Den grønne trepart kan være lige på trapperne.
Men kort før lukketid har Enhedslisten forladt de politiske forhandlinger, der skal fastsætte de fremtidige krav til landbrugets CO2- og kvælstofsudledninger.
Partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, kritiserer kraftigt den aftale, der nu er lagt på bordet.
- Kvælstofsdelen af aftalen er vi meget bekymret for, om den er tilstrækkelig til at løse problemet, siger Pelle Dragsted.
Landbruget slipper også for let, når det kommer til den kommende CO2-afgift, hvis man sammenligner med industriens højere klimaafgift, lyder kritikken fra Enhedslisten.
- Der er stadig tale om en klimaafgift, der er alt for lav og utilstrækkelig. Til gengæld marinerer aftalen nærmest landbruget og de store jordejere i penge. Og der ligger endnu større regninger til skatteyderne forude.
Aftale er langt fra eksperternes anbefalinger
Enhedslistens politiske ordfører er positiv over, at regeringen har justeret sine krav på kvælstofområdet under forhandlingerne.
Oprindeligt foreslog regeringen det laveste scenarie, men et lækket udkast viser nu, at de peger på det højeste reduktionsscenarie, scenarie 1.
- Det er positivt. Jeg er stolt af at have været med til at rykke regeringen. Desværre har de bare ikke rykket sig langt nok, siger Pelle Dragsted.
Scenarierne er baseret på beregninger fra Finansministeriet, men selv den mest ambitiøse model er ikke tilstrækkelig i forhold til, hvad danske forskere anbefaler, tilføjer Pelle Dragsted.
- Den aftale, der ligger, er ikke det, som eksperterne anbefaler - heller ikke på kvælstofsområdet. Der er rigtigt langt til de mål, som eksperterne siger er nødvendige, hvis vi vil have livet tilbage i vores hav- og fjorde.
Danmark forpligtede sig i 2000 til at leve op til EU's såkaldte vandrammedirektiv.
Målet med direktivet er, at al vand i 2027 skal være i såkaldt "god tilstand". Men det er der ifølge flere eksperter absolut ingen udsigt til, at det når at blive.
- Scenarie 2 og 3 vil gøre, at vi aldrig kommer derhen, og scenarie 1, at vi gør det meget langsomt. Så langsomt, at det vil være et brud på EU's vandrammedirektiv, lød kritikken fra Stiig Markager tilbage i oktober.
Frivillighed skaber bekymring
Pelle Dragsted advarer om, at aftalens frivillige natur gør det usikkert, om målene overhovedet er realistiske.
- Aftalen bygger i høj grad på frivillighed, altså forventninger om, at landbruget frivilligt vil omstille sig, hvilket er en stor bekymring for mig. Vi har en rigtig kedelig historik med at sætte ambitiøse mål på baggrund af frivillige indsatser, som ikke bliver til noget bagefter.
Han henviser til, at landbruget er milevidt fra at nå ambitionerne i den landbrugsaftale, der blev indgået i 2021.
Et bredt flertal i Folketinget blev dengang enige om, at landbruget gennem frivillige aftaler skulle have reduceret den årlige udledning af kvælstof med 1.500 ton i 2027. Det skulle blandt ske gennem oprettelse af vådområder og ved skovrejsning.
Men i maj gjorde Miljøstyrelsen status over de frivillige aftaler. Her viste det sig, at de er langt fra målet:
Mangelfuld kontrol med gødning
Derudover skaber det bekymring hos Enhedslisten, at Rigsrevisionen i oktober rettede kritik af mangelfuld kontrol med landmændenes udledning af kvælstof, som er den primære årsag til iltsvind i havet.
Tilsynet er nemlig baseret på landmændenes egne indberetninger, hvor der er risiko for fejl.
Vi så Rigsrevisionen for nylig komme med kritik af, at man ikke havde været i stand til at kontrollere udledningen fra landbruget. Er det så noget, der bekymrer dig også i forhold til den aftale, der kommer nu?
- Det er klart, at hvis ikke vi kan kontrollere, om landbruget faktisk nedbringer deres udledning, nytter der jo ikke noget at sætte mål. Så det er jo utrolig vigtigt, at der også kommer styr på kontrollen. Men først og fremmest er det vigtigt, at landbruget får klare incitamenter til at gå med i de her frivillige aftaler, for ellers er erfaringen, at de gør det ikke.
Regeringen, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative er fortsat en del af forhandlingerne om en grøn trepart.