Opmærksomheden vil i sagens natur samle sig om det fortættede og uafsluttede skattedrama, når alle politikere i næste uge er tilbage på deres kontorer på Slotsholmen.
Men forude venter et på alle måder begivenhedsrigt 2018 i dansk politik med mange opgaver for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der skal håndtere så forskellige emner som parallelsamfund og skilsmisser.
Her følger et overblik over det vigtigste på regeringens tegnebræt i det nye år:
Drama om udlændinge og skat
Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, kravlede til sidst ned fra træet og stemte for finansloven efter på højest usædvanlig vis at have truet med det modsatte.
Men nogen aftale om statsministerens store prestigeprojekt, en skattereform, findes stadig ikke, og Dansk Folkeparti har gjort det klart, at de tager sig dyrt betalt i udlændingestramninger.
Mange af Dansk Folkepartis krav har regeringen dog indtil videre afvist at gå videre med, fordi de tilsyneladende strider imod de internationale konventioner.
Regeringen har dog åbnet en dør på klem for, at der kan ske ændringer i forhold til, hvordan vi integrerer krigsflygtninge.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i hvert fald bekræftet, at den særlige integrationsgrunduddannelse IGU er til forhandling, selvom regeringen gerne ser, at flygtninge integreres via arbejdsmarkedet.
Samtidig har statsministeren flere gange udtalt, at han er enig med Dansk Folkeparti, der har krævet et paradigmeskifte i udlændingepolitikken og mener, at folk på midlertidigt ophold i Danmark på længere sigt skal vende hjem.
Løkke har dog heller ikke lagt skjul på, at han finder det mærkværdigt, at en aftale om en skattereform skal kædes sammen med udlændingestramninger. Forhandlingerne ventes at starte igen inden for kort tid.
Forsvarsforlig
Det udsatte drama om skat og udlændinge har også betydet, at en aftale om et nyt forsvarsforlig, der skal gælde frem til 2023, endnu ikke er faldet på plads.
Her glider forhandlingerne dog anderledes nemt, men der er stadig knaster, der skal høvles af. Det er særligt spørgsmålet om antallet af værnepligtige, der fortsat skiller parterne.
På den ene side står Liberal Alliance, der slet ikke ser noget behov for værnepligtige, men hellere vil opbygge en hær udelukkende bestående af professionelle soldater. På den anden side står Dansk Folkeparti, der vil øge antallet af værnepligtige og tilmed forlænge forløbet.
Regeringen spillede i oktober ud med, at værnepligten fortsat skal være fire måneder, men at der hvert år skal uddannes 500 ekstra mand, og at de værnepligtige fremover målrettet uddannes til at løse opgaver med bevogtning og beskyttelse af strategisk vigtig infrastruktur.
De seneste 10 år er andelen af frivillige værnepligtige vokset støt, og sidste år var det knap 99 procent af de i alt 4.176 værnepligtige, der underskrev en frivillig aftale med Forsvaret.
Regeringen har lagt op til at sprøjte 12,8 milliarder kroner ekstra ind i Forsvaret over den kommende forligsperiode, der skal gælde frem til 2023. Det betyder, at Forsvarets budget i 2023 vil være 4,8 milliarder kroner højere, end budgettet er i dag.
Regeringens udspil vil betyde, at Danmark bruger 1,3 procent af BNP på Forsvaret – det er stadigvæk et pænt stykke fra Natos samlede målsætning på 2,0 procent i 2024.
Bekæmpelse af parallelsamfund
Statsministeren brugte store dele af sin nytårstale på at varsle et opgør med parallelsamfund og nedrivning af ghettoer. Inden for kort tid kommer regeringen med et udspil, der udspringer fra et udvalg bestående af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Det står klart, at regeringen er langt fremme i sine overvejelser, og at statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker at gå hårdt og målrettet til værks, så staten direkte griber ind på enkelte skoler og i enkelte kommuner.
Det kunne for eksempel være ved at sætte ledelsen på bestemt skoler fra bestillingen og erstatte dem med nye ledelser - direkte udpeget af staten. Og tilsvarende på boligområdet, hvor regeringen vil styre bosætningen og beboersammensætningen håndfast og mere brutalt, end det kendes i dag.
Spørgsmålet er, om det virker. Tilbage i 2010 varslede Løkke også et opgør med parallelsamfund ved blandt andet at rive bygninger ned.
