Regeringen har komplet lukket mund, når den bliver spurgt, hvor meget kvælstof den vil lade danske landmænd udlede i den politiske aftale om grøn trepart, der i disse dage bliver forhandlet intenst om.
Men ifølge DR’s oplysninger lægger regeringen i den første skitse til en aftale op til at vælge et scenarie, hvor landmændene populært sagt slipper billigst.
Der er tre scenarier på forhandlingsbordet, og regeringen lægger sig i udspillet fast på det omdiskuterede scenarie 3, der giver den mindste reduktion i landbrugets udledninger af kvælstof, og som flere forskere har kritiseret for slet ikke at være nok til at sikre et godt vandmiljø.
DR har set udkastet til en aftale, hvor der står, at der vil være ’et nationalt indsatsbehov på reduktion af 12.950 ton kvælstof årligt’. I landbrugsaftalen fra 2021 lød vurderingen ellers, at udledningen af kvælstof skulle reduceres med 13.100 ton hvert år.
Spørgsmålet om landbrugets udledninger af kvælstof er centralt i de politiske forhandlinger om at gøre den grønne trepart til virkelighed.
Udledninger fra landbruget er hovedårsagen til iltsvind i de indre danske farvande. I sidste uge kom der en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der viste, at iltsvindet er på sit højeste niveau siden 2002. Målingerne viser en markant forværring i forhold til 2023, som ellers viste det højeste niveau i 21 år.
DR har spurgt ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), hvorfor han i sit udspil har valgt det scenarie, som forskerne advarer mod.
Han har svaret på mail. Her skriver han:
- Det er meget bekymrende, at iltsvindet bliver værre år for år. Vi er ikke i mål, før der er god tilstand i vores vandoplande. Som minister kommer jeg ikke til at tage pressen med ind i forhandlingslokalet, og diskuterer derfor ikke konkrete scenarier i offentligheden.
Partier går efter skrappere model end regeringen
Flere af de partier, der lige nu forhandler med regeringen, er ligesom forskerne stærkt kritiske over for scenarie 3. En af dem er De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard:
- Hele den her øvelse handler jo om at få mindre kvælstof ud i havmiljøet, så vi kan ikke leve med en aftale, der ender med, at vi får mere, siger han.
Men kan du fuldstændig afvise, at I ender med at være med i en aftale, der baserer sig på scenarie 3?
- Vi kan ikke leve med en model, der ender med, at der kommer mere kvælstof ud i Vejle Fjord i stedet for mindre. Hele den her øvelse går jo ud på, at i forhold til de udledninger, vi har i dag, skal der komme mindre kvælstof ud i de danske fjorde, ikke mere. Så vi kan selvfølgelig ikke leve med en model, der ender med, at der kommer mere kvælstof ud, end der gør i dag.
Hos De Konservative peger partiformand Mona Juul også "entydigt" på scenarie 1, som forskerne anbefaler.
Kan vi stå om to-tre uger og se en aftale, hvor du er med, som baserer sig på scenarie 3?
- Jeg håber det ikke, siger hun.
Men kan du udelukke det?
- Du kan ikke udelukke noget i en forhandling. Det ville være dybt useriøst at stå og sige, hvad vi kan og ikke kan. Vi går til forhandlinger på model 1, siger Mona Juul.
'Jeg har ikke lyst til at true
Onsdag formiddag har en række partier været til forhandlinger med Jeppe Bruus. SF's finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen siger på vej ind til forhandlinger, at hun vil presse på for, at regeringen skifter kurs og vælger model 1.
- Jeg tror, de fleste har set billeder af vores indre farvande og kan se, at der bliver slået nogle kedelige rekorder i forhold til iltsvind. Vi kan ikke gå baglæns. Vi er nødt til at gøre endnu mere for at få livet tilbage i vores farvande. For os er model 3 på ingen måde god nok. Vi har brug for model 1, og vi har også brug for nogle akutte indsatser de steder, hvor det står allerværst til lige nu.
Kan I være med i aftale, der ender med at være model 3?
- Jeg har ikke lyst til at stå her og true. Vi går ind og forhandler, og vi står fast på det, vi mener, er det rigtige. Vi ved godt, vi ikke får alt i hele verden, men vi skal have nogle ting for, at vi går med i en aftale, siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Pelle Dragsted, politisk leder for Enhedslisten har også været til forhandlinger.
- Vi kæmper for, at det bliver model 1. Det er ifølge forskere og eksperter det, der skal til, hvis vi skal de mål, siger Pelle Dragsted.
Ekspert: Regeringen har brudt aftalen
Da Den Grønne Trepart blev indgået mellem blandt andre regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer i juni, kaldte professor i havmiljø Stiig Markager fra Aarhus Universitet det for ”en rigtig stor dag for havmiljøet”.
I de seneste 20 år har han peget på landbrugets udledninger af kvælstof som hovedårsagen til, at mange af de danske farvande er tømt for fisk og fyldt med fedtemøg.
Men i dag er han mildest talt knap så jublende. Han er en af de forskere, der har advaret regeringen og partierne mod at tage udgangspunkt i scenarie 3.
Det her valg mellem scenarie 1, 2 og 3, hvor vigtigt er det for den aftale om grøn trepart, der bliver indgået i juni?
- Det er helt afgørende for den aftale, fordi hvis man vælger fra regeringens side scenarie 2 eller 3, så fjerner man grundlaget fra den grønne trepartsaftale. Så lever regeringen simpelthen ikke op til sin del af aftalen, og så er der vel ikke nogen aftale mere, siger han.
Stiig Markager mener, at regeringen ved at vælge scenarie 3 har "brudt aftalen", fordi scenariet ifølge ham ikke lever op til EU's vandrammedirektiv - som den grønne trepart ellers lover at leve op til.
- Jeg er temmelig overrasket over, at man så få måneder efter, man har stået frem og sagt, at nu har vi en historisk aftale, så løber man fra den, siger Stiig Markager.
Regeringen siger jo, at alle tre scenarier lever op til EU's vandrammedirektiv?
- Jeg anerkender simpelthen ikke den påstand. Jeg synes, det er en uredelig måde at se på det på, fordi ingen af dem vil sådan set gøre, at vi lever op til EU's vandrammedirektiv inden for de næste mange år, siger Stiig Markager og tilføjer:
- Scenarie 2 og 3 vil gøre, at vi aldrig kommer derhen, og scenarie 1, at vi gør det meget langsomt. Så langsomt, at det vil være et brud på EU's vandrammedirektiv.