Et skænderi, to nem-ID-papkort og et par tryk med musen skal ikke længere være nok til at blive lynskilt fra det ene øjeblik til det andet. I hvert fald ikke hvis parret også har børn.
Det har samtlige af Folketingets partier her til formiddag aftalt. Fremover bliver gifte forældre tvunget til en såkaldt refleksionsperiode på tre måneder, hvis de vil skilles.
Som reglerne er i dag, kan samtlige ægtepar lade sig skille på nettet med et nem-ID og ved at betale 420 kroner. Sådan har ordningen været i knap fem år - siden 2013 - hvor en seks måneders separationsperiode forsvandt.
Perioden kommer nu tilbage i halv længde for forældre, der er enige om at blive skilt. Perioden skal sikre forældrene "tid til eftertanke," fremgår det af aftalen.
Glad børneminister: Et godt kompromis
Aftalen glæder børne- og socialminister Mai Mercado (K), der slår på nødvendigheden af, at barnets hensyn er det vigtigste.
- Vi har nået et rigtig godt kompromis med en refleksionsperiode med rigtig meget indhold, siger hun.
I refleksionsperioden bliver både forældre og børn tilbudt rådgivning. En del af rådgivningen vil blandt andet handle om at sikre, at forældrene er afklarede med deres valg, og hvad det kommer til at betyde for barnet.
DF pressede på for tænkepause
Særligt Dansk Folkeparti har været varm fortaler for et opgør med lynskilsmisser. Derfor glæder aftalen partiets socialordfører, Karin Nødgaard, der forklarer, hvorfor gifte forældre fremover må vente tre måneder med at blive skilt:
- Det skal de, fordi de har valgt at få nogle fælles børn, og så har de en forpligtelse, siger hun.
Omvendt har Liberal Alliance været skeptiske over for den ide. Partiets socialordfører, Laura Linddahl, erkender da også blankt, at ideen ikke er groet i den liberale have.
- Der er ikke nogen, der kan være i tvivl om, at det ikke er vores kop the. Men det var et stærkt ønske fra DF, og i politiske aftaler må man nogle gange bøje af, siger hun.
S-forslag om tvungen terapi kom ikke med
Socialdemokraterne havde inden forhandlingerne talt sig varme på obligatorisk skilsmisserådgivning. I aftalen bliver det frivilligt, om man vil have rådgivning, men socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil ser alligevel positivt på det endelige resultat.
- Vi får vendt systemet fuldstændig på hovedet og får hjulpet børn meget mere nænsomt gennem en skilsmisse.
- Vi har endelig fået et system, der ikke fokuserer på forældrene, men på børnene, siger hun.
Ny familieret til komplekse sager
Refleksionsperioden på tre måneder gælder dog ikke, hvis årsagen til skilsmissen er vold eller utroskab.
15.469 par blev sidste år skilt, hvilket var det laveste antal siden 2012, viser tal fra Danmarks Statistik. Skilsmisseprocenten lå sidste år på 46,75 procent, hvilket vil sige, at knap halvdelen af alle ægteskaber senere har ført til en skilsmisse.
Med aftalen indføres også en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven. Den skal sikre, at barnet altid vægtes højest. Samtidig er partierne blevet enige om et nyt system, der består af to dele.
Den ene del er et administrativt familieretshus, hvor alle sager mellem forældre begynder. Den anden del er en familieret, der ligger i byretterne. Familieretten ledes af en dommer, der træffer afgørelser i de mere komplicerede sager med større konflikter. Det kan eksempelvis være i sager med vold eller misbrug i familien.
Familieretten skal også behandle de sager, hvor en forælder nægter at følge myndighedernes afgørelser om fx samvær eller forældremyndighed til barnet.