Fem danskere efter Løkkes første år: Lydhør Trane, visionsløs grønthøst og tusinder forgæves jobansøgninger

Læs hvad landmanden, læreren, direktøren, den tidligere dagpengemodtager og nydanskeren synes om Løkke-regeringens første år.

Hvordan opleves regeringens førte politik ude i virkeligheden et år efter folketingsvalget? Fem danskere svarer.

Venstre-regeringens første år ved magten har været præget af tunge politiske emner som flygtningekrisen og skattelettelser, uroen i blå blok og et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Men der er også blevet ført mere konkret politik, som danskerne i højere grad har kunnet mærke i deres dagligdag.

DR Nyheder har spurgt fem forskellige danskere til deres syn på, hvad Venstre-regeringens politik har betydet for deres hverdag i det seneste år.

Mads Helms - økologisk landmand

Mads Helms har været økologisk landmand i 20 år. Hans landbrug ligger i nærheden af Ejstrupholm i Midtjylland. Foto: Frederik Thalbitzer (landbrugsavisen).

- Regeringen fjernede målsætningen om en fordobling af økologien, og samtidig lavede de landbrugspakken, hvor de gav ekstra muligheder for det konventionelle landbrug med gødning.

- Det er jo ikke noget, vi som økologer havde nogen fordel af. Verden blev ikke lettere for os med den pakke. Det har undret mig.

- Jeg er mest frustreret over, at de med så smalt et flertal lavede landbrugspakken. Som landmænd skal vi ofte gøre dispositioner med et 30-årigt sigte. Man kunne godt tænke sig, at politikerne tog nogle beslutninger, som har et grundlag, så det ikke lige ændrer sig i næste valgperiode.

- Det gode er, at de har sagt, at landbruget skal være en vigtig faktor i de kommende år, og det må jo også gælde de økologiske landbrug. I øjeblikket er der jo masser af landmænd, der lægger om til økologisk, og det kræver støtte.

Mette Frederiksen - folkeskolelærer

Mette Frederiksen har været lærer i 20 år - i dag er hun ansat på Syvstjerneskolen i Værløse.

- Det allermest markante det sidste år er omprioriteringsbidraget. Vi vil mærke det kraftigt efter sommerferien, hvor den enkelte lærer rigtig mange steder kommer til at undervise endnu mere.

- Det kommer igen til at gå ud over vores forberedelsestid. Det har jo også været en af de store forandringer siden reformens indførelse, men den bliver nu strammet en tand mere. I forvejen forbereder jeg mig nogle gange meget, meget hurtigt. Det kan være fem minutter, jeg lige bruger i et frikvarter til at forberede mig på to timers undervisning.

- Det frygter jeg bliver endnu værre. Nogle gange er jeg også nødt til i en time, mens børnene arbejder, at kigge frem på næste time for at nå at være klar. Det er stærkt utilfredsstillende og kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen.

- Jeg er også bekymret for elevernes skriftlige arbejde. Det er tit sådan, at vi er nødt til at lade eleverne give respons til hinanden på skriftligt arbejde, og vi har langt færre skriftlige opgaver i hænderne nu end tidligere. Det bliver der så også mindre tid til, og det er jeg også bekymret for.

- Men jeg synes også, at vi har fået en undervisningsminister, som udviser en vis lydhørhed. Hun er til at tale med. Vi har jo oplevet, at det er muligt for de enkelte skoler at søge om nedsat ugentligt timetal for eleverne, altså at gøre skoledagene en smule kortere. Det er en beslutning taget med Ellen Trane Nørby ved roret, så fra politisk hold er der en opblødning i forhold til reformen på nogle felter.

Jacob Himmelstrup - salgschef

Jacob Himmelstrup er salgschef i virksomheden Linimatic, der er specialiseret i trykstøbt zink

- Vi har mærket, at der er fokus på at videreføre nogle ting, som den tidligere regering satte i gang, uden egentlig at skele til, at der har været partifarver i vejen. Det er en god måde at gøre det på. Det drejer sig blandt andet om nogle af de råd, der blev givet om forøgelse af væksten og bedre rammebetingelser.