Medieforlig med DR-besparelser
Kort inde i det nye år kommer kulturminister Mette Bock (LA) med regeringens udspil til et kommende medieforlig. Her er på forhånd lagt op til store besparelser i Danmarks Radio.
Dansk Folkeparti vil skære 25 procent af DR's budget, og det har blandt andet Venstre erklæret sig positive over for. Men indtil videre har Mette Bock ikke ønsket at været konkret, men kun henvist til regeringsgrundlaget, hvor der står, at DR skal fokuseres og beskæres.
Lige før nytår spillede Venstre ud med med et forslag om, at DR skal betale hovedparten af en ny public service-pulje på 500 millioner kroner - udover de besparelser som medievirksomheden ellers kan blive ramt af.
Statslige arbejdspladser
Som følge af december-dramaet om skattereformen valgte regeringen af udskyde den nye runde udflytning af statslige arbejdspladser til det nye år.
Siden første etape af udflytningen af de omkring 3.900 statslige arbejdspladser blev sat i gang for to år siden, har flere borgmestre – blandt andet fra Lolland og Sydfyn – beklaget sig over, at de ingen statslige arbejdspladser har fået.
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) understregede da også kort før jul, at hun er opmærksom på, at nogle kommuner endnu ikke har fået statslige arbejdspladser til netop deres landsdel, men har ikke villet løfte sløret for flere detaljer.
Det står dog klart, at der bliver tale om "tusindvis" af arbejdspladser, der skal flyttes ud. Flere end 2.500 af de i alt 3.900 statslige arbejdspladser, der skulle flyttes fra hovedstadsområdet til resten af landet i forbindelse med første etape, er rykket ud i landet.
Offentlighedslov
De igangværende forhandlinger om at ændre offentlighedsloven trækker i langdrag.
Før regeringsudvidelsen i efteråret 2016 var De Konservative, Radikale og SF enige om behovet for en hurtig lempelse af offentlighedsloven.
Ikke mindst Søren Pape Poulsen (K) var som menigt folketingsmedlem højlydt fortaler for lempelser, men som justitsminister er han blevet noget mere afdæmpet.
I regeringsgrundlaget står der konkret, at man vil gå efter at lempe paragraf 24, som det også er en hovedprioritet for både SF og De Radikale, som var med til at stemme offentlighedsloven igennem.
Det kan betyde, at borgere og medier fremover kan få aktindsigt i dokumenter fra et ministerium, efter at en sag er afsluttet. Men det er fortsat uklart, hvor langt regeringen er villig til at gå.
Klima og energi
I foråret venter også forhandlinger om et nyt energiforlig, der vil definere den danske klimapolitik frem mod 2030.
Regeringen lægger op til at reducere CO2-udslippet på en mere rentabel og intelligent måde. Det skal blandt andet ske ved at ændre energiafgifterne, så en effektiv, grøn omstilling understøttes.
Det fremgår ellers af regeringsgrundlaget, at forhandlingerne om et nyt energiforlig skulle være indledt i efteråret, men de blev udskudt på grund af travlhed i regeringen. Regeringen har en målsætning om at sikre mindst 50 procent vedvarende energi i 2030.
Alt det andet
Regeringen er frem til maj 2018 formand for Europarådet og har tilkendegivet aktivt at ville rejse spørgsmålet om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af de europæiske menneskerettigheder.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) sidder for bordenden ved forhandlinger om en egentlig reform af skilsmissesystemet, som også omfatter justering af reglerne for skilsmisser. Her ønsker DF blandt andet en genindførelse af et halvt års separationsperiode.
En omlægning af SU-systemet ligger også og venter. Forhandlingerne blev udskudt i efteråret 2016, hvor dansk politik var frosset ned som følge striden om skattelettelser. Dengang havde regeringen lagt op til en omlægning, så SU-stipendier og rentefri SU-lån hver skal udgøre halvdelen af det samlede SU-beløb, som en studerende har til rådighed.
En anden besværlig ting bliver overenskomstforhandlingerne for 800.000 offentligt ansatte. I december lagde innovationsminister Sophie Løhde (V) for land ved at kritisere, at den store gruppe har fået for store lønstigninger, og at der skal sættes en stopper for det.
Det nye år vil også byde på forhandlinger om ungdomskriminalitet, hvor regeringen har spillet ud med en såkaldt ungelavalder, hvor børn og unge ned til 12 år skal kunne straffes med sanktioner som bilvask, rengøring og andet forefaldende arbejde, hvis de træder ved siden af loven.