Kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af en "indkomsttrappe", der sætter loft over, hvor meget man samlet kan få i offentlige ydelser.
Det bliver muligt at arbejde mere uden modregning.
Desuden har man ret til gratis medicin efter et år på kontanthjælp, mens børn af kontanthjælpsmodtagere får gratis medicin fra dag ét.
Og så gøres børnetilskuddet permanent, hvoraf der øremærkes 250 kroner per barn med en grænse på maksimalt 1.000 kroner per familie til fritidsaktiveter som fodbold, spejder og børnefødselsdage.
Samtidig får man som kontanthjælpsmodtager over 30 år ret til at få sin sag genvurderet efter 24 måneder i systemet for at få afklaret, om man fortsat skal være på kontanthjælp, eller om man skal over på en anden ydelse.
Sådan lyder nogle af punkterne i den aftale om en ydelsesreform, som regeringen har indgået med De Radikale, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokraterne.
- Vi har lavet et retfærdigt kontanthjælpssystem. Et kontanthjælpssystem, der vil hjælpe mange flere børn. En aftale, jeg godt synes, man kan kalde børnenes kontanthjælpsreform, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Han siger, at aftalen vil gavne 40.000 børn i kontanthjælpssystemet, og at knap 10.000 børn i systemet bliver løftet op over lavindkomstgrænsen.
'Ingen mister noget, alle får'
Fremover vil kontanthjælpsmodtagere også få 500 kroner mere årligt, og formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kroner til 12.000 kroner for enlige og fra 20.000 kroner til 24.000 kroner for ægtepar.
Sådan lyder det også i den aftale, som blev præsenteret i dag af regeringen og de fire partier.
For Enhedslisten har det været centralt, at kontanthjælpsloftet blev afskaffet. Og det er også en glad politisk odfører, som partiet stiller med til pressemødet.
- Ingen mister noget, alle får, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.
Hos De Radikale ville de gerne have forenklet ydelsessystemet med denne aftale.
- Her kom vi også et stykke ad vejen, men desværre ikke helt i mål. Og det ærgrer mig, særligt når vi nu fik så grundigt et stykke forarbejde serveret på et sølvfad fra Ydelseskommissionen, siger partiets beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
Ydelseskommissionen var nedsat af regeringen med det formål at gentænke kontanthjælpssystemet og kom i maj 2021 med sit bud på netop det.
De foreslog blandt andet en grundsats på 6.600 kroner og en mulighed for at optjene retten til en højere sats på 10.450 kroner gennem uddannelse eller arbejde. De foreslog også et fritidstillæg på 450 kroner per barn.
Ingen bred aftale
Peter Hummelgaard har tidligere udtalt, at det var hans hensigt at lave en bred aftale om de sociale ydelser.
Men det er altså ikke lykkedes, da det alene er regeringen og de røde partier, der har indgået aftalen, og det er synd og skam, siger han på et pressemøde.
- Det er synd og skam, at vores underste sikkerhedsnet er en kastebold i det politiske landskab, men vi må også bare erkende, at det ikke har været muligt at komme de også meget store forskelle overens, siger han.
Aftalen koster knap en halv milliard kroner ekstra, som findes ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb. Resten forhandles der om i finansloven for næste år.
Det nye system skal træde i kraft snarest muligt og senest 1. januar 2024. Indtil da forlænges det midlertidige børnetilskud.
Det har tidligere fremgået af denne artikel, at aftalen var indgået mellem regeringen, Enhedslisten, SF og Alternativet. Artiklen er nu rettet, således at det også fremgår, at Kristendemokraterne er en del af aftalen.