Grænsekontrol: EU-parlamentarikere har langt mere indflydelse end Folketinget

Europa-Parlamentet har lagt op til at stramme reglerne for midlertidig grænsekontrol.

Sverige er et af seks lande i Schengenområdet, som i øjeblikket har indført grænsekontrol. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Scanpix)

Kandidaterne til det forestående folketingsvalg diskuterer i dag den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.

Dansk Folkeparti har fremsat et krav om, at en kommende regering skal forlænge grænsekontrollen i hele den kommende valgperiode, hvis regeringen vil have DF'ernes støtte.

Men i virkeligheden hører spørgsmålet mere hjemme i valgkampen op til europaparlamentsvalget 26. maj.

Det er nemlig EU - eller mere præcist EU-Kommissionen - som tager stilling til medlemslandenes ansøgninger om at indføre midlertidig grænsekontrol.

Og her har medlemmerne af Europa-Parlamentet mulighed for at påvirke processen. Det er nemlig parlamentet, som skal godkende de kommende kommissærer.

- Så hvis man gerne vil bevare grænsekontrollen, vil det være en god ide at gå med til høringen af den kommissær, som får ansvaret for grænsekontrol, forklarer EU-korrespondent i DR Nyheder Ole Ryborg:

- Her kunne man så spørge: Vil du love, at Danmark kan fortsætte med lave midlertidige forlængelser af grænsekontrollen, for ellers kan jeg ikke støtte dig som kommissær.

Med i processen

Medlemmerne af Europa-Parlamentet har også mere at skulle have sagt, når det gælder de bagvedliggende regler for grænsekontrol end deres menige kollegaer i Folketinget.

En del af lovgivningen bag Schengen-samarbejdet er i øjeblikket til revision, og her er europaparlamentarikerne med til at udarbejde de nye love.

Ser man på den nuværende sammensætning af Europa-Parlamentet, så er flertallet af EU-politikerne skeptiske overfor den midlertidige grænsekontrol.

Det så man for eksempel i sidste måned, da et flertal i parlamentet stemte for, at det bør være sværere for EU-landene at indføre midlertidig grænsekontrol.

Forslaget, parlamentet vedtog

  • EU's medlemslande må kun indføre midlertidig grænsekontrol i to måneder i stedet for seks måneder.

  • Den midlertidige grænsekontrol må højst sammenlagt vare et år i stedet for to år.

  • Europa-Kommissionen skal kræve mere dokumentation fra lande, der ønsker at forlænge midlertidig kontrol.

  • Forlængelse af midlertidig kontrol udover seks måneder skal godkendes af Ministerrådet.

  • Europa-Parlamentet skal være mere informeret og involveret i processen.

  • Forslaget blev vedtaget med 319 stemmer for og 241 imod.

Hvis der sker en kraftig forskydning af parlamentets sammensætning, så tilhængere af grænsekontrol får flertal, er der ikke noget til hinder for, at parlamentet kan vedtage en ny holdning.

Selvom Europa-Parlamentet ikke direkte bestemmer, om et land kan indføre midlertidig grænsekontrol, så er Europa-Parlamentet med til at lave de regler, som gælder omkring grænsekontrol – for eksempel ved EU´s ydre grænse.

Så derfor har både EU-landene og Europa-Kommissionen brug for medlemmerne af Europa-Parlamentet, og derfor kan de også påvirke beslutninger om den midlertidige grænsekontrol. forklarer Ole Ryborg:

- EU-landene og EU-Kommissionen ved godt, at de har brug for parlamentarikerne til at godkende alt det, de gerne vil have gennemført, og derfor kan parlamentet bruge sin holdning til et givent emne som pressionsmiddel.

Hvad siger EP-kandidaterne?

Blandt de partier, som i øjeblikket er repræsenteret i Europa-Parlamentet, er det kun SF og Det Radikale Venstre, som vil af med den midlertidige grænsekontrol.

- Hvis vi skal løse migrationsproblemerne, skal vi gøre det i fællesskab, mener den radikale spidskandidat, Morgen Helveg Pedersen.

- Det ville gøre større nytte, hvis vi tog alle de penge, vi brugte på den nuværende grænsekontrol ved Kruså, og i stedet brugte dem på EU’s ydre grænse i Middelhavet, siger han.

På den modsatte fløj finder vi Dansk Folkeparti, der ønsker en permanent grænsekontrol i Danmark.

- Jeg synes, at det er så centralt for en selvstændig nation, at man selv kontrollerer, hvem der kommer ind; at man selv tilrettelægger, hvordan man vil have kontrol ved sine grænser, siger Dansk Folkepartis spidskandidat Peter Kofod.

Partiernes holdning til grænsekontrol: