Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil nu slå endnu hårdere ned på de "brodne kar" i byggeindustrien, der skaber et farligt arbejdsmiljø, og som tjener penge på at snyde.
Allerede i kølvandet på DR-dokumentaren ‘Underdanmark,’ der afdækker kritisable og sundhedsskadelige forhold for migrantarbejdere i byggebranchen, raslede hun med sablen og varslede nye tiltag.
Nu er ministeren på vej med en lov, der skal indføre det såkaldte entreprenørstop, som kan lamme en hel byggeplads, hvis der gentagende gange bliver konstateret lovbrud.
- Vi kan se, at der i byggeriet er lommer, hvor der er farligt at arbejde, man snyder med løn, snyder med skattebetalinger, og hvor der ikke er styr på ting. De virksomheder, der rent faktisk har styr på det, bliver underbudt, og der er arbejdsliv, som vi slet ikke skal acceptere i Danmark, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Det får dog en lunken modtagelse fra Dansk Industri, der er bekymret for, at loven rammer for mange uskyldige virkosmheder, der ikke har begået lovbrud.
- Man kommer til at tilsidesætte grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper, mener Mette Møller Nielsen, der er chef for Arbejdsmiljø og Byggeri.
Lovforslaget bliver fremsat i Folketinget i december, og entreprenørstoppet er blandt de ting, der bliver taget op, når ministeren og Folketingets Beskæftigelsesudvalg i dag mødes til en høring på Christiansborg.
Høringen kommer i kølvandet på de afsløringer, som DR-dokumentaren ‘Underdanmark’ afdækkede i oktober.
Tjener penge på snyd
Entreprenørstoppet skal gøre det muligt for Arbejdstilsynet at lukke byggepladser ned, hvis de gentagende gange oplever, at virksomheder på byggeriet overtræder arbejdsmiljølovgivningen.
Som det er i dag, kan tilsynet kun begrænse den enkelte underleverandør, der overtræder reglerne.
- Hvis Arbejdstilsynet ser, at der er farligt arbejdsmiljø og gentagende gange siger, at der skal rettes op, men de ikke reagerer på myndighedernes påbud, er vi nødt til at sige, at det så er hovedentreprenørens ansvar, siger ministeren.
Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er gevinsten ved at snyde højere, end bøderne for at bryde loven. Derfor er flere og større bøder også en del af lovforslaget.
Det skal være muligt at indføre en ny bøde, som kan gives til entreprenører, hvis entreprenørstoppet ikke bliver overholdt, og i det hele taget skal bødeniveauet for at overtræde arbejdsmiljøloven hæves.
- Det her er principielt, fordi det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Men det handler også om, at når man bryder lovgivningen og ser, at man kan tjene penge på at have et livsfarligt arbejdsmiljø, skal hammeren falde. Man skal kunne mærke det, fastslår ministeren.
Dagens høring på Christiansborg skal blandt andet være med til at kaste lys på problemerne med udenlandsk arbejdskraft og præsentere løsningsforslag til problemerne.
Udover ministeren og Folketingets Beskæftigelsesudvalg deltager også Rodrigo Perea, der som DR’s muldvarp lavede optagelser med skjult kamera.
Optagelserne afslørede blandt andet, hvordan han og kollegaer fra Albanien og Nordmakedonien blev sat til at fjerne det livsfarlige materiale uden korrekt brug af værnemidler og instruktion.
Dansk Industri: 'Vi skal ikke slå branchen i hovedet'
Dansk Industri, der blandt andet repræsenterer store hovedentreprenører, ser dog på lovforslaget med stor skepsis.
- I Dansk Industri har vi den holdning, at der findes en række bøder og instrumenter til, hvis man overtræder lovgivningen. De er sådan set høje nok, og vi skal ikke bede om højere bøder eller andre virkemidler, der kan slå branchen oven i hovedet, mener chef for Arbejdsmiljø og Byggeri Mette Møller Nielsen.
Hun er enig med ministeren i, at problemerne fra 'Underdanmark' ikke må finde sted, men hun påpeger, at der allerede bliver ført tilsyn på byggepladserne.
Bygherreforeningen, der varetager bygherrernes interesser, er dog uenige.
- Det er en god ide, at en entreprenør står på mål for sine underentreprenører, for det er længere nede i kæderne, at problemerne findes. Der er mange værktøjer, man kan bruge, men myndighederne skal også have flere muligheder for at gribe ind, når der er behov for det, siger politisk chef Jesper Malm.
Ane Halsboe-Jørgensen forventer, at lovforslaget er godkendt og træder i kraft fra den 1. januar 2026.