Djøf: Dansk Folkepartis liste kan føre til uro hos de ansatte

DF er alt for tidligt ude med konkrete bud på statslige arbejdspladser, der kan rykkes ud af byerne.

Dansk Folkeparti får kritik for at sætte navn på nogle af de statslige arbejdspladser, som kan komme i spil, når der senere på året skal flyttes statslige arbejdspladser fra de store byer til yderområder.

Det er helt og aldeles utidigt, at Dansk Folkeparti allerede nu sætter navne på statslige arbejdspladser, som ifølge partiet bør komme i spil, når der senere på året skal tages stilling til, hvilke arbejdspladser, der skal rykkes ud af byerne.

Sådan lyder kritikken fra Lars Qvistgaard, der er formand for Djøf Offentlig, som organiserer omkring 22.000 medlemmer. Heraf er omkring halvdelen ansat i statslige arbejdspladser, hvor en væsentlig del ligger i hovedstaden.

- Jeg har en bekymring for, at det - når man allerede så tidligt begyndt at navngive arbejdspladser – vil skabe en masse uro på de her arbejdspladser, siger Lars Qvistgaard til DR Nyheder.

Dansk Folkeparti har blandt andet foreslået, at Banedanmark, Kulturstyrelsen og Miljøstyrelsen kan flyttes ud i andre dele af landet.

Skaber støj

DF har foreløbig en foreslået, at i alt 12 statslige arbejdspladser kan rykkes ud af de store byer. Det sker, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bedt sine ministre komme med forslag til, hvilke arbejdspladser man kan flytte ud af de store byer, og der vil komme en plan fra regeringen inden oktober.

Men man risikerer at påvirke de ansatte på de pågældende arbejdspladser negativt ved at komme med konkrete forslag på nuværende tidspunkt, advarer Djøf.

- Det skaber støj og kan påvirke den effektivitet og måden, som myndighederne arbejder på frem til det tidspunkt, hvor det rent faktisk bliver besluttet, at de skal flyttes, siger Lars Qvistgaard.

- Det virker som om, at man nærmest har fået resultatet, før man har lavet analysen. Det kan jeg godt være bekymret for, fordi så snart man nævner en styrelse ved navn, sidder der en masse medarbejdere og tænker ”hvad betyder det for mig, og hvor er jeg om et halvt eller helt år”, siger han.

En af de styrelser, som Dansk Folkeparti foreslår at flytte er Miljøstyrelsen, der i dag ligger i København. Men i hvilket omfang, hvornår og hvortil den eventuelt skal flyttes er et åbent spørgsmål.

Og det stresser Jesper Leht, der er tillidsrepræsentant i Miljøstyrelsen.

- Mange har et liv i København, børn der går i skole, og ægtefæller der arbejder her. For dem vil det være en stor omvæltning i deres liv at skulle flytte, så det er ikke noget, vi er super begejstrede for, siger han.

Vismænd: Giver ikke nødvendigvis økonomisk gevinst

Dansk Folkeparti vil ikke nødvendigvis flytte samtlige 12 statslige arbejdspladser på sin liste ud i de danske yderområder, understreger gruppeformand Peter Skaarup, men listen skal ses som et oplæg til de kommende forhandlinger med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

I Venstre-regeringens regeringsgrundlag står der, at ”regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet”, og at regeringen vil fremlægge en plan inden oktober.

I den seneste rapport fra De Økonomiske Vismænd, der kom lige inden valgudskrivelsen, blev der netop fokuseret særligt på, om der er en økonomisk gevinst ved at favorisere yderområderne.

Vismændene konkluderede i den forbindelse, at yderområderne er en politisk prioritering, men at det ikke nødvendigvis giver økonomiske gevinster for hele samfundet at flytte eksempelvis styrelser fra store byer til mindre byer.