Der var rigeligt at se til på mediernes redaktioner, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af regeringen i går præsenterede både 2025-plan og finanslovsforslag.
Der var 24 milliarder til boligejerne, en enkelt milliard til nærområderne, SU’en skulle omlægges til et delvist lån, pensionsalderen skulle op, og så var der også nogle topskattelettelser. Med andre ord: en stor pærevælling.
Derfor tvivler Mark Ørsten, professor i kommunikation og journalistik på Roskilde Universitet, også på, at ret mange i befolkningen har fået et egentlig overblik over regeringens planer.
- Jeg tror, at regeringen valgte at præsentere den store mundfuld for at vise, at det hele hænger sammen, men jeg tror, at der for befolkningen går en slags informationsoverload i det, siger han.
- Jeg tror ikke, at de har modtaget hele pakken i den ånd, som regeringen har tænkt. De har nok mere lagt mærke til enkelt delelementer, der rammer dem.
Ubehageligheder kan drukne
Ved at præsentere hele pakken på én gang vil der dog også være emner, som ikke får helt samme opmærksomhed og mediedækning, som eksempelvis omlægningen af SU’en.
Og det er en mekanisme, som også kan komme regeringen til gavn, vurderer DR’s politiske analytiker Bjarne Steensbeck.
- Regeringen vil gerne vise, at det er fornuftigt - og ved at samle det hele i ét kan man se en sammenhæng og skabe forståelse for, at vi skal arbejde et halvt år ekstra og lade dele af SU’en være lånefinansieret. Det er der en politisk energi i, siger han.
- Så der er noget fornuft i at præsentere det samlet, men det har også den fordel for regeringen, at nogle af ubehagelighederne kan drukne undervejs.
Alt vil blive endevendt
Bjarne Steensbeck frygter dog ikke, at regeringen som sådan lykkes med at feje de mere upopulære forslag helt ind under gulvtæppet.
Dagen i går var nemlig bare starten på et forhandlingsforløb, der løber helt frem til november.
- Så der er masser af tid til at kigge på tingene. Og det er jo ikke bare os i medierne, som gør det, det gør regeringens modstandere jo også. Så alle eksempler vil blive endevendt, siger han.
Den vurdering deler Mark Ørsten.
Han har blandt andet undersøgt, hvordan medierne dækkede finanslovene i 1999 og 2014.
De første dage, efter at finanslovsforslagene blev præsenteret, var typisk præget af et fokus på proces og strategi end senere hen, hvor substansen af forslagene kom i fokus.
- Vores undersøgelse viste, at der i 2014 var mere fokus på substansen og mere kritisk dækning end i 1999, forklarer han.
- Så der er god grund til at tro, at medierne nok skal komme i dybden med det - i hvert fald så længe der ikke går valgdækning i den, siger Mark Ørsten.