Christian Friis Bach stod for et par uger siden på en terrasse i det centrale Damaskus, da der pludselig lød et enormt brag.
- Vi ser et stort lysglimt, og så kom der et meget kraftigt brag, siger generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, der også opholdt sig i de sønderbombede byer Aleppo og Homs.
Han fortæller om et Syrien, hvor der nogle steder er en begyndende optimisme og et hverdagsliv, der så småt vender tilbage.
Men store dele af landet er stadig voldsomt arret af den mere end seks år lange borgerkrig, og på den bagggrund advarer Christian Friis Bach mod at tro, at syriske flygtninge på den korte bane kan vende tilbage.
- De områder, hvor folk typisk er flygtet fra, er helt ødelagte, og intet fungerer. Vi taler basale ting som vand og strøm. Sikkerhedssituationen er heller ikke på plads. Der er fortsat kampe uden for Aleppo og Homs, siger Christian Friis Bach, der advarer om at sende syrere hjem på den korte bane:
- Sender man mennesker tilbage til Syrien nu, risikerer vi øget ustabilitet, og at det kan føre til nye flygtningestrømme, siger han.
Dansk Folkepartis krav om, at flygtninge uden permanent ophold i Danmark ikke længere integreres, men i stedet klædes på til at kunne vende hjem, lever stadig trods forhandlingssammenbruddet i blå blok.
Og for nylig bekræftede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at forhandlinger om et "paradigmeskifte" kommer på et senere tidspunkt.
En række juridiske eksperter vurderer dog, at flygtninges tilknytning til det danske arbejdsmarked i de første otte år ikke har den store betydning, når det handler om hjemsendelser. Det er primært situationen i hjemlandet, der er afgørende.
Folk fordrives stadig
Dansk Folkeparti har flere gange fremhævet, at syriske flygtninge i nærområdet er begyndt at vende tilbage til Syrien. Regeringens støtteparti ser også gerne, at flygtninge i Danmark på den baggrund sendes tilbage.
Ifølge Christian Friis Bach er der reelt tale om et meget lille antal syriske flygtninge, der er rejst hjem.
- Det skønnes, at 770.000 internt fordrevne syrere nu er vendt hjem. 68.000 flygtninge fra nærområdet er kommet hjem. Det skal man holde op over for, at der er seks millioner internt fordrevne i alt, og der er i alt fem millioner flygtninge.
- Så det er meget få, der er vendt hjem. Samtidig kommer der flere 100.000 nye fordrevne fra områder som Idlib-provinsen. Så folk vender hjem, men folk bliver også stadig fordrevet. Der er et meget blandt billede i Syrien, siger han.
Generalsekretæren understreger, at det er et stort håb hos Dansk Flygtningehjælp, at mange syrere snart kan rejse tilbage til deres hjemland.
- Men jeg må også sige, at når man ser, hvad mennesker i Syrien har været udsat for, så har jeg den holdning, at hvis nogen af dem ikke tør eller vil tage hjem, så skal de have lov at blive, siger Christian Friis Bach.
Krav om garantier
Forudsætningen for, at de syriske flygtninge kan begynde at vende hjem, er, at der udstedes politiske garantier, vurderer generalsekretæren.
- Fordi mange er flygtet af en grund. Før der kommer garantier, en form for amnesti til dem, så er vurderingen fra FN, at rigtig mange ikke tør tage hjem. Og før der kommer gang i genopbygningen af huse, skoler og sundhedsklinikker er der mange, der ikke kan vende hjem. De to opgaver skal løses, og så vil mange flygtninge begynde at tage hjem.
Lige nu er det dog stik imod EU's politik at bidrage til genopbygningen af Syrien, når præsidenten i landet stadig hedder Bashar al-Assad. FN og en lang række andre vestlige lande har også flere gange sagt, at så længe der er sanktioner mod Syrien, og en proces mod demokrati ikke er sat i gang, bliver der ikke givet penge til genopbyggelse.
- Indtil videre har den syriske regering ikke været villig til at indgå de aftaler og udstede de her garantier. Derfor er det meget svært for flygtninge at vende hjem i den her situation. Det er dilemmaet, vi står i, siger Christian Friis Bach.
FN skønner, at omkring 200.000 ud af fem millioner syriske flygtninge vil vende hjem i år.