Rettelse 12/6: Det fremgik tidligere af artiklen, at antallet af blanke stemmer var "det højeste nogensinde." Dette er forkert, da flere stemte blankt ved EU-valget i 2009. DR beklager fejlen.
Vælgere, der i går valgte at droppe krydset og proppe en tom stemmeseddel i kassen, gjorde det af mange grunde.
Nogle kunne ikke finde en politiker eller et parti, de var enige med.
Andre var bange for, at deres stemme skulle ende hos et parti, de er uenige med.
Og andre igen ønskede at sende et signal til de politikere, som de ikke stoler på.
Det står klart, efter at dr.dk her til morgen efterlyste begrundelser fra vælgere, der stemte blankt ved gårdsdagens valg til Europa-Parlamentet.
- For første gang i mit liv stemte jeg blankt, skriver Leif Olsen.
- Jeg kunne ikke stemme på mit 'normale' parti, SF, fordi jeg på grund af valgforbundet risikerede, at min stemme støttede en blå-sort socialdemokrat.
Dermed var han i går blot en blandt 52.323 vælgere. I alt var 2,1 procent af de afgivne stemmer blanke.
Det er et højt antal, fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet.
Blanke stemmer udtryk for protest
Han kalder det et "ret stærkt statement" at stemme blankt, fordi det kræver, at man gør sig besværet ved at gå ned og stemme.
Valgforskeren vurderer, at flere vælgere denne gang kan have haft svært ved at sætte deres EU-kritiske kryds, fordi Folkebevægelsen mod EU ikke stillede op.
- I de mange blanke stemmer kan der både ligge en systemkritik, og det kan være udtryk for, at nogle ikke har kunnet finde et hjem til deres kryds, siger han.
At dømme ud fra de mange mails, som DR har modtaget, er der tale om begge dele.
Nogle stemte blankt i protest, fordi de mener, at danske politikere ikke har gjort nok for at standse krigen i Gaza eller i Ukraine.
Andre stemte blankt i protest over hjemlige problemer som sammenbrud i psykiatrien.
- Jeg valgte at stemme blankt, da jeg personligt er træt af, hvordan det politiske system fungerer i dag, skriver Jacob Christensen.
Men der er også en gruppe, der føler, at de ikke kunne finde et politisk hjem for deres holdninger.
EU-modstander stemte blankt
Det kan blandt andet være EU-modstand:
- Efter Folkebevægelsen mod EU ikke længere er på listen, er der ingen, der repræsenterer den konsekvente EU-modstand, skriver Poul Andersen.
- Som modstander af en europæisk union stemte jeg blankt. Fordi alle de opstillede partier går ind for Danmarks medlemskab af EU og gerne endnu tættere unionsbånd, skriver Kirsten Maria Magelund.
Enhedslisten skiftede for to år siden kurs, og i dag er Dansk Folkeparti det eneste parti tilbage i Folketinget, der ønsker Danmark ud af EU.
Det kræver dog først en klar model for et alternativ, sagde spidskandidat Anders Vistisen (DF) i Mød Partierne.
Mangler parti
Andre vælgere følte sig politisk hjemløse, fordi de ønsker stærke klimatiltag, men ikke typisk venstreorienteret politik.
- Jeg stemte blankt, fordi de partier, der har en seriøs grøn holdning, er for langt til venstre, skriver Therese Nexmand.
- Hvis man er meget grøn og samtidig invandringskritisk, har man ikke noget parti at stemme på, skriver hun.
'Måske en smule liberal'
- Jeg har kun én prioritet, når jeg vælger parti i øjeblikket, og det er klima, skriver Lasse Høeg.
- Så jeg er nok en alternativ vælger af den årsag, at de står mest skarpt der, men jeg er for atomkraft, og måske en smule liberal, siger Lasse Høeg.
Han kunne heller ikke få sig selv til at stemme på Alternativet, fordi stemmen på grund af valgforbund kunne ende hos SF eller S.
Han ville heller ikke stemme på Liberal Alliance og Radikale på grund af de grupper, som de stemmer sammen med i Europa-Parlamentet.
Frygtede at SF-stemme kunne støtte S
Flere af de blanke stemmeafgivere fortæller, at valgforbund - hvor partier "udveksler" stemmer, der risikerer at gå til spilde - har afholdt dem fra at sætte krydset.
Også Henrik Høck kom i dette dilemma.
- Jeg kunne ikke stemme på Venstre eller Moderaterne, uden at risikere at min stemme kunne gå til Radikale, skriver han.
- Socialdemokraterne var også en mulighed, men ikke uden at min stemme kunne lande hos Alternativet eller SF, hvilket var no go, skriver Henrik Høck.
Burde være noget for enhver smag
Forvirring over valgforbund fik også Dionysia Horne til at stemme blankt i "sidste øjeblik".
- Jeg kunne ikke få dette puslespil til at gå op og valgte derfor at stemme blankt; fordi jeg mener, det er vores demokratiske pligt at stemme, også selvom man, ligesom mig, er på dybt vand, i forhold til hvor man ville stemme, skriver Dionysia Horne.
Valgforsker Kasper Møller Hansen finder det bekymrende, at andelen af blanke stemmer er højt og generelt stiger.
- Vi har 2,1 procent af vælgerne, der ikke har følt, at 11 partier kan repræsentere dem. Der burde jo være noget for enhver smag, men det er der altså ikke, siger Kasper Møller Hansen.
- Det skulle gerne være sådan, at alle kunne finde et hjem til deres kryds og få den eller de holdninger frem, de gerne vil have. Men det er tilsyneladende et stigende problem, siger han.