DF: Regeringens skatteudspil rammer ikke kurven

Regeringens skatteudspil får en lunken modtagelse af Dansk Folkeparti, der nu vil ind i et forhandlingslokale.

- Vi møder op, når vi bliver budt ind til forhandlinger og diskuterer det med regeringen. Men én ting ligger fast: Vi prioriterer velfærden, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Med et omfattende udspil, der skal sænke skatten på arbejde, biler og pension med 23 milliarder kroner, har regeringen været lidt for overmodige.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra støttepartiet Dansk Folkeparti, der bliver helt centrale i den kommende forhandlingsproces om en skattereform.

- Det er nogle meget store skattelettelser, der er tale om. Og det ligger over det, vi havde forventet regeringen ville have spillet ud med. Det er klart, at de penge skal findes et sted. Det er jo nemt nok at uddele skattelettelser, det vil jeg også godt påtage mig, men spørgsmålet er, hvor man finder de penge henne, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF):

- Derfor er det oplagt, at det kræver en forhandling, hvis vi overhovedet skal gå ind i det her spor. Vi ser meget på velfærden. Vi synes, det er vigtigt, at vi kan sige til vores danske medborgere, der er syge eller ældre, at vi har sørget for velfærden. Og der er det klart, at de her penge kommer et eller andet sted til at blive taget fra den del af samfundskagen, og det er vi ikke tilhængere af, siger han.

DF: Godt med lettelser i bunden

Beregninger i udspillet viser, at det vil øge rådighedsbeløbet for en HK'er med 5.000 kroner svarende til 7,1 procent - en direktør får 26.700 kroner mere til rådighed årligt.

Og ifølge Peter Skaarup kan det sagtens give mening at lette skatten - i bunden.

- Den del, der handler om, at hvis man kan få råd til skattelettelser og kan hjælpe dem i bunden, der synes vi, det er fornuftigt nok. Fordi der står nogle danskere med valget, om de skal være på arbejdsmarkedet eller på offentlig forsørgelse. Der kunne man godt gøre en indsats. Hvis man har penge til det. Og det må vi så kigge på. Jeg mener ikke, at udspillet har ramt kurven, siger Peter Skaarup.

Den indflydelsesrige organisation Ældre Sagen har allerede været på banen med kritik af regeringens udspil, der ifølge direktør Bjarne Hastrup er "chokerende", fordi pensionisterne i hans øjne overses.

Den udlægning er Peter Skaarup enig i:

- Det kan jeg da godt forstå. Vi er nødt til at kigge på de ting, som regeringen har lagt frem, så vi er sikre på, at det bliver gjort på en klog måde. Vi kunne sagtens pege på licensen, det er jo noget, vi alle betaler, så det vil også komme de ældre til gode, hvis man fjerner den. Så der er mange muligheder, og intet er givet på forhånd.

- Vi møder op, når vi bliver budt ind til forhandlinger og diskuterer det med regeringen. Men én ting ligger fast: Vi prioriterer den velfærd, danskerne kender, også i en forbedret form. Den skal være sådan, at vi har penge til politibetjente, til ældre og vores syge medborgere. Der må det ikke være sådan, at man deler skattelettelser ud med rund hånd til alle mulige forskellige, uden at der er sørget godt for velfærden, siger DF-gruppeformanden.

Forhandlinger allerede i aften

Regeringen foreslår at sænke registeringsafgiften, så ingen skal betale en registreringsafgiftssats på mere end 100 procent, hvor den i dag er 105 procent af de første 106.600 kroner af bilens værdi og 150 procent af værdien herover.

Den model afviser DF-formand Kristian Thulesen Dahl over for Ritzau:

- Vi synes ikke om forslaget om at sætte registreringsafgiften ned fra 150 til 100 procent, siger Kristian Thulesen Dahl, der gerne ser en model, hvor afgiften gøres afhængig af bilens miljø- og sikkerhedsmæssige egenskaber.

Forhandlingerne om bilafgifterne begynder allerede i aften i Finansministeriet. Bilbranchen har den seneste tid oplevet et stagnerende salg, mens debatten om afgifterne har verseret.

Ifølge regeringen vil omkring 21.000 danskere få mere ud af at tage et arbejde, hvis udspillet gennemføres i sin helhed. Forslag kommer til at koste omkring 15 milliarder kroner, som skal hentes via det såkaldte økonomiske råderum og i kraft af gevinsterne ved Jobreform I, der omhandler integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Den konkrete finansiering vil først blive præsenteret senere på ugen i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsudspillet.