Det er kun en lille del af elregningen, der betaler selve strømmen. Resten består af afgifter, moms og tilskud til den grønne omstilling.
Men det vil regeringen ændre på med sit kommende energiudspil. Det vil byde på "en markant sænkelse" af elafgiften, fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Ritzau.
Og den idé er støttepartiet Dansk Folkeparti helt med på, forsikrer finansordfører René Christensen (DF).
- Det vil vi gerne se meget positivt på. Jeg tror, at alle, der har kigget på deres elregning, godt kan se, at det ikke er el, der koster penge, men elafgiften. Og det rammer lige, for vi bruger jo alle sammen el; både folkepensionisten, direktøren eller den unge.
- Mange af dem, der bor i byerne, har adgang til fjernvarme. Men det har man ikke den samme adgang til i de tyndt befolkede områder i provinsen. Hvis vi bliver enige om afgiftslempelser, kan de måske overgå fra et svinende oliefyr til en varmepumpe, siger han.
Regeringens energiudspil, der ventes fremlagt i løbet af de kommende uger, skal udstikke retningen for Danmarks energipolitik i årene fremover.
Den overordnede målsætning er, at halvdelen af landets energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energi.
Et af regeringens argumenter for at sænke elafgiften er, at den også er en afgift på den grønne omstilling, fordi Danmark producerer en stor andel af elektriciteten som vedvarende energi - eksempelvis i form af vindenergi.
Høj elafgift gør elektricitet mindre konkurrencedygtigt i forhold til andre energiformer, lyder det.
S vil målrette afgiftslettelser til grøn omstilling
Regeringen vil endnu ikke løfte sløret for, hvor meget elafgiften på 91,4 øre per kilowatt-time skal sænkes.
Socialdemokratiet vil gerne diskutere afgifterne, men savner svar fra regeringen, betoner energi- og klimaordfører Jens Joel (S):
- Først og fremmest synes vi, at regeringen skylder svar på, hvor meget afgiften skal sættes ned – og hvem der skal betale regningen.
- Det handler om rækkefølgen. Vi skal prioritere at se på de afgifter, der står i vejen for den grønne omstilling i forhold til vores varmesektor og transportområdet.
- Hvis man fokuserer der, kan man lave afgiftslempelser, der gør, at man får grøn strøm ind i stedet for den sorte energi, vi bruger i dag. Der giver det rigtig god mening at diskutere afgiftsnedsættelser, siger Jens Joel.
Han peger på, at prisen på sol- og vindenergi falder drastisk i disse år.
- Det betyder, at der faktisk er nogle penge, man kan bruge til at lave bedre grøn omstilling. Det er dem, vi siger, man skal bruge til at udbygge den vedvarende energi med, men også til at kigge på de afgifter, som lige nu står i vejen for den grønne omstilling, siger Jens Joel.
Det Radikale Venstre vil også gerne være med til at sænke afgifterne, hvis det er målrettet den grønne omstilling, forsikrer energiordfører Ida Auken over for Berlingske.
DF vil hente penge fra ikke-vestlig indvandring
I december foreslog De Økonomiske Råd at lette elafgifter for i alt 4,8 milliarder kroner. Vismændene vil sænke elafgiften med hele 70 procent, så den falder til 27 øre.
Hverken regeringen, Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet er klar med et bud på, hvor meget afgifterne i givet fald skal lempes. Regeringen vil foreløbig heller ikke give noget svar på, hvor finansieringen skal findes.
En del af nedsættelsen vil betale sig selv, fordi det skaber øget økonomisk aktivitet, viser beregninger fra skattevæsenet.
Resten af regningen skal betales med besparelser på statens udgifter til ikke-vestlige indvandrere, foreslår Dansk Folkeparti.
- Vi burde kunne finde noget på udgifterne til ikke-vestlig indvandring, som vi bruger 36 milliarder kroner på hvert år. Hvis vi bare kunne finde 10 procent der, kunne vi lave meget, meget store lettelser på elregningen, siger René Christensen og nævner mere konkret et velkendt DF-forslag om at indføre permanent optjeningskrav på alle offentlige ydelser.
Danmark har Europas højeste elafgift, viser en opgørelse fra EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, ACER.