Mangel på sygeplejersker og læger. Kræftsyge, der ikke får den rette behandling.
Det er historier, der fylder i de grønlandske medier.
Ligesom danskerne skal grønlænderne til stemmeurnerne den 1. november. Og ligesom i Danmark er sundhedsvæsnet et vigtigt emne i folketingsvalgkampen i Grønland.
- Det grønlandske sundhedsvæsen er meget afhængigt af det danske sundhedsvæsen. Blandt andet er vi afhængige af, at sygeplejersker og læger kan komme til Grønland og arbejde på et vikariat eller et længere ophold, siger Mads Malik Fuglsang Holm, der er journalist ved Grønlands public-servicestation, KNR.
Han fortsætter:
- Så vi bliver endnu mere pressede, for når man mangler sygeplejersker eller lignende i Danmark, så mangler vi dem også her.
Selvom Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992, er der stadig et tæt samarbejde med Danmark. Derfor bliver det heftigt diskuteret, hvordan og hvor meget Danmark skal hjælpe på dette område.
Partiet Atassut, der har to medlemmer i det grønlandske parlament, Inatsisartut, har foreslået, at sundhedsvæsnet skal tilbage under dansk ansvar, selv om Selvstyreloven alene regulerer, at Grønland kan overtage og altså ikke overdrage ansvarsområder.
- Så lad os genforhandle om Selvstyreloven, har partiets formand, Aqqalu Jerimiassen, sagt til KNR.
Foreslaget finder ikke opbakning blandt alle de andre partier. Men flere partier ser gerne et tættere samarbejde på sundhedsområdet.
- Demokraatit og Inuit Ataqatigiit (IA) mener, at der er brug for et tættere samarbejde og simpelthen en opgradering af den service, grønlændere bliver tilbudt i dag, siger Trine Juncher Jørgensen, der er journalist ved den grønlandske avis Sermitsiaq.
IA ønsker blandt andet, at grønlandske borgere bliver indlemmet i den danske kræftpakke, og at grønlandske patienter får et frit sygehusvalg, når de skal behandles i Danmark.
- Lige nu bliver grønlandske borgere sendt til Danmark, hvis de bliver så alvorligt syge, at de ikke kan behandles i Grønland, siger Trine Juncher Jørgensen.
Ifølge hende vækker spørgsmålet om, hvor tæt samarbejdet med Danmark skal være, også debat, når det kommer til Grønlands selvstændighed.
- For eksempel fastholder partiet Siumut det her med, 'hvis vi vil selvstændigheden, så nytter det jo ikke noget, at vi overdrager mere ansvar til Danmark,' siger Trine Juncher Jørgensen.
Sikkerhed i Nordatlanten
Et andet emne, der også optager vælgerne i Grønland, er Nato, og om der skal være en større militær tilstedeværelse i Nordatlanten.
Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik er områder, som Grønland ikke kan hjemtage. Afgørelser på de områder bliver derfor truffet i Folketinget i Danmark. Og netop på de områder kan det være vigtigt med nordatlantiske stemmer, siger Mads Malik Fuglsang Holm.
- Hvis der er noget, man kan påvirke som grønlandsk folketingsmedlem, så er det at gøre opmærksom på det danske forsvar i Arktis, og at Grønland skal have indflydelse på beslutninger.
Mere indflydelse på udenrigsområdet er også blandt de punkter, som de to store partier IA og Siumut går til valg på.
Sikkerhedspolitik fylder i Færøerne
Sikkerheden i Nordatlanten kan også blive et vigtigt emne på Færøerne. Det siger Rólant Waag Dam, der er journalist på Færøerne.
- Vi ligger et geopolitisk interessant sted i Nordatlanten. Sikkerhed, luftrum og amerikanske ubåde i færøske farvande er noget, man snakker lidt om, siger han.
Men endnu fylder folketingsvalget ikke så meget på Færøerne som i Danmark. Ifølge Rólant Waag Dam kan det hænge sammen med, at beslutningerne bliver truffet langt væk fra de færørske øer.
- Hvis man bevæger sig ud i bybilledet, kan man se valgplakater rundt omkring, men det er ikke noget, der nærmer sig Danmark.
- Vi har ikke politikere på gader og stræder med klokker, musik og flyers endnu, men det kommer måske om en uge, siger Rólant Waag Dam.
Færøerne kan ligesom Grønland ikke hjemtage forsvars-, udenrigs og sikkerhedsområdet, men ellers foregår de politiske beslutninger, der direkte påvirker færingernes hverdag, i Færøernes parlament, Lagtinget.
Det er ifølge Rólant Waag Dam også en af årsagerne til, at valgkampen ikke helt er kommet ud af starthullerne endnu.
- Det, der sker i Danmark, er så ufatteligt langt fra det, der sker i Færøerne, og to folketingsmedlemmer fra Færøerne har ingen reel indflydelse på hverdagen for den almindelige færing, siger Rólant Waag Dam.
Færingerne skal allerede til stemmeboksen den 31. oktober. Det skyldes, at valgdagen den 1. november er en national sørgedag, hvor man mindes dem, der er omkommet til søs.