Elsket og forhadt: Sverigedemokraterne fejrer fremgang midt i flygtningekaos

PORTRÆT: Sveriges store indvandrerkritiske parti vil på årsmøde i weekenden tage æren for de nye svenske asylstramninger.

Sverigedemokraternes budskab på deres Facebook-side, hvor flygtningeproblematikken bliver livligt debatteret.

Sverigedemokraternes logo, den blågule blomst, giver umiddelbart associationer til hippietiden med budskabet om mangfoldighed og tolerance.

Men det er ikke just det hurtigtvoksende partis vision.

- Vi har et seriøst problem med vores demokrati, skriver Sverigedemokraterne i deres blomstrerede coverbillede på Facebook:

- Venstrefløjsaktivister og grønne hippier lukker munden på de, der tænker anderledes. Vores myndigheder er ligeglade, og politiet er ligeglad. Men det er vi ikke! Og vi vokser med rekordhastighed. Vi er oppositionen, og vi lover ægte forandring! Vi er Sverigedemokraterne! Velkommen tilbage til et bedre Sverige i 2018 (hvor der er valg i Sverige, red.).

Partiblomsten er en Blåsippa – den blå anemone. Noget af det mest svenske, og forårsbebuderen over dem alle. Og netop foråret håber partiet kommer ved valget i 2018.

Men lidt tidligt forår har også ret. I tirsdags bebudede den svenske regering med socialdemokratiske Stefan Löfven i spidsen, at Sverige nu ville gå efter EU’s minimumsstandarder for, hvor mange flygtninge landet skal lukke ind.

Sverigedemokraterne har i årevis råbt højt for at få indført en strammere udlændingepolitik i Sverige.

- Det er en dramatisk vending i forhold til de åbne hjerters politik, der indtil nu har været Sveriges varemærke. Et varemærke, der har betydet, at op mod 190.000 flygtninge og migranter i år ventes at banke på Sveriges dør, siger DR's Skandinavien-korrespondent Anna Gaarslev.

- Sveriges grænse er nået, siger de svenske politikere nu. Sverige strammer reglerne – ikke fordi de svenske politikere vil, men fordi de er tvunget til det, siger hun.

Sverigedemokraterne kunne ikke have bestilt om en bedre optakt til deres årsmøde i weekenden. Der bliver formentlig fest og jubel – i hvert fald udadtil, spår Anna Gaarslev.

- Der er ingen tvivl om, at Sverigedemokraterne vil bruge masser af tid på at fejre det, som man her ser som en erkendelse af, at de fik ret, og de andre tog fejl, siger hun.

Selv om de stramninger, der nu formentlig bliver gennemført, ikke er nær så vidtgående som Sverigedemokraterne ønsker sig, så er det et skridt på vejen for, synes det blågule parti.

- Men neden under alle festtalerne er jeg sikker på, der sidder nogle sverigedemokrater og siger: Hvad gør vi nu, hvor de andre partier begynder at føre noget, der minder om vores politik, hvordan skal vi holde fast på vores vælgere?, siger hun.

Sagen er nemlig den, at mange af de svenskere, der har sluttet sig til Sverigedemokraterne efter valget i 2014, har gjort det fordi ingen andre partier lyttede efter den voksende uro og bekymring, som det massive antal flygtninge har vakt i den svenske befolkning.

- Mange nye Sverigedemokrater er det altså ikke af lyst – men af nød. Fordi der ikke var andre steder at gå hen, siger Anna Gaarslev.

En blågul mur som flygtningeblokade

Sverigedemokraternes blomstrede Facebook-side har mere end 105.400 likes. Til sammenligning har regeringspartiet kun lidt over 127.900 Facebook-likes.

Siderne indikerer meget godt, hvor populære Sverigedemokraterne er. Ikke blandt de andre svenske partier, for her er der ingen, der vil lege med det nationalistiske parti. Men blandt vælgerne.

Partiet er lige nu ifølge meningsmålingerne et af Sveriges største partier og står til til 20-25 procent af stemmerne. Ved riksdagsvalget sidste år opnåede partiet kun 12,9 af stemmerne. Dermed er vælgervandringen en af de største repolitiske bevægelser Sverige har set i mange år, siger Anna Gaarslev.

En væsentlig forklaring på Sverigedemokraternes succes skyldes formentlig den nuværende flygtningekrise, som Europa og i særdeleshed Sverige står i.

Det mener Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier på Københavns Universitet.

- Når man følger debatten på nettet, så er det det (den øgede vælgertilknytning, red.), det handler om. Nogle af kommentarerne er ekstreme, og der er mange såkaldte ’nethadere’, som vi også har herhjemme, der ønsker mindre indvandring, siger han.

DF-inspireret partiprogram

Sverigedemokraternes politik minder meget om Dansk Folkepartis. Faktisk er partiets partiprogram mere eller mindre ’skrevet af’ efter det danske højrefløjsparti, siger Hans Mouritzen.

Det er ofte blevet udlagt som om, af Sverigedemokraterne i sin tid udsprang af et nærmest nynazistisk parti, men det er ifølge Hans Mouritzen ikke tilfældet.

- Selve deres parlamentariske grundlag er ikke så radikalt, som mange tror, og som mange medier giver indtryk af, siger han.

