Nu skal vi i finalen! Her er Anjas strategi til Eurovision-succes

Forberedelserne til Eurovision i Ukraine er i gang, og Danmarks deltager og DR har en plan.

Dansk-australske Anja vandt lørdag aften melodi Grand Prix med sangen "Where I Am". (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Anja har allerede vundet danskernes hjerter, efter sin suveræne sejr under Melodi Grand Prix 2017 lørdag aften.

Nu går jagten ind på en finaleplads i Eurovision og gerne en placering, der hvor det begynder at blive rigtig sjovt. Og der er lagt op til et endnu større show på scenen.

Det kom frem, da den dansk-australske Grand Prix-prinsesse i dag svarede på alle dr.dk-brugernes spørgsmål.

- Vi vil prøve at gøre nummeret endnu større på scenen med mere røg og fyrværkeri og noget ekstra særligt, som vi skal til at finde på, svarer Anja.

Og den plan for hun opbakning til fra DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme.

- Vi skal kigge på nummeret igen, og så skal vi diskutere det med ukrainerne, som producerer tv-showene. Men jeg forestiller mig, at vi kører videre med noget, der minder om det show, Anja leverede i Herning, siger han og uddyber:

- Vores producer vil se på, hvordan vi kan skrue på det, og det er et arbejde, der forløber over de næste par måneder, siger Jan Lagermand Lundme.

Se Anja synge sin vindersang i videoen her:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58b1f213a11f9f144077108d

Skal holde fast i styrke

Selvom at den skal have et nøk op til Eurovision i den ukrainske hovedstad Kiev den 11. maj, og forhåbentligt igen i finalen den 13. maj, skal der ifølge Anja holdes fast i sangens styrker.

- Vi skal ikke ændre nummeret for meget. Jeg tror, at grunden til, at jeg fik så mange procent af stemmerne var, at folk kunne lide det, som det var. Men vi forbedrer det, vi kan, svarer hun.

En mulighed til Eurovision kunne også være, at Anja får følgeskab på scenen, men ligesom Anja mener Jan Lagermand Lundme også, at man skal holde fast i styrkerne ved hende optræden.

- Det er en ballade, vi sender afsted, og det er lang tid siden, vi har gjort det sidst. Og fordi sangen og Anja er så stærke, står hun meget klart og rent på scenen selv, siger underholdningschefen.

Ud til hele Europa

De næste måneder frem mod Eurovision handler det om, at hele Europa Anja skal lære at kende. Derfor skal hun lave møde en masse medier fra hele Europa, hvor hun skal vise sig frem, så hun forhåbentlig får en masse stemmer til maj.

- Det er op til Anja selv, hvordan hun vil føre valgkamp, men vi snakker sammen om det. Vi i DR kan ikke markedsføre en solist, som har et kommercielt produkt at sælge, det må vi ikke for licensmidler. Men vi er ansvarlige for pressehåndteringen, og der er allerede interesse for hende fra udlandet, forklarer Jan Lagermand Lundme.

Hele Danmarks Anja glæder sig bare til at komme op på scenen igen.

- Jeg tror, at jeg var født til at synge. Jeg har sunget hele mit liv, så jeg har øvet mig i mange, mange år. Jeg føler mig i live, når jeg synger, siger Anja.