Det bliver dyrere for statskassen, når kronprins Frederik overtager tronen.
Regeringen lægger nemlig op til, at kongehuset skal have flere penge end i dag, når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bliver til kong Frederik og dronning Mary.
Det siger finansminister Nicolai Wammen (S).
- I første omgang viderefører vi den økonomi, der er nu, indtil vi har overblikket over, hvad behovet er for kongehuset fremadrettet med den nye konge og dronning, samtidig med at den nuværende dronning også skal have et hof.
- Samlet set er det vores forventning - og det vil vi se positivt på - at der vil være en højere økonomisk ramme til kongehuset, end der er i dag, siger han.
Hvor mange flere penge, der bliver tale om, har regeringen dog ikke lagt sig fast på endnu. "Det har vi en dialog med kongehuset om", siger Wammen.
Pengene værd
Årsagen er altså ifølge Nicolai Wammen, at der med tronskiftet både skal være penge til et hof for kongeparret og for dronning Margrethe.
I dag består pengene til kongehuset af:
- •
Statsydelsen til Dronningen på 7.595.369 kroner om måneden.
- •
Årpenge til Kronprinsen på 1.869.573 kroner om måneden, hvoraf Kronprinsessen modtager 10 procent.
- •
Årpenge til Prins Joachim på 330.450 kroner om måneden.
Men det vil altså ikke længere være nok, mener Wammen.
- Jeg er meget opmærksom på, at vi selvfølgelig bruger pengene på kongehuset til de opgaver, man har. Det er vigtige opgaver, der varetages. Vi vil fremover både have et kongepar og en dronning, der får en anden rolle i kongehuset, men også får et hof, og vi vil også få en ny kronprins.
- Samlet set gør det, at vi mener, det er fornuftigt, at vi ser på den økonomiske ramme for kongehuset. Der vil den blive højere, end den er i dag, men fortsat på et fornuftigt niveau, siger han.
Han understreger samtidig, at "de er i den grad pengene værd".
Flere penge på kommunikation
Ifølge DR's kongehuskorrespondent, Cecilie Nielsen, er det normalt, at man ved et tronskifte laver en ny lov om kongehusets økonomi, og derefter lader man årpengene følge udviklingen i de statslige lønninger.
Det gjorde Folketinget også, da dronning Margrethe blev dronning for godt 52 år siden.
- Pengene går jo ikke kun til selve kongeparret. Det går også til hele den administration, der sidder bagved. På den måde skal de penge rumme ret mange forskellige menneskers arbejde, siger hun.
Hun har også et bud på en af de ting, kongehuset nok bruger en del flere penge på i dag, end da dronning Margrethe blev dronning i 1972.
- Man kan godt forvente, at der måske er flere udgifter til kommunikation i dag, siger hun.
Udover de flere penge kommer staten også til at overtage en del af kongehusets udgifter, varsler Wammen.
Staten skal nemlig fremover stå for at vedligeholde en række af de bygninger, som kongehuset i dag står for.
Det er nemlig statslige ejendomme og fælles kulturarv, som fællesskabet bør værne om, lyder det fra Wammen.