Regeringens nye landbrugspakke kommer til at koste landets vandforbrugere dyrt. Det skriver Aarhus kommune i et høringssvar, der i dag blev sendt til NaturErhvervstyrelsen.
- Landbrugspakken giver landmændene ret til at forurene mere, og hvis denne forurening truer vores drikkevand, så skal vandforbrugerne betale landmændene erstatning for at forurene mindre. Og det kommer til at koste landets vandforbrugere et milliardbeløb, siger Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S).
Grunden til at landmændene har krav på erstatning er det afgrødetab, de får, når de gøder mindre.
Op til 95 millioner kroner alene i Aarhus
Regeringens landbrugspakke gør på dramatisk vis op med de hidtil gældende gødningsnormer. Allerede fra i år får landmænd i store dele af landet lov til at gøde væsentligt mere. Landet deles op i robuste, mindre robuste og sårbare områder, og Aarhus kommune ligger i et robust område.
- Regeringen har glemt at fortælle, at der bliver en regning at betale, når landmændene får ret til at gøde mere. Det er simpelthen en slags ekstraskat, som vandforbrugerne skal betale landmændene for at lade være med at gøde, siger Kristian Würtz.
Der står faktisk intet om erstatningerne i selve landbrugspakken, men dybt inde i den 26-sider lange tilhørende miljørapport kan man læse følgende:
Planen vil kunne medføre øgede omkostninger for kommuner og vandforbrugere. Stigningen i vandprisen som følge af en udfasning af de reducerede gødningsnormer kan ikke fastsættes præcist.
Aarhus kommune har i samarbejde med nogle af landets ypperste eksperter i nitratnedsivning, rådgivningsfirmaet Conterra, regnet ud, at kommunens vandforbrugere for at beskytte sit drikkevand i bedste fald skal betale landmændene 27,5 millioner kroner for at lade være med at gøde så meget, som landbrugspakken giver dem lov til.
I værste fald bliver regningen for kommunens vandforbrugere 95 millioner kroner. Tallene er kommunens beregninger for, hvad det vil koste at give landmændene en engangserstatning for at gøde mindre i 25 år.
Skal virke fra denne dyrkningssæson
Når der er så stort et spænd mellem bedste og værste fald i Aarhus kommunes udregninger, er det fordi kommunen ikke tror på, at regeringens virkemidler for at begrænse nitratforureningen vil virke. Bedste fald er det, som regeringen forudsætter, og værste fald er det, som Aarhus kommune tror vil ske.
- Vi har pligt til at sørge for, at drikkevandet overholder nitratdirektivet og de gældende grænseværdier for nitrat. Og vi vurderer altså, at det kan koste vandforbrugerne op til 95 millioner kroner at overholde loven med den øgede nitratbelastning, som landbrugspakken vil medføre, lyder det fra Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz.
- Regeringen benytter sig udelukkende af optimistiske forudsætninger såsom at skovrejsninger og vådområder kan holde på kvælstoffet. Men vi tror ikke på, at landmændene vil benytte sig af disse muligheder i nødvendigt omfang. Landbrugspakken skal allerede virke fra denne dyrkningssæson, så den øgede nitratmængde vil allerede om få måneder bevæge sig ned mod vores drikkevand. Så vi tror, det går meget værre, end regeringen forudsætter, siger Kristian Würtz.
Ingen har talt om denne ekstraregning
Aarhus kommune forlanger i sit høringssvar, at høringen skal udsættes, indtil de økonomiske konsekvenser for vandforbrugerne er ordentligt belyst.
- Dette er jo en blind vinkel, som regeringen hverken har fortalt om eller regnet på. Det er utroligt, at vi kommuner selv skal regne det ud, siger Kristian Würtz og tilføjer:
- Det er simpelthen utilstedeligt, fordi regeringen hele tiden har vidst, at der er rigtig mange områder, hvor det vil blive nødvendigt at betale landmænd for at gøde mindre. Regeringen giver landmændene ret til at forurene mere velvidende, at det – for at beskytte drikkevandet - bliver nødvendigt at udbetale millionerstatninger for at de lade være med at forurene.
Følsomme områder er kortlagt for længst
I de senere år har Naturstyrelsen nøje kortlagt, hvor i landet drikkevandet særligt skal beskyttes mod nitrat – de såkaldte nitratfølsomme indvindingsområder(NFI).
For hvert eneste område i landet eksisterer der altså en kortlægning af, hvor der skal gødes med forsigtighed for ikke at true drikkevandet.
Og det er denne kortlægning, Aarhus kommune og Conterra har brugt i udregningen af, hvad landbrugspakken kommer til at koste kommunens vandforbrugere.
- Regeringen ved, at der i de såkaldt robuste områder er masser af steder, hvor drikkevandet simpelthen ikke kan holde til mere kvælstof. Alligevel giver de landmændene en blankocheck til at gøde maksimalt – og regeringen skriver oven i købet selv dybt inde i miljørapporten, at vandforbrugerne skal betale landmændene erstatning, hvis drikkevandet trues, lyder kritikken fra Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz.
Se regeringens landbrugspakke her
Se den tilhørende miljørapport her
(Regningen til vandforbrugerne er omtalt side 6 samt side 19 og 20)