Christel Schaldemose får drukket en del mere kaffe end normalt i disse dage.
Det er ikke kun, fordi den socialdemokratiske europaparlamentariker har brug for et ekstra skud energi oven på en maratonlang valgkamp, som kulminerede i søndags.
Lige nu bruger Christel Schaldemose nærmest alle sine vågner timer på at forsøge at præge det enorme magt-puslespil, der er ved at blive lagt i Europa-Parlamentet og internt i hendes egen socialdemokratiske gruppe.
Det kræver alle de kaffemøder, hun kan finde plads til i kalenderen.
- Der er så mange ting, der skal på plads lige nu, og det gør de her uger vildt vigtige. For det er nu, vi sætter rammerne for arbejdet de næste to et halvt år – og i virkeligheden for hele perioden, siger Christel Schaldemose, der ligesom mange af de andre danske europaparlamentarikere rejste til Bruxelles, før de sidste stemmer var blevet talt op.
For kampen om magten og de afgørende poster i Europa-Parlamentet er allerede i fuld gang i den belgiske hovedstad. Og det er i de her hektiske uger, at de nyvalgte europaparlamentarikere, heriblandt de 15 danskere, skal forsøge at skrabe så meget indflydelse som overhovedet muligt til sig.
Ellers kan det gå hen og blive nogle lange år, de går i møde.
- Det er drønspændende, og det er her, man skal bruge sit netværk og indflydelse til at positionere sin egen nationale delegation og være med til at sætte rammerne. Hvor det ender henne, er for tidligt at sige. Men tingene går hurtigt, siger Christel Schaldemose, der forhandler på vegne af sine socialdemokratiske kollegaer, Niels Fuglsang og Marianne Vind, som også blev valgt ind.
En kæmpestor studehandel
S-politikeren har selv været europaparlamentariker siden 2006 og kender derfor spillet, selvom det er første gang, hun er delegationsleder og derved hovedforhandler.
Per Clausen, der blev valgt ind for Enhedslisten, er derimod nybegynder. Og selvom han tidligere har siddet i både Folketinget og er byrådsmedlem i Aalborg, så "virker det hele lidt kaotisk, når man kommer udefra".
Derfor har han også allieret sig med partiets nuværende parlamentariker, Nikolaj Villumsen, til at guide ham igennem.
- De politiske kulturer mødes i Europa-Parlamentet, og der er store forskelle på, hvordan partierne rundt om i Europa arbejder sammen – og ikke arbejder sammen. Hvis man som ny skal kunne gennemskue de forskelle og hele spillet omkring fordelingen af udvalgsposter, så er det helt nødvendigt, at man har nogen med, der har prøvet det før, siger Per Clausen.
- Og når det kommer til det store magt-puslespil, så hænger det hele sammen, og brikkerne bliver på godt og ondt lagt i en kæmpestor studehandel.
'Lidt som Hjallerup Marked'
Der er et hav af brikker, der nu skal lægges. Og det foregår både efter de formelle spilleregler og uformelle faktorer som personligt netværk og erfaring.
I første omgang skal Europa-Parlamentets nuværende syv politiske grupper hver især finde sig selv oven på valget, hvor nogle er gået frem, mens andre er gået tilbage, og vælge deres nye formænd.
Det er vigtige poster, da det er gruppeformændene, der har den reelle magt i parlamentet. Derfor bliver der forhandlet på livet løs internt i grupperne, som strækker sig fra det yderste venstre til det yderste højre.
- Hvis man skal støtte X eller Y som formand, så skal man jo også have noget igen. Gerne nogle bedre positioner, som en udvalgsformandspost eller en post som koordinator for gruppen, siger Christel Schaldemose.
- Det er lidt som Hjallerup Marked, det her.
Derudover skal parlamentarikerne også gøre op med sig selv, om de vil støtte Ursula von der Leyen, der ønsker at fortsætte på posten som formand for Europa-Kommissionen. Det vil nemlig kræve, at et absolut flertal af dem – 361 politikere – stemmer for hende. Derfor forhandler gruppemedlemmerne lige nu om, hvilke politiske krav de i givet fald skal stille for at bakke op om hende.
Flest pladser til de største
Ved siden af det skal alle udvalgsposterne fordeles.
Der findes 20 udvalg og tre underudvalg i Europa-Parlamentet, som hver især har fokus på bestemte politikområder – såsom klima, landbrug eller beskæftigelse. Disse udvalg er vigtige, for det er her, al dag-til-dag-arbejdet finder sted, og de reelle armlægninger bliver udkæmpet.
Derfor har medlemmerne også afgørende betydning for, hvordan EU-lovene ender med at blive skruet sammen.
Der er dog ikke ubegrænsede pladser i de enkelte udvalg, og hver politisk gruppe får et antal pladser ud fra, hvor mange medlemmer de har.
Den kristenkonservative EPP-gruppe blev den største ved valget, og derfor får de også flest. Til gengæld blev venstrefløjsgruppen Left den mindste og får dermed også færrest pladser.
Og hvis nogle af partierne på den yderste højrefløj vælger at slå sig sammen til en stor gruppe, som franske Marine Le Pen har luftet ideen om, vil de pludselig få endnu flere pladser at gøre godt med - og derved også færre til de andre.
Går efter indflydelse
Der er udvalg, der er tungere og mere betydningsfulde end andre, fordi de beskæftiger sig med de områder, hvor EU-landene rent faktisk lovgiver i fællesskab.
Det er eksempelvis industri-, forsknings- og energiudvalget, som har fokus på emner som energipolitik, virksomhedernes konkurrenceevne og innovation, og landbrugsudvalget, der sidder med landbrugspolitikken.
Derfor er der ofte også ekstra rift om disse pladser, og her skal parlamentarikerne altså kæmpe med deres gruppefæller om, hvem der skal have dem. Christel Schaldemose har siddet i Europa-Parlamentet siden 2006 og er i dag blandt andet medlem af udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse.
Hun har ikke lagt sig fast på, hvor hun gerne vil sidde. For selvom de danske socialdemokrater har slået sig sammen med kollegaerne fra Finland, Sverige, Estland, Letland og Litauen og forhandler i flok, så fylder de stadigvæk ikke meget i den socialdemokratiske gruppe, som har 135 medlemmer. Og størrelse betyder noget i den interne magtkamp.
- Jeg synes personligt, at det er sjovest at være tæt på lovgivningen, for det er der, jeg kan gøre en forskel. Så for mig er koordinatorposter knyttet an til udvalgsposter mere vigtige, end en formel, ceremoniel post, siger hun.
Per Clausen håber, at han kan komme i både beskæftigelses- og miljøudvalgene.
- I første omgang kan jeg forklare, hvorfor jeg gerne vil sidde der, og hvorfor jeg har nogle kompetencer til at kunne sidde. Men jeg kan også konstatere, at der er mange i min gruppe, der gerne vil sidde der. Så nu må vi se, hvordan det går, siger han.