"The Love zone".
Sådan hed et af de netværk med børneporno på nettet, som en 48-årig mand fra Randers bestyrede - oprullet i sin rystende gru i retten i Randers for nylig.
Enkelte tilhængere af et ja ved folkeafstemningen den 3. december, kunne ikke dy sig. Den 48-årige var blevet opsporet via Europol - derfor viste sagen, at der er "god grund til at stemme ja den 3. december".
De færreste vil henvise direkte til en konkret sag, men argumentet om Europol er og bliver ja-sidens vigtigste kort frem mod 3. december - og det vil blive spillet med stigende kraft den næste måned.
Signalet bliver soleklart. Det er et ja ved folkeafstemningen - eller Danmark bliver et åbent paradis for kriminelle. Inklusiv børneporno. Og skylden ligger hos nej-stemmerne, nærmest personligt.
I tvivl - stem ja
Den samlede ja-kampagne bliver tung - og mangehovedet. Denne gang har de sædvanlige ja-sigere, folketingspartier, fagforbund og erhvervsorganisationer, fået selskab af kræfter, der nærmest pr. definition er gode: Red Barnet, Børns Vilkår og Politiforbundet - alle har de markeret sig med støtte til en tilvalgsordning, så Danmark ikke glider ud af Europol.
Budskabet fra ja-folket bliver: Er du i tvivl, så stem ja - så politiet kan bekæmpe de kriminelle!
Og der vil ikke blive lagt fingre imellem.
I tvivl - stem nej
Svaret fra nej-siden vil falde med lige så stor styrke - i to led. For det første vil nej-siden bedyre, at Danmark godt kan få en solid tilknytning til Europol i et nej-scenarie. For det andet vil nej-siden forklare, at et ja til tilvalgsordningen åbner en ladeport, hvor fremtidige folketingsflertal kan skalte og valte med dansk selvstændighed på alle mulige områder.
Budskabet bliver: Er du i tvivl, så stem nej - ellers vil politikerne sælge ud af Danmarks selvstændighed.
Og der vil ikke blive lagt fingre imellem.
Det kan godt blive ondt.
Mange spørgsmålstegn
Forvirrende for rigtigt mange danskere, bliver det uden tvivl. For afstemningstemaet er dybt juridisk kompliceret - den 3. december handler mildt sagt om meget andet end Europol. Og i mange debatter vil påstande komme til at stå stejlt over for... påstande.
Læg dertil den europæiske flygtninge- og migrantkrise, der kaster sit helt eget lys over folkeafstemningen.
Og læg dertil at både ja- og nejsigere allerede er i gang med at diskutere efterspillet - og eventuelt nye, kommende, folkeafstemninger. Nogle af ja-partierne vil have Danmark med i en fælles asylpolitik. Og nej-partierne taler om en ren Europol-afstemning senere.
Målingerne afslører, at mange er i tvivl, og at det står lige mellem ja og nej, eller deromkring. En måneds kamp om tvivlerne er i gang - det kan blive forvirret og uforsonligt.