Dronning Margrethe får lige nu mere end 91 millioner kroner om året i såkaldt statsydelse.
Pengene dækker hoffets omkostninger til personale, drift, administration, it, ejendomme og sikkerhed samt dronningens private omkostninger.
Men skal kronprins Frederik have lige så mange penge som sin mor, når han overtager tronen? Det skal Folketinget beslutte.
Hidtil har statsydelsen været fastsat i den såkaldte "Lov om dronning Margrethe den Andens civilliste", som dronningen underskrev, lidt over tre måneder efter at hun var blevet regent i 1972.
Når Frederik bliver konge, skal Folketinget formentlig vedtage en ny lov med hans navn på.
Her skal det blandt andet besluttes, hvor mange penge staten vil give i ydelse til den nye konge og hvilke statsejede slotte, han må råde over.
Det er statsministeriet, der har ansvaret for at udarbejde lovforslaget til den nye regent - men det vil ske med kongehuset med på råd, vurderer professor i jura ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.
- Hvis systemet skal fungere med et kongehus og et demokrati, så forudsætter det, at der er samarbejdsvilje – både fra kongehuset, regeringen og Folketingets side, siger han.
Ny særlov kan være på vej til dronning Margrethe
Alle udgifter til kongehuset fastlægges ved lov. Det kan gøres enten ved finansloven eller ved en særlov, fortæller Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.
På finansloven er det allerede fastlagt, hvor mange penge dronning Margrethe skal have i år.
Frederik Waage vurderer, at kronprins Frederik vil overtage den post i statsbudgettet, når han bliver konge.
- Der ligger et budget for kongehuset for 2024, som er afsat på finansloven. De penge vil som udgangspunkt overgå til kongeparret, siger han.
Hvis det kommende kongepar overtager dronning Margrethes budget, så er spørgsmålet, hvor mange penge den afgående dronning skal have til at nyde sit otium.
Her vurderer Frederik Waage, at man vil lægge sig op ad den løsning, man lavede for dronning Ingrid efter kong Frederik den 9.s død.
- Man fastlagde dronning Ingrids udgifter ved en særlov, da hun blev enke. Jeg ser det bestemt for sandsynligt, at man vil gøre det samme med dronning Margrethe nu, siger han.
Enhedslisten vil adskille kongehuset fra folketinget
I Enhedslistens principprogram står der, at "kongehuset skal nedlægges for at fjerne den sidste rest af enevælden".
Men i erkendelse af at der ikke er politisk opbakning til det i Folketinget, mener Søren Søndergaard, der er kulturordfører for partiet, det er vigtigt løbende at diskutere de kongeliges apanage og slotte.
- Vi vil selvfølgelig gerne kigge på, om der skulle være nogle urimeligheder, men det er ikke det vigtigste for os, når vi snakker om kongehuset, siger han.
- Ethvert andet system, man måtte lave, med en repræsentativ figur i spidsen, vil også koste penge. Derfor synes jeg, det bliver en lidt skæv diskussion, hvis det hele kommer til at handle om penge.
Enhedslisten mener, det er vigtigere at arbejde på at adskille kongehuset helt fra den politiske proces, så nye love for eksempel underskrives af Folketingets formand frem for regenten.
SF siger i et skriftligt svar, at "det er relevant at stille spørgsmål til apanagens størrelse".
- Sidste år stemte SF imod, at Prins Joachim skulle modtage apanage frem for løn i jobbet som forsvarsattache, lyder det.
Partiet vil "dykke nærmere ned i og forholde os til det, når vi kender og skal behandle et udspil og lovforslag".
Konservative: Pengene er godt givet ud
Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for de Konservative, mener på ingen måde, at vi bruger for mange penge på vores kongehus.
- Vi konservative synes, kongehuset spiller en meget stor og vigtig rolle i vores samfund med den historie og værdi, de tilfører os som folk. Derfor mener vi, pengene er rigtig godt brugt, siger hun.
Kunne man ikke godt bruge de her penge lidt smartere?
- Det er småpenge, vi bruger på vores kongehus, når man ser på, hvor stort et offentligt budget, vi har. Vi har et statsbudget på over 1.000 milliarder årligt, og omkring 90 millioner bliver brugt på dronningen – det er et ganske lille beløb set i det store billede, siger Mette Abildgaard.
Kun fire procent af danskerne mener nu, at dronningen burde være blevet på tronen indtil sin død. Det kan du læse mere om her: