Mens EU fastholder presset på Rusland med hårde økonomiske sanktioner og fordømmelser af landets militære fremfærd i Syrien, slår en gruppe af populistiske partier i Europa ring om Vladimir Putin.
Partierne står blandt andet sammen om, at Vesten skal ophæve sanktionerne, der blev indført, efter at russerne i foråret 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim - et synspunkt, der også deles af den amerikanske præsident, Donald Trump.
Men partierne opfatter også Rusland som en allieret i kampen mod EU, der fredag holdt topmøde i Malta hovedstad, Valletta. Her gjorde rådsformand Donald Tusk det klart, at Rusland i øjeblikket er blandt de tre største trusler imod det europæiske fællesskab.
Herhjemme har Dansk Folkeparti med forsvarsordfører Marie Krarup i spidsen igennem længere tid opfordret til at søge dialogen med russerne frem for at opfatte landet som en fjende.
Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med ekspertise i russiske forhold, har protestpartierne fundet sig en forbundsfælle i kampen mod indvandring.
- Hvis man ser på ikke-russisksprogede medier fra Rusland, så er de meget optaget af indvandringsspørgsmålet og de negative konsekvenser, det får for EU, og EU’s manglende evne til at agere. Jeg tror, at mange på højrefløjen tænker, at vi i Vesten bare går rundt om den varme grød. I Rusland gør man noget, siger han.
Forsvar af kristne værdier
Ifølge rapporten 'The Kremlins Trojan Horses’ fra den amerikanske tænketank Atlantic Council i Washington søger russerne indflydelse igennem netværket af politisk allierede i de europæiske demokratier.
Det endelige mål er at så splid blandt medlemsstaterne i EU og underminere vestlige liberale værdier som ytringsfrihed og åbenhed, der af Rusland opfattes som en trussel mod landets eget greb om magten.
Flere af protestpartierne fremhæver, at Putin forsvarer de kristne værdier, og at Rusland er en stor kristen nation med mange af de samme problemer med islamistisk terrorisme som i Europa.
Men det er ikke et retvisende billede, påpeger Karsten Jakob Møller, der er emeritusforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere forsvarsattaché i Moskva, Kiev og Minsk.
- Magteliten i Rusland flokkes godt nok om den ortodokse kirke og ikke mindst patriarken, men det er jo et led i at bevare deres status og magt. Putin bruger det til at opbygge en form for national identitet og samhørighed, som ikke har været i Rusland, og som er svær at etablere, siger han.
Forsvarsordfører Marie Krarups (DF) mere Rusland-venlige kurs har skabt voldsom furore på Christiansborg, og flere politikere har anklaget hende for at være Vladimir Putins ’nyttige idiot’.
Krarup: Ikke én slags værdier
Det er kun få uger siden, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) advarede mod Putin og udtalte, at truslen fra Rusland er 'skræmmende'.
Men Marie Krarup står fast på, at vi bør 'vågne op og lave en Rusland-politik i stedet for at sige, at de er vanvittige, og at man ikke kan tale med dem'.
- Vi skal tale med Rusland i stedet for at stille os op på en moralsk piedestal og sige, at der kun er én slags værdier i verden og én måde at opføre sig på.
- Det opbygger et konfliktniveau, som er meget farligt og kan eksplodere i en krig. Så vi skal føre en samtale og prøve at se situationen fra den andens side, ligesom Moskva skal prøve at se, hvordan man tænker i Kiev og i de baltiske lande, siger Marie Krarup.
Hun mener, at islamisk ekstremisme er den største trussel imod vores sikkerhed lige nu.
- Det er det også for russerne. Det er det for Europa, det er det for USA. Det er det også for Rusland. Det er blandt andet årsagen til, at de er engageret i Syrien, ligesom vi selv er i Irak.
- Der er et klart område til samarbejde, og det bør vi gøre for at optimere vores egen sikkerhed. Russerne har en vilje til at bekæmpe islamisk terror, siger Marie Krarup, der understreger, at hun ikke bryder sig om det russiske styre:
- Rusland har et modbydeligt styre, og en leder vi ikke kan lide. DF kan ikke lide Putin, men vi mener ikke, at det udgør en trussel imod Danmark, at der er ufrihed internt i Rusland, siger hun.
V og S: Blind for omkostninger
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, advarer mod den milde kurs over for Rusland.
- Jeg ser det som et forsøg på at få debatten til at handle om antiislam. Man har fejlagtigt forsøgt at gøre Putin til korsfareren mod islam, selvom han overhovedet ikke er det.
- Mange militære eksperter siger meget klart, at der er tale om en meget voldsom aggressivitet fra Ruslands side. Så jeg kan kun se, at det er, fordi Dansk Folkeparti ønsker at gøre det til en antiislam-debat, siger Michael Aastrup Jensen.
Også Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, er kritisk over for en mere forsonende kurs over for Rusland.
- Dansk Folkeparti og en række andre højrenationale partier i Europa er fascinerede af det her stærke kristne, nationalistiske styre, som Putin har opbygget i Rusland. I den sammenhæng bliver man blind for nogle af de omkostninger, der er ved styret, og den trussel, som russerne udgør over for os i Vesteuropa og i Danmark, siger han.
Nick Hækkerup medgiver dog, at dialog kan være den rigtige vej at gå.
- Jeg tror, at Nato skal invitere russerne til dialog, og man skal meget gerne tilbage på det spor, men jeg tror også, at det med den ageren, Putin lægger for dagen, er meget vigtigt, at han ved, at der står en stærk forhandlingspart over for ham - en der også har vilje til at sætte sin mening igennem, siger Nick Hækkerup.
Sagt om Putin og Rusland:
Marine Le Pen fra Front National i Frankrig i november sidste år:
- Putin forsvarer sit lands interesser og sit folks identitet. Hvis jeg bliver præsident, får vi et godt samarbejde med Rusland. Der er ikke noget at være bange for.
Lega Nord-leder Matteo Salvini i november efter Donald Trumps sejr ved det amerikanske valg:
- Vi så gerne, at det første møde mellem Putin og Trump finder sted i Italien, for skal have genopfrisket forholdet mellem Rusland og USA, Rusland og EU, Rusland og Italien. Og vi skal have ophævet sanktionerne og anerkende Krim som russisk, sagde han.
https://twitter.com/matteosalvinimi/status/805520882890395648
Daværende UKIP-leder Nigel Farage i 2014 på et spørgsmål om, hvilken verdensleder han beundrer mest:
- Som operatør, men ikke som menneske, vil jeg sige Putin. Måden han greb hele sagen om Syrien an. Genialt. Ikke fordi jeg støtter ham politisk. Hvor mange journalister er der i fængsel lige nu?, sagde Nigel Farage.
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, fra det venstreorienterede Syriza om de økonomiske sanktioner mod Rusland i april 2015:
- Vi mener ikke, at dette er en frugtbar beslutning. Det er næsten en økonomisk krig, sagde Alexis Tsipras.
Ungarns premierminister, Viktor Orban, i november 2015, efter at Putin havde besøgt Budapest:
- Uden russerne er det umuligt at styre fremtiden for ungarerne. Så vi er nødt til at have et godt afbalanceret forhold til russerne. Putin er en person, du kan samarbejde med, sagde han.