Med 91,4 øre per kilowatt-time indtager Danmark førstepladsen i Europa, når det kommer til størrelsen af afgiften på el.
Det vil regeringen imidlertid gøre noget ved i et energiudspil, der er lige på trapperne.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ikke sætte præcist tal på, hvor meget afgiften skal sænkes, men fortæller, at det er noget, der vil kunne mærkes.
Den primære grund til at sænke afgiften er, at jo dyrere elektriciteten er, jo mindre fordelagtigt er det at skifte eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe.
Beregninger fra skattevæsnet viser desuden, at en del af nedsættelsen af elafgiften betaler sig selv, fordi de sparede afgifter skaber øget økonomisk aktivitet.
- Det er en rigtig god forretning for samfundet. For hver to-krone, vi bruger på at sætte elafgiften ned, øges samfundsøkonomien med én krone, siger ministeren.
Elafgifter indbringer statskassen milliarder
Men lavere elafgift vil også betyde lavere indtægter i statskassen, og der skal derfor findes en måde at finansiere det på.
Karsten Lauritzen afviser, at det kommer til at betyde højere energiafgifter på andre typer brændsel.
- Heldigvis er der penge til både at investere i mere vedvarende energi og til at sænke elafgiften, siger han uden at ville løfte sløret for, hvor stor en del af det økonomiske råderum, regeringen er klar til at bruge på at sænke afgiften på strøm.
Elafgiften indbringer årligt statskassen 12,4 milliarder kroner. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det netto koster staten én milliard kroner at sænke elafgiften med 20 øre.
Omvendt vil det sænke elregningen for en typisk dansk parcelhusfamilie med 800 kroner om året.
/ritzau/