Den har været længe ventet og ført til store slagsmål mellem regeringen og dens støttepartier.
Men nu er den her langt om længe, en ny politisk aftale om kontanthjælpssystemet.
Det er regeringen, der sammen med SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har lavet aftalen.
Men hvad kommer aftalen så til at betyde for folk i kontanthjælpssystemet og deres børn? Få overblikket over hovedpunkterne her.
Tillæg målrettes børn
- For børn er fattigdom en tatovering, der er utrolig svær at vaske af i voksenlivet. Og fattigdom er for et velfærdssamfund en skamplet.
Sådan lød det fra SF's Karsten Hønge, og børnene er da også et hovedfokus i den nye kontanthjælpsaftale.
For eksempel gør man nu et midlertidigt børnetilskud fra 2019 permanent. Udbetalingen af børnetilskuddet varierer efter forældrenes civilstatus.
Der indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet på 250 kroner per barn om måneden. Dog maksimalt 1.000 kroner per familie. Familierne skal dokumentere, at pengene bliver brugt på eksempelvis fodbold eller børnefødselsdage.
De 250 kroner til fritidstillægget bliver dog trukket fra børnetilskuddet, så der er altså ikke tale om 250 kroner ekstra i forhold til det beløb, man tidligere kunne få i støtte.
Aftalepartierne erenige om at afsætte en pulje på 15 millioner kroner til at lave flere følgerordninger, der skal hjælpe børn i udsatte positioner i gang med fritidsaktiviteter.
Sidst, men ikke mindst bliver al medicin til børn af forældre i kontanthjælpssystemet gratis.
Kontanthjælpsloft afskaffes, men nyt trappesystem introduceres
Samtidig kunne man i dag præsentere en afskaffelse af det såkaldte kontanthjælpsloft. Det er det loft, der begrænser, hvor meget man samlet set kan få i støtte fra det offentlige - altså ydelser som kontanthjælp, boligstøtte og andre støtteordninger lagt sammen.
Der vil dog stadig være en "indkomsttrappe", der begrænser, hvor meget man kan få. Den vil have 11 forskellige trin.
Samtidig hæver man den formuegrænse, man skal ligge under for at kunne få kontanthjælp. Det betyder, at man fremover ikke må have en formue på mere end 12.000 kroner som enlig. Tidligere var grænsen på 10.000 kroner. For ægtepar bliver grænsen 24.000 kroner mod 20.000 kroner tidligere.
Sygdom og medicin
Aftalen betyder også, at borgere over 30 år, der har været i kontanthjælpssystemet i to år eller mere, får en såkaldt afklaringsret. Det omfatter løbende genvurdering af kontanthjælpsmodtagerens situation og ret til at søge om ressourceforløb og fleksjob.
Man gør det samtidig billigere at få medicin. Kontanthjælpsmodtagere over 18 år, der har været på kontanthjælp gennem 12 måneder, kan nu få dækket hele egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin.
- Vi kan se, at noget af det, man bliver nødt til at skære fra på grund af fattigdom, er den receptpligtige medicin. Nu bliver den gratis, sagde Mai Villadsen (EL) på et pressemøde om den nye aftale.
Fradrag og en plovmand
For at gøre det lettere for kontanthjælpsmodtagere at tage noget arbejde, selv i få timer, vil man indføre et mere lempeligt indkomstfradrag for kontanthjælpsmodtagere.
Det er blandt andet et fribeløb på enten 2.500 kr. eller 5.000 kroner per måned afhængigt af ydelsesniveau.
Derudover bliver der ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp. Og du skal som kontanthjælpsmodtager ikke længere hæve arbejdsgiverindbetalte pensioner med tilbagekøbsret, som man tidligere har skullet.
I dag kan man ikke fortsætte med at få kontanthjælp efter en periode på seks måneder, hvis man har en pensionsopsparing af en vis størrelse, som kan hæves før tid.
Samtidig giver man årligt 500 kroner ekstra til kontanthjælpsmodtagere efter skat.
Hvor kommer pengene fra?
I alt kommer den nye aftale til at koste statskassen 485 millioner kroner årligt.
En del af pengene finder man ved at fjerne muligheden for at få boligstøtte for alle, der bor i et forældrekøb. Det giver de første 95 millioner kroner.
Resten bliver reserveret i den finanslov, der skal forhandles på plads til efteråret.
Aftalen træder ikke i kraft endnu. Det vides ikke præcis hvornår, men det sker senest 1. januar 2024.