Nettoudgifterne til indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande steg i 2015 med to milliarder kroner og endte med at koste statskassen 36 milliarder kroner.
Det er resultatet af en analyse fra Finansministeriet, og det får finansminister Kristian Jensen (V) til at efterlyse handling på et pressemøde.
- Jeg synes, at de 36 milliarder er alarmerende, for det er et tegn på, hvad der sker, hvis ikke man får rettet op på den lave beskæftigelsesfrekvens, siger han.
Det er særligt den lavere andel af flygtninge-, indvandrere og efterkommere i job, der er med til at trække regnestykket i den gale retning.
I den gruppe er det altoverskyggende indvandrerkvindernes manglende deltagelse på arbejdsmarkedet,der koster statskassen, lyder det fra finansministeren.
Forskellen på mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrunds beskæftigelse er større end tilsvarende danske mænd og kvinder. Kan den forskel bringes ned til samme niveau som danskere, vil det gavne de offentlige finanser med op mod 1,5 milliarder kroner om året.
- Vi har en klar interesse i, at flere af dem kommer ud af forsørgelse og i beskæftigelse.
- Har vi indvandrere, der kommer i beskæftigelse, så kan de blive en gevinst for det danske samfund, siger Kristian Jensen.
Flere kommer i job - men skyldes det regeringens politik?
Noget sker der dog også. Siden andet kvartal af 2015 er beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere steget med 23.000 personer. Og sammenligner man med danskere og vestlige indvandreres frekvens, så er ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens steget mere.
Det skyldes ifølge regeringen, at stramninger som 225-timers-reglen, den lavere integrationsydelse og den nye grunduddannelse til flygtninge, IGU, har fået flere ud på arbejdsmarkedet.
I samme periode har dansk økonomi dog bevæget sig mod højkonjunktur med et stigende BNP og dertil lavere arbejdsløshed, men det afviser finansministeren er forklaringen.
- Der er ikke andre steder, hvor man kan se et tilsvarende spring, siger han med henvisning til stigningen i beskæftigelsen blandt gruppen af ikke-vestlige indvandrere.
Finansministeriet anslår, at hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskere i 2015, så ville statskassen have sparet 17 milliarder kroner.