Kød, ost og mælk må ikke blive dyrere, selv om det belaster klimaet mere end andre fødevarer, og danskerne ifølge Fødevarestyrelsens officielle kostråd spiser for meget af det.
Det har både Socialdemokratiet og Venstre slået fast, når de i valgkampen har diskuteret en klimaafgift på landbruget, som begge partier ellers går ind for.
Men det er netop pointen med en afgift, at den skal være så høj, at de mest klimabelastende fødevarer bliver dyrere, og danskerne derfor vælger mere grønt i supermarkedet, siger flere eksperter.
- Hele meningen er, at vi gerne skulle ændre vores madvaner og begynde at forbruge noget mere plantebaseret mad i fremtiden. Derfor giver det god mening, at de mere klimabelastende fødevarer får nogle priser, der afspejler den miljøbelastning, der er knyttet til dem, siger Mikael Skou Andersen, professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, bakker op.
- Det er jo en del af omstillingen, at vi får reduceret produktionen af de mest klimaudledende ting og øget produktionen af de mindre klimaudledende ting, siger han.
330 kroner mere om året
En CO2-afgift på 500 kroner per udledt ton CO2 vil ifølge vismændenes beregninger få oksekød og mælkeprodukter til at stige med fem til seks procent, mens svinekød og fjerkræ kun vil stige med én procent.
Omregnet i kroner og øre betyder det for en gennemsnitlig dansk husstand, at de samlet skal betale 330 kroner mere om året for at købe de samme varer, oplyser forbrugerøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.
Helt præcist fordelt sådan her: 150 kroner mere for oksekød om året, 10 kroner mere på svinekød, 15 kroner på fjerkræ og 120 kroner for ost og 35 kroner for mælk.
Socialdemokraterne har flere gange fremhævet spaghetti-kødsovs, som en af de ting klimaafgifter ikke må gøre dyrere.
Fredag gentog statsminister Mette Frederiksen i Jyllands-Posten, at det ikke er Socialdemokratiets "sigte med en CO2-afgift", at kød stiger i pris.
Venstre har også ved flere lejligheder slået fast, at en klimaafgift på landbruget ikke må gøre det dyrere at være dansker.
Dobbelt så meget kød som i 1950'erne
Der er ellers mange fordele af hente, hvis danskerne skruede ned for indtaget af kød og mejeriprodukter.
Sidste år kom der nye officielle kostråd herhjemme, som både tager højde for danskernes sundhed og klimaet. Af dem fremgår det, at man skal spise omkring 350 gram kød om ugen.
Danskerne spiste cirka et kilo kød om ugen ifølge DTU's seneste kostundersøgelse fra 2013 - altså omkring tre gange over det anbefalede. Det er dobbelt så meget, som man spise i 1950'erne.
Det vurderes ifølge Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet, at kødindtaget fortsat er væsentligt højere end den maksimalt anbefalede mængde kød.
På venstrefløjen mener Enhedslisten, at det er godt, at en CO2-afgift gør de mest klimabelastende fødevarer dyrere.
- Vi skal spise lidt grønnere allesammen, men det betyder ikke, at vi skal holde op med at drikke mælk eller spise kød. Men vi skal spise grønnere. Det er derfor, at vi skal have skruet på priserne, så det grønne bliver det billige og gode valg, siger Mai Villadsen, politisk ordfører.
Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, har ikke noget i mod, at priserne stiger.
- (...)Vi skal tænke over det, vi faktisk forbruger. At det også har en klimapris. Det koster ikkke kun noget på penge, men også på vores klima, siger hun til Information.
På den anden yderfløj mener Inger Støjberg ikke, at priserne skal stige.
- Det er helt klart, at en CO2-afgift får varernes pris til at stige. Det bliver dyrere at drikke mælk. Det bliver dyrere at spise oksekød og købe sig en pakke smør. Det må jeg sige, at det er jeg meget i mod i en tid, hvor priserne er så høje i forvejen, siger hun.
Samfundet kunne spare CO2 og milliarder
Klimarådet - som er regeringens rådgivere i klimaspørgsmålet - har også ad flere omgange anbefalet, at man via afgifter gør klimabelastende fødevarer dyrere.
I en rapport fra sidste år slog rådet fast, at danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden.
De regnede samtidig ud, at hvis alle danskere spiste efter anbefalingerne i kostrådene ville det give en klimagevinst på op mod 3,9 millioner ton CO2 om året.
Det svarer til omkring en femtedel af den CO2, som Danmark skal spare i 2030 for at have opfyldt klimamålene.
I en anden rapport fra Københavns Universitet har man set på de sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske fordele, man ville hente, hvis alle danskerne spiste efter de nye kostråd.
Den konkluderer, at det ville spare samfundet 38 milliarder årligt, hvis det skulle lykkes.
Rapporten konkluderer, at den øgede gevinst især kommer fra anbefalingen i kostrådene om at spise flere bælgfrugter og nødder, men "det største bidrag kommer fra de reducerede kødanbefalinger."
Vegetardagene blev trukket tilbage
Socialdemokraterne har i løbet af deres regeringsperiode forsøgt med andre tiltag for at få ændret kødforbruget, da de i 2020 foreslog to obligatoriske vegetariske dage i landets statslige kantiner.
Forslaget fik dog kun lov at leve få dage, inden finansminister Nicolai Wammen trak det tilbage igen.
Politiken kunne senere fortælle, at forslaget blev droppet efter indvendinger fra formændene for landets fagforeninger blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, HK Stat og Politiforbundet.
Partiet holder i dag fast i, at en afgift ikke må gøre kødet dyrere.
- Hensigten med en afgift er ikke primært at få danskerne til at ændre deres adfærd. Det tror jeg, at man skal gøre på nogle andre måder, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Det samme siger klimaordfører for Venstre, Marie Bjerre.
- Det må ikke blive dyrere at være dansker, og vi må heller ikke forværre dansk landbrugs konkurrenceevne. Så den her CO2-afgift skal jo virke som et incitament i produktionen frem for en afgift på forbrugeren, siger hun.