Blot én ud af 10 sange til lørdagens Melodi Grand Prix i Herning blev sunget på vort modersmål, og det ærgrer DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.
- Jeg ville også ønske, at flere af sangene var på dansk. Af de cirka 1.200 indsendte bidrag i år var under 20 af sangene på dansk, men vi vil ikke bare tage et nummer med på dansk for at gøre det. Det skal også holde kvalitetsmæssigt, siger underholdningschefen.
Jan Lagermand Lundmes reaktion kommer efter, at kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) kritiserede, at kun Thomas Rings sang "Vesterbro" blev sunget på dansk.
- Det er op til DR at finde ud af det her. Jeg vil opfordre DR til at have danske sange med. Det er en public service-station, som danskerne betaler til, og så kan vi også forvente danske sange, sagde DF-ordføreren til Ritzau.
En øget professionalisering
Det bliver dog svært at sikre, at mange af sangene bliver sunget på dansk i fremtiden, mener Jan Lagermand Lundme, der fortæller, at man i de seneste år har set en professionalisering af grandprixet.
- Særligt sangskrivere vil gerne sikre sig, at de ikke spilder deres tid. Så hvis de ikke kommer med i grandprixet, skal de kunne sende sangen videre og få indspillet sangen andetsteds. Man skriver ikke på samme måde specifikt til grandprixet længere, da chancen for at få en sang med er utrolig lille, siger Jan Lagermand Lundme.
Man ser i Island, at sangene skal være på modersmålet til det nationale grandprix, og så kan man skrive dem om til engelsk inden det internationale. Kunne I overveje en lignende model?
- Det vigtigste for mig er, at vi samler danskerne til den her begivenhed en gang om året, og det lykkedes til UG i lørdags, hvor 1,4 millioner så med, og vi fik den højeste seer-tilfredshed nogen sinde, siger Jan Lagermand Lundme.
Men det danske sprog er vel også noget, der skal og kan samle danskerne?
- Hvis vi skal formå at samle danskerne, er vi også nødt til at have en kvalitet, så vi klarer os godt i det internationale grandprix. Hvis vi laver en begrænsning for sangskriverne, der betyder, at vi får færre numre og numre med lavere kvalitet, så mister vi også danskernes interesse, siger Jan Lagermand Lundme og fortsætter:
- Vi overvejer det her hver eneste år, for jeg vil virkelig gerne have, at der kommer flere sange på dansk, men samtidig må jeg erkende, at det er en anden virkelighed end for 20 år siden, siger han.
En fantastisk vinder
Vinderen er vokset op i Australien og taler ikke flydende dansk. Hvilket signal synes du, at det sender?
- Det har jeg ikke tænkt over. Da vi fik sangen fra Anja (Nissen, red), så synes vi, at det var en fantastisk sang og en fantastisk sanger. Hun overholder alle de regler, der er sat op både nationalt og internationalt. Men de regler vil vi hjertens gerne diskutere, hvis alle lande i Europa er med på det, siger underholdningschefen.
Du taler om, at vi skal være konkurrencedygtige. Men er det ikke lige så vigtigt, at vores valg repræsenterer Danmark på vores sprog, som det er, at vi får en eventuel god placering?
- Jeg tror, at der er mange fans, der ville tænke, at det var en slap holdning fra DR at have. Det ville svare lidt til, at vores fodboldlandshold tog til EM og var tilfredse med blot at være med.
Vil I lave om på reglerne til næste år efter DF's kritik?
- Vi slukkede de sidste lamper for 48 timer siden, og nu er vi bare glade for, at vi formåede at samle danskerne. Det har været en kraftanstrengelse, så det vil være urimeligt at bede folk om at tænke et år frem nu. Vi begynder at evaluere om et stykke tid, siger Jan Lagermand Lundme.
Rettelse: Det fremgik tidligere i artiklen, at under 10 af de 1.200 indsendte bidrag var på dansk. Jan Lagermand Lundme har efter artiklens publicering redigeret det tal således, at det er under 20 af de indsendte bidrag, som var på dansk.