Sverigedemokraterne er ligesom Dansk Folkeparti fortalere for grænsekontrol. Her en annonce fra deres Facebook-side, som de lagde op fem dage efter terrorattentaterne i Paris.

Alligevel er partiet ildeset. De kolde skuldre, som DF i 90’erne oplevede, herunder Poul Nyrups påstand om, at partiet aldrig blev stuerene, er intet i sammenligning med det, DF’s meningsfæller i Sverige oplever fra kollegerne i Riksdagen.

- De er lukket ude fra alting og sidder aldrig med ved forhandlingsbordet. De kan stemme i riksdagssalen, men man snakker ikke med dem ellers, siger Hans Mouritzen.

Siden 2011, da Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, lancerede en nultolerance mod racisme og ekstremisme, er 114 medlemmer blevet smidt ud af partiet.

Men partiet har stadig med jævne medlem nogen møgsager, hvor politikere bliver ekskluderet fra partiet for hadske og racistiske bemærkninger.

I januar skrev Weekendavisen, at en partifunktionær i EU-parlamentet havde kaldt en kvindelig juraprofessor for ’et kvindagtigt jødesvin’ og sagt, at ’muslimer har skadet den civiliserede verden mere end verdenskrigene’.

Post til flygtninge: burkaer er forbudte i Sverige

Inger Støjbergs annoncer, der havde til hensigt at afholde flygtninge fra at søge asyl i Danmark, anså det svenske indvandrerkritiske parti, som et fornuftigt initiativ og snuppede selv idéen.

De spredte flyveblade ud på blandt andet Lesbos med budskabet: Fremtiden i Sverige er sort og trist.

- Tvangsægteskaber og polygami bliver aldrig accepteret. Halalslagtninger, det at bære niqab og burka offentligt vil blive forbudt i vort land, skrev partiet blandt andet på sedlerne.

Sådan så Sverigesdemokraternes undskyldende reklamekampagne ud.

I august postede partiet ligeledes budskaber til flygtninge. Dengang foregik det i undergrundsstationen Östermalmstorg i Stockholm, hvor partiet undskyldte problemer med tiggeri i Sverige overfor turister.

- Undskyld for alt det rod i Sverige. Vi har et alvorligt problem med tvungent tiggeri, som internationale bander profiterer af. Vores regering vil ikke gøre det nødvendige (der skal til for at løse det, red.), står der skrevet med lyseblå bogstaver på aflange bannere.

Danmark som skræmmebillede

Svenskerne kigger til Danmark, ser vores stramninger på udlændingeområdet og DF’s store opbakning og frygter, at det samme vil overgå Sverige, hvis man ikke holder Sverigedemokraterne uden for indflydelse. Sådan vurderer Hans Mouritzen.

- Man siger: se, hvordan det er gået i Danmark. Der har man taget Dansk Folkeparti ind i varmen. Og lige så snart, man gjorde det, så tænkte folk; ’Nå, så kan vi jo godt stemme på dem’. Og så voksede de til et stort parti, siger Hans Mouritzen.

Danmark er et skræmmebillede, så derfor gør Sverige lige det modsatte og lader være at have kontakt med Sverigedemokraterne, siger han.

Svigermors spilleglade drøm

Partiets leder, Jimmie Åksesson, har rolle som en dansk Morten Messerschmidt. Han er akademiker, læste statskundskabs på Lunds Universitet og jævnaldrende med DF-profilen.

- Han er svigermors drøm. Har han formået at få partiet op på et niveau, man aldrig havde troet, siger Hans Mouritzen.

Den ellers så ordentlige leder endte imidlertid sidste år med at tage en del overskrifter, da det kort før det svenske valg kom frem, at han havde spillet en halv million op på ét år.

Et beløb, der oversteg den indtægt, han har efter skat som medlem af Riksdagen, og han blev derfor af flere beskyldt for at være ludoman.

Jimmie Åkesson har været medlem af Riksdagen siden 2010, hvor Sverigedemokraterne opnåede 5,7 procent af stemmerne. Kilde: Den Store Danske. (© Sverigedemokraterna)

Efter valget søgte han orlov. Til den svenske avis Expressen forklarede han, at partileder posten længe havde været hård.

- Det er givet, at arbejdet i sig selv er krævende med rejseri, stress og den stadige hjemve, men fremfor alt er der meget andet, som har stjålet energi og tæret både fysisk og psykisk, sagde han til avisen.

Ifølge Hans Mouritzen gav orlovet ingen alvorlige rystelser i partiet. Tværtimod.

- Man kan snarere sige, at det gav en vis form for medlidenhed og medmenneskelig med den sygdomsperiode. I svensk politik hjælper det ofte at appellere til det menneskelige, siger han.

Sverigedemokraternes landsmøde starter i dag fredag i Lund i Sverige og er for første gang åbent for pressen.

Blå bog: Jimmie Åkesson

  • Fulde navn er Per Jimmie Åksesson.

  • Født 1979 i Vajle, Blekinge-provinsen.

  • Ved valget i 2010 blev han medlem af Riksdagen. Inden studerede han Statskundskab.

  • Han har været Sverigedemokraternes partileder siden 2005.

  • Siden 1998 har han været medlem af kommunalbestyrelsen i Sölvesborg kommun.

  • Privat danner han par med politikeren Louise Erixon, som også er medlem af partiet.

  • Kilde: Den Store Danske og Wikipedia