Migrantarbejdere i den danske byggebranche arbejder under kritisable og sundhedsskadelige forhold.
Det vurderer flere eksperter på baggrund af afsløringer og skjulte optagelser bragt i den nye DR-dokumentar 'Underdanmark'.
Ifølge flere eksperter dokumenterer den, at der ikke er styr på de udenlandske byggeansattes brug af værnemidler, mens de arbejder med at rive potentielt sundhedsskadelige asbestplader ned.
De bliver samtidig instrueret i at arbejde med det livsfarlige materiale på et sprog, de ikke forstår.
- Der er en reel risiko for, at en eller flere af dem kan udvikle lungehindekræft efter sådan en periode, hvor de har arbejdet under de her forhold, vurderer overlæge og asbestekspert på Aalborg Universitetshospital Jakob Hjort Bønløkke.
Nedrivningsfirmaet J. Jensen, der er hovedentreprenør på den byggeplads, optagelserne stammer fra, erkender, at selskabet ikke har haft godt nok styr på forholdene.
Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet, forsker i migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed. Han er langtfra overrasket over, at migrantarbejderne udsættes for sundhedsfare, som tilfældet er i dokumentaren.
Når det gælder arbejdsulykker, tegner der sig et tilsvarende billede, fortæller han.
Tal fra Arbejdstilsynet viser, at udlændinge i årene 2016 til 2022 i gennemsnit udgjorde 13 procent af arbejdsstyrken i den danske bygge- og anlægsbranche.
Men i de år ramte 37 procent af alle dødelige arbejdsulykker inden for samme branche netop de udenlandske ansatte – altså en langt højere andel.
- Migrantarbejderne får de dårligste og farligste jobs. Bygge- og anlægssektoren er en af de farligste målt på arbejdsulykker. Her laver de nedbrydning, kloakering – alt det, der er vådt og koldt og hårdt, som danske lønmodtagere helst vil undgå, siger Laust Høgedahl.
'Det her dør man af'
Dokumentaren 'Underdanmark' følger Rodrigo Perea fra Argentina, der som DR's muldvarp laver optagelser med skjult kamera.
Han har arbejdet i den danske byggebranche i dele af de seneste 3,5 år. Via et kroatisk statsborgerskab har han arbejdstilladelse i EU.
Gennem firmaet CPH Mandskab bliver han hyret til en nedrivningsopgave for entreprenøren J. Jensen Nedrivning, hvor der skal fjernes asbestplader på et tag.
Her afslører de skjulte optagelser, at Rodrigo Perea og hans kolleger fra Argentina, Albanien og Nordmakedonien bliver sat til at fjerne det livsfarlige materiale.
Asbestarbejdet foregår ifølge en fagmand uden korrekt brug af værnemidler og uden den lovpligtige instruktion i, hvordan materialet skal håndteres sikkert.
- Det er ikke meningen, man skal have masken af overhovedet inde i saneringsområdet, hvor der pågår asbestsanering. Det svarer til ikke at være beskyttet. Man har ikke styr på den byggeplads. Det her dør man af på den lange bane, hvis man blev udsat for asbest i lungerne. Så det skal stoppes, siger Christian Husted, der i mange år har undervist på asbestuddannelsen.
De skjulte optagelser viser flere migrantarbejdere på taget, som ikke bærer masker hele tiden, mens de fjerner asbestplader på en byggeplads i Roskilde. De modtager ifølge optagelserne heller ikke information om, at de arbejder med farligt og sundhedsskadeligt materiale.
Det arbejde, som migrantarbejderne udfører, kan være livsfarligt, vurderer asbesteksperten Jakob Hjort Bønløkke fra Aalborg Universitet.
- Asbest er ret farligt. Det er et kræftfremkaldende stof. Det kan give lungekræft, men det er især kendt for at kunne give den kræftform, der hedder lungehindekræft, og den er stort set altid dødelig, siger han.
Efter en halv arbejdsdag vælger dokumentarholdet bag 'Underdanmark' at trække Rodrigo Perea væk fra pladsen, fordi det er for farligt for ham at fortsætte arbejdet med asbestpladerne.
DR har forelagt kritikken af arbejdet for CPH Mandskab, som ikke har ønsket at kommentere den.
Arbejdede med asbest i månedsvis
Forud for de skjulte optagelser, hvor asbestpladerne skulle fjernes, blev Rodrigo Perea af dokumentarholdet instrueret i, hvordan han skulle bære værnemidler for at undgå det farlige asbeststøv.
Men det var ikke tilfældet for hans kollega på samme byggeplads, argentinske Benjamin Maraschin.
Maraschin fortæller i dokumentaren, at han i flere måneder arbejdede for CPH Mandskab med at fjerne tagplader, der indeholdt asbest, på J. Jensen Nedrivnings byggepladser.
- De satte os til at arbejde med asbest. Vi vidste ikke, hvad det var. En dag kom de med nogle kasser, der var turbomasker og hvide dragter i, som vi kunne arbejde i. Jeg anede ikke noget om jobbet, og jeg var heller ikke blevet spurgt eller informeret om, hvad det var for noget, siger han.
Erkender fejl
Det er nedrivningsvirksomheden J. Jensen, som har hyret CPH Mandskab, hvor Rodrigo Perea arbejder.
J. Jensen Nedrivnings direktør, Jens Jensen, erkender, at selskabet har svigtet, og han er "meget rystet" over forholdene på pladsen, hvor migrantarbejdere nedriver og ødelægger asbestplader uden sikkerhedsudstyr, som får det farlige støv til at sprede sig.
- Det er meget beklageligt, hvis ikke der var nogen instruktion. Det skal jeg være den første til at beklage. Det er absolut imod alle vores instruktioner og procedurer. Det er fuldstændig mit ansvar, siger han i dokumentaren.
Men har jeres tilsyn været godt nok?
- Nej, det har ikke været godt nok, erkender han.