Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er atter endt i offentligehedens søgelys, efter det er kommet frem, at han har udtalt sig negativt omkring aktindsigter.
Mere præcist har han beskrevet det som "sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord".
Lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, Sten Bønsing, mener ikke, at retten til aktindsigt bliver brugt til at genere myndighederne.
Han forklarer, at det primært er journalister, der bruger aktindsigt. Derudover er der også en gruppe bestående af privatpersoner, organisationer eller virksomheder, der søger indsigt i de sager, som de enten selv er involveret i eller har en særlig interesse i.
- Så er der også en gruppe af det, man kan kalde kværulanter, hvis anmodninger om aktindsigt er et rent misbrug af reglerne, som er meget anstrengende og måske primært bruger det til at drille myndighederne. Men det er en meget lille gruppe.
Sten Bønsing peger desuden på, at myndighederne faktisk har fået mulighed for at afvise anmodninger om aktindsigter, hvis det vurderes at være ren chikane.
2.500 anmodninger om aktindsigt
Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrågiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder ministerens udtalelser "stærkt bekymrende".
Ifølge Oluf Jørgensen er der intet, der tyder på, at der søges mere om aktindsigt i Danmark end i lande, vi typisk sammenligner os med - som for eksempel de øvrige skandinaviske lande.
Og derudover er det helt op til ministerierne selv, hvor længe de vil bruge på at behandle anmodningerne.
- Men det er klart, at hvis man i ministerierne - som er min formodning - har en grundholdning om, at hvis der er den mindste mulighed for at undtage oplysninger, så skal de undtages, ja så tager det jo tid, siger han.
I 2016 udarbejde Oluf Jørgensen et notat for Danmarks Journalistforbund, hvoraf det fremgik, at de 18 danske ministerier, der eksisterede i 2015, i alt modtog omkring 2.500 anmodninger om aktindsigt.
I Norge var det tal hele 24 gange højere. Oluf Jørgensen understreger dog, at tallene ikke er direkte sammenlignelige. Det skyldes, at det i Norge er muligt selv at søge sig frem til specifikke dokumenter, hvorefter myndighederne så blot skal udlevere dem. I Danmark søges der i stedet om indsigt i sager, hvorefter embedsværket så selv må i gang med at finde de relevante dokumenter.
- Men jeg tillader mig dog at sige, at der er mere aktindsigt i Norge end i Danmark, siger Oluf Jørgensen.
LÆKAGEN OG MINISTERENS SVAR: UDDRAG AF LÆKKET OPTAGELSE, BRAGT I POLITIKEN
- •
På et møde mellem miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og medarbejdere i Miljøstyrelsen bliver ministeren blandt andet spurgt ind til offentlighedsloven.
- •
Spørger: - Jeg vil gerne spørge dig konkret, om du går ind for en ændring af offentlighedsloven, så der bliver mere adgang til, at offentligheden kan få indsigt i de politiske processer. For eksempel, hvad der sker mellem departement og styrelser.
- •
Efter først at have svaret på et spørgsmål om forskernes adgang til at fremlægge deres resultater for offentligheden svarer ministeren blandt andet:
- •
Minister: - Når det gælder postlister og det første spørgsmål, så nej – offentlighedsloven. Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord, og at man ikke har mulighed for i en arbejdsproces at kunne passe ting til, uden at skulle opfattes som om, at nu vil man skjule noget eller vil ødelægge noget.
- •
Herefter kommer ministeren ind på lækager i styrelsen:
- •
Minister: Må jeg bare sige, at noget af det, jeg bliver mest arrig over, det er, når der bliver lækket fra mine styrelser og direktorater fra de papirer, vi arbejder med. Fordi det er helt urimeligt, at den politiske proces bliver kortsluttet på den måde. Jeg skal nok som minister afgøre, hvad der skal offentliggøres i forhold til de politiske processer. Og det skal ikke komme ud som lækage.
MINISTERENS SVAR TIL DR
- •
I et skriftligt svar til DR Nyheder forklarer ministeren sig. Her lyder det blandt andet:
- •
- Der er ingen tvivl om, at jeg går ind for offentlighedslovens og miljøoplysningslovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning. En fri og uafhængig presse er i mine øjne en afgørende del af fundamentet i ethvert demokratisk samfund.
- •
- Når jeg på mødet med mine medarbejdere refererer til, at jeg bestemmer, hvad der skal offentliggøres, var det min måde at sige, at enkeltpersoners lækager af fortrolige og følsomme oplysninger ikke er acceptabelt. Vi offentliggør selvfølgelig efter offentligheds- og miljøoplysningsloven