- Bagsiden af medaljen er, at der blev skåret på uddannelsesområdet med grønthøsteren, samtidig med at alle sagde, at vi skal satse på de tekniske uddannelser. Det er noget af det, vi gerne vil i vores butik. Men der er kommet en finansminister til, som på den korte bane vil have tingene til at hænge sammen. Der kunne man godt drømme om lidt flere visioner. Der er blevet lagt et voldsomt låg på omkostningerne.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man tog skriftet fuldt ud og fokuserede meget på de teknisk-videnskabelige uddannelser. Det er dem, vi har brug for i fremtiden. Her får vi et kæmpe hul.

- Hvis vi skal fortsætte med at have produktion i Danmark, så skal vi have nogle akademikere med nogle tekniske kompetencer ud. Nogen der kan hjælpe os med at løfte os til next level. Vi står med digitale modeller, vi ikke har set før. Det kan være svært at overskue for almindelige fabrikanter. Vi skal bruge flere ingeniører, der er dygtige til matematik, kodning og programmering.

- Det allervigtigste er, at vi uddanner nogen til det fremtidige arbejdsmarked. Der har vi kæmpe udfordring.

Julien Murhula - arbejdsløs nydansker

Julien Murhula, tidligere flygtning fra Congo, har boet i Danmark siden 2003. Har en kandidatgrad i offentlig forvaltning fra RUC og har søgt flere tusinde job siden 2009, men har endnu ikke fået job.

- Der er kulturelle barrierer, og danskerne er lidt bange for dem, de ikke kender. Jeg mener, at vi er nået dertil, hvor der skal indføres et kvotesystem, hvis folk med udenlandsk baggrund som mig skal ind på arbejdsmarkedet. Selvom jeg skrev en million ansøgninger, ville det aldrig lykkes.

- Det store problem er, at dem, der vil integrere os, ikke kender os. Det er teknokrater, som lige er blevet færdige på universitetet, der hentes ind som integrations- eller jobkonsulenter. De har ingen faglig baggrund på udlændingeområdet. Det er derfor, der har været nederlag på integrationsområdet i så mange år i Danmark.

- Vellykket integration skal være integration, hvor vi bliver inddraget. Et godt eksempel er trepartsforhandlingerne, hvor Løkke stod med fagforeninger, A-kasser, osv, men uden os. Hvad mener I? Hvad synes I? Har I nogle ideer?

- Jeg skal arbejde, og jeg har brug for et job, hvor jeg har mulighed for at trives fagligt og menneskeligt. Jeg er ikke på kontanthjælp. Jeg vil heller ikke søge om det. Simpelthen fordi en fyr som mig ikke må leve på offentlig overførsel.

Bjarne Andersen - vikar og dagpengemodtager

Bjarne Andersen fra Tinglev har været på dagpenge i lange perioder siden februar 2014.

- Dagpengesystemet er jo det rene kaos for at sige det mildt. Hvis du glemmer at søge et job i én uge, så er det lige før, de tager pengene fra dig. Det er næsten en fuldtidsbeskæftigelse at holde styr på alt det, der skal holdes styr på, når du er på dagpenge.

- Jeg har arbejdet på lager i 32 år, og jeg søger selv, alt hvad jeg kan på det område, men hvis jobcenteret kunne kontakte virksomhederne og fortælle, at de har en her, der har den og den erfaring, ville det være godt.

- Jobcenteret er ikke for mig. Der var fagforeningerne bedre dengang (blev ændret med kommunalreformen i 2007, red.). Det er kun blevet ringere. Jeg var engang ved at miste nogle penge, fordi jeg havde glemt at ringe, men så hjalp fagforeningen.

- Hvis du ikke søger noget arbejde, så skal du selvfølgelig også straffes for det, men så længe du gør det, så synes jeg, man skal have lov at gå rundt i fred. Man bliver jo piftet ned hele tiden i dag.