I Aarhus kommune tvivler man på, at regnestykket omkring kvælstofudledningen i landbrugspakken går op, nu hvor landbruget har fået lov til at gøde mere.
Nærmere bestemt tvivler kommunen på, at pakkens virkemidler virker så godt, som der bliver lagt op til.
I selve aftalen fremgår det, at der i 2021 skal reduceres 3.800 tons kvælstof gennem kollektive indsatser, og at 2.907 tons af dem skal være "yderligere frivillige kollektive kompenserende virkemidler som fx vådområder, minivådområder og skovrejsning”.
Det betyder altså, at landmænd kan få kompensation, hvis de for eksempel bidrager med jord til et vådområde eller til planting af ny skov - men det er op til den enkelte landmand at gøre det.
- Det er nogle virkemidler, som vi har gode erfaringer med, at rigtig mange landmænd ønsker at være en del af, siger kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Christian Vind.
At der er tale om ”yderligere” virkemidler skyldes, at det bygger oven på det udkast til vandområdeplanerne, som den forrige SR-regering præsenterede.
Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkonomi, Klima og Vand på Aarhus Universitet er optimistisk i forhold til, om landbruget når målene – særligt på grund af den økonomiske kompensation.
Han mener dog også, at der skal gøres noget for at holde landbruget oppe på at indfri de frivillige virkemidler.
- Og hvis der så ikke bliver leveret på frivilligheden, så mener jeg så også, at der skal skrues på de andre indsatser, som den målrettede regulering, siger han.
- Så der bliver helt klart brug for en tæt opfølgning på, om der bliver leveret.
I 2021 fremgår det af landbrugspakken, at kvælstofudledningen vil være reduceret med 1.646 tons, og derfor spiller de frivillige kollektive kompenserende virkemidler altså en afgørende rolle i regnestykket.