Den ny aftale om registreringsafgiften belønner benzinbiler og overser elbilerne, siger branchechef.
- Vi er det eneste land overhovedet, der gør det godt for de sorte biler.
Sådan lyder det fra Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance.
Hun mener, at regeringen og Dansk Folkeparti fuldstændig har glemt elbilerne i en ny aftale om registreringsafgiften, som regeringen landede torsdag aften med DF.
- Der er intet elbil-element i den her aftale. Den gør det bare igen langt, langt billigere at købe en benzinbil i forhold til en elbil, siger hun.
I Dansk Elbil Alliance havde de ifølge Lærke Flader håbet på, at der ville komme en afgift, der var baseret på bilens CO2-udledning.
Lærke Flader anerkender, at aftalen har ændret i bilbeskatningen inden for miljø. Hun mener dog stadig, at der er væsentlige skævheder.
Ifølge branchechefen bliver mange mellemklassebiler 25.000 kroner billigere, mens en sammenlignelig elbil bliver 3000 kroner billigere som følge af den nye aftale.
Det fører ifølge hende til, at salget af elbiler vil falde yderligere.
Salget af elbiler er gået i stå
Der er siden nytår solgt 431 elbiler i Danmark mod 1369 sidste år og 4605 i 2015.
- Vi bør beskatte det, vi gerne vil af med, altså forurening. Hele omverdenen er ved at omstille til nye teknologier, mens Danmark gør det billigere at fastholde de fossile biler.
- Det er et stort problem, siger Lærke Flader.
Ifølge Dansk Elbil Alliance vil Frankrig og England forbyde salg af benzin- og dieselbiler fra 2040, mens Holland vil gøre det allerede fra 2025.
Kina overvejer at fastsætte en dato for, hvornår der ikke længere må sælges benzin- og dieselbiler i landet, men de har fastsat en kvote for elbiler på 8 procent i 2018 og 12 procent i 2020.
- Resten af verden arbejder på et forbud mod benzin- og dieselbiler. Derfor ender alle de forurenende biler i Danmark.
- Det bliver de andre lande, der skaber vækst på baggrund af grøn teknologi. Det er ikke rettidig omhu, siger Lærke Flader.
HER FÅR DU OVERBLIK OVER AFTALEN.
- •
Sådan ændres bilafgifterne:
- •
* Den lave afgiftssats sænkes fra de nuværende 105 procent til 85 procent.
- •
* Den høje sats fastholdes på de nuværende 150 procent, men grænsen for, hvornår den høje sats træder i kraft, det såkaldte skalaknæk, hæves markant fra de nuværende 106.600 kroner til 185.000 kroner.
- •
* Foruden den generelle nedsættelse øges det eksisterende fradrag i registreringsafgiften for de sikreste biler fra de nuværende 2000 kroner til fremover 8000 kroner.
- •
* Fradraget gives til biler, der opnår de maksimale fem stjerner i den internationale sikkerhedstest Euro NCAP.
- •
* Afgiftstillægget for biler med dårlig brændstoføkonomi øges fra i dag 1000 kroner til 6000 kroner, mens grænsen for, hvornår en bil opnår fradrag for god brændstoføkonomi øges for både benzin- og dieselbiler.
- •
Foruden aftalen om bilafgifter, er der indgået aftale om følgende:
- •
* Den fynske motorvej mellem Nørre Aaby og Odense Vest udvides med et tredje spor.
- •
* Taksterne for at passere Storebælt skal sænkes gradvist, så der skæres en fjerdedel af prisen.
- •
Her finder regeringen pengene:
- •
* Leasingreglerne skal strammes.
- •
* Der skal også fastsættes et loft over den afgiftsmæssige fordel, der kan opnås som følge af, at eksempelvis flåderabatter kan indregnes i den afgiftspligtige værdi ved indregistrering af nye køretøjer.
- •
* Den årlige grønne ejerafgift forhøjes også med 500 kroner, samtidig med at der indføres nye trin. Forhøjelsen gælder kun for biler, som bliver indregistreret efter lovforslagets fremsættelse den 3. oktober 2017.
- •
* Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om at indføre periodebaserede vejafgifter i Danmark for person- og varebiler. Der er tale om ordning efter tysk forbillede. Afgiften kan betales ved køb af en vignet, der gælder f.eks. 10 dage, to måneder eller et år. For danske biler vil afgiften kunne opkræves én gang årligt sammen med de øvrige løbende afgifter.
- •
* Danske bilister kompenseres i gennemsnit for vejafgiften gennem lavere øvrige bilafgifter. Dette tiltag indrettes således, at den tilvejebringer et provenu på 0,3 milliarder kroner fra 2020. Kilder: Finansministeriet
/ritzau/