nævner det borgerlige regeringsparti Fólkaflokkurins kandidatliste til folketingsvalget som et eksempel på, at det er mændene, der fylder mest i færøsk politik.
Her er otte af partiets ni kandidater nemlig mænd.
Langt fra færingers hverdag
Generelt har valget til Folketinget på ingen måde samme interesse i befolkningen sammenlignet med valget til Færøernes parlament, Lagtinget.
Det skyldes blandt andet, at to folketingskandidater fra Færøerne ingen reel indflydelse har på hverdagen for den almindelige færing. De beslutninger træffes af de hjemlige politikere i Lagtinget.
Derfor er der generelt set også en lavere valgdeltagelse ved folketingsvalgene sammenlignet med valg til Lagtinget.
- Selvfølgelig er der valgplakater rundt omkring, selvfølgelig er der debat i radioen og på fjernsynet, men det kan på ingen måde sammenlignes med det i Danmark, siger Rólant Waag Dam om folketingsvalgkampen på Færøerne.
Den seneste meningsmåling tegner et billede af, at de to nuværende partier, Sambandspartiet og Javnaðarflokkurin, står med de bedste kort på hånden til at vinde de to færøske mandater.
De to partier er henholdsvis søsterparti til Venstre og Socialdemokratiet.
Jokeren kan dog blive Tjóðveldi. Partiet sad i Folketinget fra 2015-2019 og stiller med et forholdsvis stærkt hold i år, lyder vurderingen fra Rólant Waag Dam.