Statsminister Mette Frederiksen (S) forstår sådan set godt, hvorfor der er så mange folk fra blandt andet Afrika, Mellemøsten og Asien, der i disse år forsøger at rejse til Europa for at skabe sig en fremtid der.
For "Europa er et rigtigt godt sted at leve", hvis hun selv skal sige det.
Men ifølge statsministeren er det "uholdbart", at der bliver ved med at være så mange mennesker, som ulovligt forsøger at krydse grænsen til Europa. Alene sidste år var der omkring 380.000 såkaldte irregulære grænsekrydsninger, hvilket er det højeste niveau siden flygtningekrisen i 2016.
Derfor foreslår Mette Frederiksen nu sammen med Christel Schaldemose, der er den socialdemokratiske spidskandidat til europaparlamentsvalget, at EU’s ydre grænse bliver styrket.
- Det vigtige for os er, at vi får bragt Europa et sted hen, hvor det er os europæere, der bestemmer, hvor mange der kommer til Europa, hvornår de ankommer, og hvor de kommer fra. Det kan vi ikke, hvis ikke vi har styr på de ydre grænser, siger Mette Frederiksen til DR Nyheder i et dobbeltinterview med Christel Schaldemose.
En gammeldags holdning
Står det til socialdemokraterne, skal Frontex, der er EU-landenes fælles grænse- og kystvagt, styrkes efter valget på søndag.
Der skal afsættes flere penge til det på EU-landenes fællesbudget, og antallet af medarbejdere ved de ydre grænser, ikke mindst i Middelhavet og på Vestbalkan, skal fordobles. Det vil sige, at til Frontex' nye stående korps, der i 2027 skal have op til 10.000 medlemmer, skal op på 20.000 medlemmer.
Samtidig vil de presse på for, at medlemslandene fremover kan få lov til at bruge EU-penge på at bygge eksempelvis grænsehegn og andre fysiske barriere langs grænserne for på den måde at holde migranterne ude.
Det er ikke tilladt i dag, hvor det er landene selv, der skal betale for det. Og det er et spørgsmål, som længe har splittet medlemslandene – og mødt modstand blandt mange socialdemokrater rundt om i Europa.
- Det er en lidt gammeldags holdning efter min mening. Vi har ret til at have kontrol med hvem, der kommer ind. Og fysiske barrierer, eksempelvis hegn, er jo en vej til at få mere kontrol med det, siger Christel Schaldemose, som har siddet i Europa-Parlamentet siden 2006.
Lille hjørne til migration
Det er ikke nogen ny debat, de danske socialdemokrater kaster sig ind i her i EU-valgkampens slutspurt.
Regeringspartnerne hos Venstre var eksempelvis i april ude med et lignende forslag om at styrke Frontex både økonomisk og mandskabsmæssigt - dog uden at gå i detaljer med det. Og Liberal Alliance har for nylig foreslået at øge antallet af Frontex-medarbejdere til 30.000 personer.
Men også blandt medlemslandene er kontrollen med EU’s ydre grænser noget, der i årevis har optaget dem – og skabt stor debat.
Landene er grundlæggende enige om, at de ydre grænser skal styrkes. Og tidligere på året vedtog de efter årelange forhandlinger en helt ny asyl- og migrationspolitik, som blandt andet skal styrke kontrollen ved den ydre grænse og sikre, at de personer, som ikke har et reelt beskyttelsesbehov, hurtigt bliver sorteret fra og sendt tilbage igen.
Men de danske socialdemokrater vil ikke vente og se, om det i givet fald kan løse problemet.
- Vi har brug for at få steppet op nu, siger Christel Schaldemose.
Langt størstedelen af Frontex' midler i dag kommer fra EU’s milliardstore langtidsbudget. Det nuværende budget, som løber fra 2021 til 2027, er samlet set på lige godt 8.000 milliarder kroner. Og her er der afsat lige knap 170 milliarder kroner til migration og grænseforvaltning.
Men det er ikke nok, mener Mette Frederiksen.
- Det er dyrt at have en god grænsekontrol, det er dyrt at have bevogtning, hegn og hvad der ellers er behov for. Og det medfinansierer vi faktisk ikke i tilstrækkelig grad i dag fra fællesskabets side, siger hun.
Kritik fra formand
Statsministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor meget der fremover skal bruges på området. Det "afhænger af opgaven", som hun formulerer det.
- Vi skal vende den rundt og sige: Hvad er behovet? Og så må vi skaffe den europæiske finansiering til det, siger hun.
Sidste år foreslog Europa-Kommissionen ellers, at medlemslandene skulle afsætte yderligere 745 milliarder kroner til fællesbudgettet. Knap 112 af dem var tiltænkt migrationsindsatsen. Men fra den danske regerings side var meldingen, at pengene skulle findes via omprioriteringer inden for det nuværende milliardbudget.
Det mødte hård kritik fra blandt andre Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola.
For EU-landene står over for flere og flere udfordringer, heriblandt kampen mod klimaforandringerne, truslen fra Rusland og altså også et stigende antal migranter. Derfor nytter det ifølge parlamentsformanden ikke noget, hvis Danmark og de andre medlemslande ikke vil bruge flere penge på at bekæmpe det.
- Vi bliver nødt til at være realistiske og indse, at verden ændrer sig, og at medlemslandene ser mere mod Europa for at få hjælp, sagde hun sidste år til DR Nyheder.
Hos De Radikale er spidskandidat Sigrid Friis enig i, at EU skal blive bedre til at beskytte de ydre grænser mod illegal migration. Men hun mener også, at der er behov for at poste flere penge i fællesbudgettet, hvis det skal løses.
- Hvis det ikke bare er overbudspolitik i lukketid, så synes jeg da, at Socialdemokratiet skulle fremlægge finansiering til forslaget. Jeg er villig til at øge budgettet og også diskutere fælles gæld. Men jeg vil hellere investere pengene i den grønne omstilling end flere Frontex-medarbejdere, skriver hun til DR Nyheder.
Ønskelisten er lang
Mette Frederiksen fastholder, at der inden for det nuværende budget "stadigvæk godt kan flyttes rundt på nogle penge, så vi får mere til grænserne." Blandt andet ved at skære i EU's administrationsudgifter, mener hun.
Hun vil heller ikke forholde sig konkret til, om danskerne allerede nu skal til at indstille sig på, at de fremover skal betale mere til EU-budgettet for på den måde at kunne styrke unionens ydre grænser. Men hun er enig med parlamentsformanden i, at medlemslandenes "ønskeliste er lang".
- Vi står ikke og siger fra det danske Socialdemokratis side, at vi ikke kan forestille os, at der skal være et større EU-budget på et tidspunkt. Det vil jo afhænge af formålet og behovet, siger Mette Frederiksen.
Hun tilføjer, at den såkaldte "sparebande", som Danmark var en del af under de seneste budgetforhandlinger, og som kæmpede benhårdt imod, at budgettet skulle stige mere end absolut nødvendigt, er død.
- Vi kommer til at gå til næste gangs budgetforhandlinger på en anden måde. Det er sikkerhed og tryghed, der står øverst på vores dagsorden.
Her kan du høre om de politiske bevægelser, statsminister Mette Frederiksen oplever i EU, når det kommer til migrationspolitikken: