En ny og ukendt situation er opstået for Folkebevægelsen mod EU, som i denne weekend holder sit sidste landsmøde inden europaparlamentsvalget til maj næste år.
Tidligere har Folkebevægelsen altid kunnet regne med ubetinget støttet og opbakning fra Enhedslisten, men ved det kommende valg stiller Liste Ø for første gang nogensinde selvstændigt op til Europa-Parlamentet og bliver dermed en direkte konkurrent til vennerne i Folkebevægelsen mod EU.
Folkebevægelsen mod EU’s nuværende parlamentsmedlem og formodede spidskandidat, Rina Ronja Kari, er selv medlem af Enhedslisten, ligesom Enhedslisten som parti er såkaldt kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU.
Enhedslistens nuværende EU-ordfører, Søren Søndergaard, har siddet i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og udviklingsordfører Christian Juhl stiller op for bevægelsen ved næste års EP-valg.
Der er altså tale om to særdeles tæt forbundne politiske partier.
Nogle vælgere kan komme i tvivl
Rina Ronja Kari ser flere ulemper ved, at Enhedslisten har valgt at stille selvstændigt op ved næste valg og fremhæver særligt den øgede konkurrence fra sine partifæller.
- Vi er jo gået i valgforbund, fordi vi netop er enige om at være EU-modstandere, og på den måde sikrer vi os imod stemmespild. Men det er klart, at i sidste ende skal man gå ned og stemme på enten Folkebevægelsen eller Enhedslisten, og der er sikkert nogle vælgere, der kommer til at være i tvivl, siger Rina Ronja Kari.
- Men jeg er også sikker på, at mange vælgere kommer til at være i tvivl om ret mange ting, og derfor tillægger jeg det ikke større værdi end så meget andet, siger hun.
Forskellen mellem Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten skal ifølge Rina Ronja Kari primært findes i, at Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk organisation med medlemmer fra flere partier, herunder også Det Radikale Venstre.
Hovedfokus for Folkebevægelsen mod EU er at kæmpe for mere frihed til medlemslande, kommuner og fagforeninger, lyder det.
- Enhedslisten er et socialistisk parti, som har et socialistisk program for alle mulige andre ting. Så der ligger en forskel i, hvilket fokus vi har for vores arbejde i parlamentet.
- Der vil vi fokusere på, hvordan vi kan tage magten tilbage til borgerne, og hvordan vi kan sørge for, at Folketinget og fagforeningerne kan bekæmpe eksempelvis social dumping, siger Rina Ronja Kari.
Men alt det kan Enhedslistens spidskandidat Nikolaj Villumsen vel også skrive under på?
- Nikolaj kommer jo ikke til at have fokus på EU-modstanden. Han har fokus på alle mulige socialistiske programpunkter. Og der ligger en grundlæggende forskel på, hvad vi kommer til at fokusere på og arbejde målrettet med. Både i valgkampen og efter valget.
Stemmer sandsynligvis ens
Men Enhedslisten kan vel også godt fokusere på EU-modstanden?
- Ja, jeg går da ud fra, at han stadig er EU-modstander og har tænkt sig at stemme som EU-modstander. Men der kommer til at være en forskel på, hvad vi prioriterer i EU-Parlamentet. Og når jeg taler om at prioritere, er det fordi, at når man sidder i parlamentet skal man tage stilling til helt utrolig mange forskellige ting på én gang, siger Rina Ronja Kari.
Men er sandheden ikke, at Enhedslisten sandsynligvis ville stemme, som du altovervejende har gjort i din tid i parlamentet?
- Jeg synes, det lyder meget sandsynligt. Det er jo i øvrigt bemærkelsesværdigt, at jeg på nogle punkter stemmer enormt meget ligesom Margrete Auken fra SF gør, selvom vi har radikalt forskellige holdninger til EU, og på andre områder stemmer ligesom andre.
- Men jo, der må da være et væsentligt sammenfald i, hvordan vi kommer til at stemme. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men det svar kan du få om fem år, så lover jeg, at vi kan lave en oversigt over, hvordan det er gået. Men det er for tidligt at svare på nu, siger Rina Ronja Kari.
Enhedslisten er Folketingets fjerdestørste parti og meget større end jer. Burde I ikke bare slå jer sammen med Enhedslisten?
- Hele pointen med Folkebevægelsen er jo, at vi kan samle på tværs af partierne. I EU-spørgsmål har man faktisk brug for 50 procent af stemmerne. Hvis vi skal melde os ud af EU eller stemme om retsforbeholdet, skal vi have en folkeafstemning og et flertal i befolkningen. Derfor er det en enorm styrke at have en tværpolitisk organisation, der kan samle på tværs af partierne, i stedet for kun at være et parti.
- Så jeg tænker Enhedslisten som en underdel af Folkebevægelsen, og vi er mere end bare Enhedslisten, siger Rina Ronja Kari.
EL-kandidat: Formålet er ikke at adskille os mest muligt
Nummer to på Enhedslistens kandidatliste, Eva Flyvholm, er foruden sit medlemskab hos Enhedslisten også medlem af Folkebevægelsen mod EU.
Hun er ikke nervøs for, om vælgerne får svært ved at kende forskel på Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.
- Jeg tror da godt, at folk vil kunne kende os fra hinanden. Men vi har også et utrolig godt samarbejde, Enhedslisten og Folkebevægelsen, så formålet for os er ikke at adskille os mest muligt fra Folkebevægelsen. Tværtimod er der da en række områder, hvor vi er enige, og det må folk gerne vide. Men der er jo forskel, siger Eva Flyvholm.
Hvor er I mest uenige?
- Jamen, det er jo sjældent, at vi sådan er… Jeg tror, det handler om, hvor man lægger vægten, og hvad man strategisk vil have ud af det. En af grundene til, at vi stiller op til EU-Parlamentet, er også, at vi kan få etableret samarbejder med andre venstreorienterede partier ude i Europa og dermed være en del af socialistisk og venstreorienteret fællesskab.
Men i forhold til den konkrete politik er der ikke den store forskel, eller hvordan?
- Hvis du spørger til, hvordan vi eksempelvis vil komme til at stemme dernede, så tror jeg da, at Enhedslisten og Folkebevægelsen vil stemme nogenlunde ens. Men der kan også være forskelle. Det må vi jo se. Planen er, at både Folkebevægelsen og Enhedslisten skal vælges ind, og så må vi jo se, hvad der kan komme af konkrete forskelle.
- Men der er jo en helt grundlæggende forskel på, om man stiller op på et socialistisk grundlag eller et tværpolitisk grundlag. Det er jo det, der er det store. Men i praksis er der masser af ting, vi kan samarbejde om. Det er også derfor, vi er gået i valgforbund sammen, siger Eva Flyvholm.
Ikke på vej i graven
Danmark går ved det kommende europaparlamentsvalg fra 13 til 14 mandater på grund af Storbritanniens farvel til EU, og dermed er der altså et ekstra mandat, som skal fordeles mellem de opstillede partier herhjemme.
Foruden Enhedslisten stiller også Alternativet op ved EP-valget for første gang, og det øger konkurrencen om mandaterne yderligere.
Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er imidlertid fortrøstningsfuld i forhold til at bevare sit mandat i Europa-Parlamentet.
- De sidste 40 år er vi blevet erklæret døde hvert femte år. Men lige nu er vi altså i en situation, hvor vi et helt år før valget fik en meningsmåling, der gav os et mandat. Det er – hvis ikke historisk – så i hvert fald ret nyt og ret overraskende positivt, siger Rina Ronja Kari med henvisning til en Norstat-måling foretaget i maj i år for Altinget, der giver et mandat til både Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten.
- Vi er på ingen måde på vej i graven. Vi vokser og blomstrer, og det går den rigtige vej for Folkebevægelsen mod EU, så jeg er ikke bekymret, siger hun.